Grønlands Politi søger en faglig koordinator til Politiskolen
Vi søger en HR-konsulent/koordinator, der vil få en central rolle i forhold til Politiskolen i Grønland. Du vil være bindeled mellem HR, Politiskolen og ledelsen og bidrage til at sikre en smidig drift og udvikling af området
Dine opgaver bliver bl.a. at:
• Koordinere og understøtte aktiviteter relateret til Politiskolen
• Bidrage til planlægning af uddannelses- og kursusforløb
• Samarbejde med Rigspolitiet og andre aktører på uddannelsesområdet
• Indgå i HR-opgaver med særligt fokus på lærings- og udviklingsaktiviteter
Vi søger dig, som:
• Har erfaring med HR, koordinering eller uddannelsesadministration
• Er struktureret, proaktiv og løsningsorienteret
• Har gode samarbejdsevner og kan begå dig på tværs af faglige miljøer
• Brænder for læring og udvikling
Vi tilbyder:
• Et udfordrende og varieret job i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
• Mulighed for at præge udviklingen af HR/People & Culture-området i Grønlands Politi
• En arbejdsplads med bred kontaktflade, fagligt samarbejde og høj grad af ansvar
Løn- og ansættelsesvilkår:
Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation. Hvis du er tjenestemand, kan din ansættelsesform bevares. Som Faglig Koordinator vil du herudover få et særligt stillingsafhængigt tillæg på kr. 2.500 i aktuelt niveau.
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt. Arbejdsstedet er Politiskolen i Nuuk men rejseaktivitet kan forekomme.
Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk.
Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk.
Ansøgningsfristen er 19. september 2025 men vi behandler de indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Samtaler vil ske ved enten personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams.
Har du spørgsmål til stillingernes indhold eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Martin Bernhard på +299 567 329 eller MBE070@POLITI.DK
Husk tidsforskel på 3 timer mellem Danmark og Grønland.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri.
KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi trygheden
Nuuk