Fast track: Mulighed for skift af politikreds (pb/pa) efter to års tidsbegrænset stilling ved Sydsjælland og Lolland-Falsters, Grønlands, Færøernes eller Bornholms Politi
Fast track-opslaget supplerer kredsønsker og landsdækkende opslag.
Fast track-ordningen er for dig, der ønsker at skifte politikreds og i to år vil hjælpe i én af de politikredse, hvor der er størst mangel på medarbejdere. Ved dette fast track-opslag, er det muligt at komme til enten Grønlands, Bornholms eller Færøernes Politi i en tidsbegrænsede periode på to år.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at:
- Du har interesse for at arbejde med alle typer sager
- Du har gode samarbejdsevner på alle niveauer og er i stand til at arbejde individuelt og selvstændigt såvel som i tæt samarbejde med øvrige kollegaer
- Du kan bevare overblikket samt omsætte ny læring til praksis
- Du er indstillet på personlig og faglig udvikling
For at søge fast track-opslaget skal du:
- Have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og være færdiguddannet polititjenestemand ved ansøgningstidspunktet.
- Sætte de fire fast track politikredse i prioriteret rækkefølge (Sydsjælland og Lolland-Falster, Bornholm, Grønland og Færøerne). Såfremt du ikke har foretaget de ovenstående prioriteringer, kan vi ikke tilbyde dig en fast track-stilling.
- Prioritere minimum tre politikredse, som du ønsker at returnere til efter de to år i enten Sydsjælland og Lolland-Falster, Grønland, Færøerne eller på Bornholm. Du kan ikke ønske at skifte til National enhed for Særlig Kriminalitet eller Rigspolitiet.
- Stationeres ved enten Sydsjælland og Lolland-Falster Grønlands, Bornholms eller Færøernes Politi i to år fra den 1. september 2027.
Hvis du tilbydes en fast track-stilling, vil du modtage et tilbud fra Koncern HR med in-formation om den tidsbegrænsede politikreds samt retur-politikredsen. Dette tilbud skal du acceptere, for at indgå i fast track. Koncern HR vil fordele ansøgerne i én af de fire politikredse. Herefter vil du blive flyttet til én af dine prioriterede politikredse. En eventuel forlængelse ud over de to år, vil være efter fælles aftale mellem dig og politikredsene.
Bemærk, der er begrænset antal fast track-stillinger. Hvis du accepterer en fast track stilling, udgår du af kredsønsker, hvor dine ønsker vil blive slettet.
Er du allerede ansat ved Sydsjælland og Lolland-Falsters, Bornholms, Grønlands eller Færøernes Politi, kan du godt søge fast track-opslaget. Såfremt du kommer i betragt-ning, er skiftet til ny politikreds betinget af, at du bliver ved Sydsjælland og Lolland-Falsters, Bornholms, Grønlands eller Færøernes Politi i to år.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi søger kollegaer til vores døgndækkende beredskab forventeligt i Nykøbing Falster
Beredskabet løser en bred vifte af politiopgaver – fra den daglige patruljering og borgerkontakt til aktuelle hændelser, indsatser og opgaver, der kræver tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Vi har fokus på at give borgerne den bedste service – og lægger stor vægt på udvikling og et godt socialt sammenhold.
Som medarbejder i et beredskab skal du forvente, at du i stort omfang skal være vejle-der for studerende.
Vores politikreds er geografisk stor og dækker både byer, landdistrikter, øer og lange kyststrækninger. Den store geografi stiller særlige krav til vores beredskab og betyder samtidig, at du får en varieret arbejdsdag med forskellige typer opgaver og situationer.
Vi har brug for dygtige og engagerede politifolk, der har lyst til at gøre en forskel og være en del af et beredskab, hvor samarbejde, fleksibilitet og faglighed er afgørende.
Bornholms Politi har brug for dygtige og engagerede politifolk, der har lyst til at gøre en forskel og være en del af et beredskab, hvor samarbejde, fleksibilitet og faglighed er afgørende
Hos Bornholms Politi søger vi nye kolleger, der vil arbejde tæt på borgerne og være en synlig del af lokalsamfundet.
Som en mindre politikreds har vi et tæt samarbejde og en hverdag med mange forskellige opgaver. Du kan blive en del af fx: Kredsdækkende Beredskab, Vagtcentralen, Efter-forskningen mv. Du får både variation og indflydelse – og du bliver hurtigt en del af fællesskabet.
Bornholms Politi er samlet på en lokalitet, der er geografisk placeret i Rønne, og derfor er der en naturlig tæt kontakt mellem de forskellige afdelinger i politikredsen.
Arbejdsopgaver, krav- og kompetenceprofil til Grønlands Politi
Grønland er verdens største politikreds, hvor geografi og menneskelige skæbner stiller store krav. Vi søger dig, som enten har års erfaring eller er nyuddannet fra politiskolen. Hvis du besidder den psykiske robusthed og resiliens til at stå stærkt i svære situationer, så er det dig, vi mangler.
Vi kan tilbyde en spændende, alsidig og til tider travl hverdag med masser af udfordringer på et af vores mindre tjenestesteder i Grønland. På de pågældende tjenestesteder vil der være 2-10 polititjenestemænd ansat.
Du vil i høj grad få mulighed for at udvikle dine eksisterende kompetencer og erhverve nye. Du får et stort ansvar, og der vil være en høj grad af medbestemmelse for planlæg-ning af dagens opgaver i et naturligt samspil med nærmeste leder på stationen eller i distriktet.
Dine konkrete opgaver omfatter bl.a.:
- At være det daglige beredskab, herunder aktiv i deltagelse af rådighedsvagter
- At foretage sagsbehandling af kriminal- og administrative sager med fokus på kvalitet og sagsbehandlingstider
- At fungere som anklager i kredsretten (1. instans)
Grønlands Politi og politiskolen afholder introduktionskurser til udstationeringsperioden og arbejde i Grønland. Så frem dette kan koordineres med din nuværende politikreds, så forventes du at være deltagende i de 5 dage som er afsat i Danmark forinden afrejse.
Arbejdsopgaver, krav- og kompetenceprofil til Færøernes Politi
Færøernes Politi er en mindre politikreds, hvor alle medarbejdere bidrager til den samle-de opgaveløsning. Selvom vi er mindre politikreds, løfter vi mange og forskelligartede politiopgaver, hvilket gør samarbejde, fleksibilitet og helhedssyn til en grundlæggende forudsætning i det daglige arbejde.
Som medarbejder ved Færøernes Politi indgår du i beredskabet og arbejder samtidig med en bred vifte af øvrige politiopgaver afhængigt af dine kompetencer, erfaring og politikredsens behov. Opgaverne løses i tæt samspil med kolleger på tværs af funktio-ner, og der stilles krav om selvstændighed og evne til at indgå i fælles løsninger.
Arbejdet ved Færøernes Politi er kendetegnet ved korte beslutningsveje, høj grad af gensidig afhængighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor ansvarlighed, faglighed og samarbejde er afgørende for os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tidsbegrænset stationering i Sydsjælland og Lolland-Falsters eller Bornholms Politi:
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 2 år i Sydsjælland og Lolland-Falsters eller Bornholms Politi med tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du i den aftalte politikreds.
Tidsbegrænset stationering i Færøernes Politi:
Du lønindplaceres efter politiets klassificeringsaftale (pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser. Du aflønnes efter stedtillægssats 3, som er stedtillægssatsen i Færøerne.
Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 2 år i Færøernes Politi med foreløbig tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du i den aftalte politikreds.
Du følger de til enhver tid gældende regler. Det betyder blandt andet, at du tildeles et Nordatlanttillæg afhængig af dit skalatrin, jf. cirkulære om aftale om justering af tjene-stemandslønninger mv.
Der ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler. Læs mere om flyttegodtgørelse på POLintra.
Tidsbegrænset stationering fra Danmark/Færøerne til Grønland:
Det er en forudsætning, at inden rejsen til Grønland er du uddannet på Karabin MCX Grønland. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT-uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.
Du lønindplaceres efter den til enhver tid gældende klassificeringsaftale som pb/pa og aflønnes efter stedtillægssats 3, som er stedtillægssatsen i Grønland. Evt. nuværende Nordatlanttillæg lukkes ligeledes efter gældende regler.
Under udsendelsen fra Danmark eller Færøerne oppebæres et ikke pensionsgivende tillæg, der for tiden udgør kr. 6.730 pr. måned (april 2025-niveau).
Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 2 år i Grønlands Politi med foreløbig tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du i den aftalte politikreds.
Arbejdstiden i Grønland er pt. 37 timer om ugen.
Hvis du får tjenestested i Nuuk, er du omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet om arbejdstidsregler for ansatte i politiet omfattet af Politiforbundets forhandlingsret.
Hvis du får tjenestested uden for Nuuk, er du omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet om arbejdstidsregler for polititjenestemænd stationeret uden for Nuuk.
Der ydes fri bohaveflytning samt tiltrædelsesrejse til tjenestestedet i Grønland ved udsta-tioneringens påbegyndelse og fratrædelsesrejse ved det ordinære fratrædelsestids-punkt.
Flyttegodtgørelse, tiltrædelsesrejse og feriefrirejse ydes efter gældende regler.
Hvis du ansættes fra en stilling uden for Nuuk i Grønland, eller fra Danmark/Færøerne sørger Grønlands Politi for nedpakning af og transport af dit indbo efter gældende regler, ligesom vi sørger for selve rejsen for dig og din familie til Nuuk/Grønland – og retur igen efter 2 års tjeneste. Du bliver skrevet op til en bolig, hvor huslejen er stort set som i Danmark og indtil du har fået fast bolig og dit indbo er kommet frem, sørger vi for ind-kvartering i møbleret bolig. Der skal i den periode du bor i vores møblerede bolig betale skat af fri bolig efter gældende regler.
Der gøres opmærksom på, at der i Grønland er indført en obligatorisk pensionsordning, der betyder, at for alle indkomster, der ud over grundlønnen overstiger 125.000 kr., skal ske indbetaling til særskilt pensionsordning.
Stationering indtil videre fra Grønland til Danmark/Færøerne (efter de to år):
Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Hvis du er hjemmehørende polititjenestemand i Grønlands Politi og får en stilling i Danmark, betyder det fx, at du modtager et nyt ansættelsesbrev, og du vil blive omfattet af reglerne om ATP og tjenestemandspension i Danmark.
Flyttegodtgørelse ydes efter gældende regler. Læs mere herom på POLintra.
For ovenstående stillinger gælder, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikker-hedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad end din nuværende er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Spørgsmål til fast track-opslaget kan rettes til Koncern HR: KHR FP Kredsønsker eller til Chefkonsulent Majbrit Christoffersen (mch126@politi.dk).
Spørgsmål om den tidsbegrænsede stilling ved Grønlands Politi: HR-Chef Martin Bern-hard, tlf. 00299 567329 eller Sektionsleder Mette Christoffersen, tlf. 00299 560 448 (Husk tre timers tidsforskel) eller funktionspostkasse: GRL FP Stab HR (bemærk: der kan ikke sendes ansøgninger hertil).
Spørgsmål om den tidsbegrænsede stilling ved Bornholms Politi: HR-Chef Jane Schnei-der Blaabjerg, tlf. +45 93501540 eller funktionspostkasse: BORNH FP HR, Tjenesteplan-lægning og Uddannelse (bemærk: der kan ikke sendes ansøgninger hertil).
Spørgsmål om den tidsbegrænsede stilling ved Færøernes Politi: Stabschef Martin Dahl Fuglsang tlf. +298 792022 eller funktionspostkasse: FO FP HR Partner (bemærk: der kan ikke sendes ansøgninger hertil).
Spørgsmål om den tidsbegrænsede stilling ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi: Sektionsleder Pernille Stenberg Almsgaard tlf. +45 2347 8702 eller funktionspostkasse: SSJÆ FP HR Personaleadministration (bemærk: der kan ikke sendes ansøgninger hertil).
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politi-mail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra under Stillingsopslag.
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 8. november 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
Rønne
Tórshavn
Nuuk