Jobbeskrivelse
Fast track tidsbegrænset stilling, pb/pa, i Grønland eller Bornholm i to år 1
Fast track tidsbegrænset stilling, pb/pa, i Grønland eller Bornholm i to år 1

Fast track: Mulighed for skift af politikreds (pb/pa) efter to års tidsbegrænset stilling ved Grønlands, Bornholms eller Færøernes Politi

Fast track-opslaget supplerer kredsønsker og landsdækkende opslag.
 

Fast track-ordningen er for dig, der ønsker at skifte politikreds og i to år vil hjælpe i én af de politikredse, hvor der er størst mangel på medarbejdere. Ved dette fast track-opslag, er det muligt at komme til enten Grønlands, Bornholms eller Færøernes Politi i en tidsbegrænsede periode på to år.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at:  

  • Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse)
  • Du har interesse for at arbejde med alle typer sager, herunder at forestå den indledende efterforskning
  • Du har gode samarbejdsevner på alle niveauer og er i stand til at arbejde individuelt og selvstændigt såvel som i tæt samarbejde med øvrige kollegaer 
  • Du kan bevare overblikket samt omsætte ny læring til praksis
  • Du er indstillet på personlig og faglig udvikling

 

For at søge fast track-opslaget skal du:

  • Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og være færdiguddannet polititjenestemand ved ansøgningstidspunktet.
  • Prioritere minimum tre politikredse, som du ønsker at returnere til efter de to år i enten Grønland, Færøerne eller på Bornholm. Du kan ikke ønske at skifte til National enhed for Særlig Kriminalitet eller Rigspolitiet.
  • Stationeres ved enten Grønlands, Bornholms eller Færøernes Politi i to år fra den 1. september 2026 eller fra den 1. marts 2027.

 

Hvis du tilbydes en fast track-stilling, vil den tidsbegrænsede stationering enten være i perioden 1. september 2026 – 31. august 2028 eller 1. marts 2027 – 28. februar 2029. Du bedes angive i din ansøgning hvilken af de to perioder du foretrækker til den tidsbegrænsede stationering. Koncern HR vil herefter fordele ansøgerne. Herefter vil du blive flyttet til én af dine prioriterede politikredse. En eventuel forlængelse ud over de to år, vil være efter fælles aftale mellem dig og politikredsene.
 

For at komme i betragtning, skal du søge dette opslag. Såfremt du ikke har prioriteret tre politikredse, kan vi ikke tilbyde dig en fast track-stilling. Der er begrænset antal fast track-stillinger. 
 


Er du allerede ansat ved Grønlands, Bornholms eller Færøernes Politi, kan du godt søge fast track-opslaget. Såfremt du kommer i betragtning, er skiftet til ny politikreds betinget af, at du bliver ved Grønlands, Bornholms eller Færøernes Politi i to år.

 

Arbejdsopgaver, krav- og kompetenceprofil til Bornholm Politi:
Hos Bornholms Politi søger vi nye kolleger, der vil arbejde tæt på borgerne og være en synlig del af lokalsamfundet.

 

Som en mindre politikreds har vi et tæt samarbejde og en hverdag med mange forskelli-ge opgaver. Du kan blive en del af fx: Kredsdækkende Beredskab, Vagtcentralen, Efter-forskningen mv. Du får både variation og indflydelse – og du bliver hurtigt en del af fællesskabet.

 

Bornholms Politi er samlet på en lokalitet, der er geografisk placeret i Rønne, og derfor er der en naturlig tæt kontakt mellem de forskellige afdelinger i politikredsen.

 

Arbejdsopgaver, krav- og kompetenceprofil til Grønlands Politi:
Vi søger dig, som både har nogle års praktisk tjeneste eller er ny uddannet fra politiskolen. Vi kan tilbyde en spændende, alsidig og til tider travl hverdag med masser af udfordringer på et af vores mindre tjenestesteder i Grønland. På de pågældende tjenestesteder vil der være 2-10 polititjenestemænd ansat. 

 

Du vil i høj grad få mulighed for at udvikle dine eksisterende kompetencer og erhverve nye. Du får et stort ansvar, og der vil være en høj grad af medbestemmelse for planlægning af dagens opgaver i et naturligt samspil med nærmeste leder på stationen eller i distriktet.

 

Dine konkrete opgaver omfatter bl.a.:

  • At være det daglige beredskab, herunder aktiv i deltagelse af rådighedsvagter
  • At foretage sagsbehandling af kriminal- og administrative sager med fokus på kvalitet og sagsbehandlingstider
  • At fungere som anklager i kredsretten (1. instans) 

 

Arbejdsopgaver, krav- og kompetenceprofil til Færøernes Politi:
Færøernes Politi er en mindre politikreds, hvor alle medarbejdere bidrager til den samlede opgaveløsning. Selvom vi er mindre politikreds, løfter vi mange og forskelligartede politiopgaver, hvilket gør samarbejde, fleksibilitet og helhedssyn til en grundlæggende forudsætning i det daglige arbejde.

 

Som medarbejder ved Færøernes Politi indgår du i beredskabet og arbejder samtidig med en bred vifte af øvrige politiopgaver afhængigt af dine kompetencer, erfaring og politikredsens behov. Opgaverne løses i tæt samspil med kolleger på tværs af funktioner, og der stilles krav om selvstændighed og evne til at indgå i fælles løsninger.

 

Arbejdet ved Færøernes Politi er kendetegnet ved korte beslutningsveje, høj grad af gensidig afhængighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor ansvarlighed, faglighed og samarbejde er afgørende for os.

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Tidsbegrænset stationering i Bornholms Politi:

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 2 år i Bornholms Politi med tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du i den aftalte politikreds. 
 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad end din nuværende er nødvendig. 
 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Tidsbegrænset stationering i Færøernes Politi:

Du lønindplaceres efter politiets klassificeringsaftale (pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres indtil videre i Færøernes Politi med foreløbig tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse. 

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du i den aftalte politikreds.

 

Du følger de til enhver tid gældende regler. Det betyder blandt andet, at du tildeles et Færø-tillæg afhængig af dit skalatrin, jf. cirkulære om aftale om justering af tjenestemandslønninger mv, ligesom du som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne om ATP.

 

Der ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler. Læs mere om flyttegodtgørelse på POLintra.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad end din nuværende er nødvendig. 
 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Tidsbegrænset stationering fra Danmark/Færøerne til Grønland:
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen (som pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. Evt. nuværende færøtillæg lukkes ligeledes efter gældende regler.

 

Aflønningen under udstationeringen sker efter stedtillægssats 0.

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du i den aftalte politikreds.
 

Under udsendelsen fra Danmark eller Færøerne oppebæres et ikke pensionsgivende tillæg, der for tiden udgør kr. 6.730 kr. pr. måned (april 2024-niveau).
 

Arbejdstiden i Grønland er pt. 40 timer om ugen.

 

Der foregår i øjeblikket et større arbejde med så vidt muligt at ligestille løn- og ansættelsesvilkår for statsansatte i Grønland med vilkårene for statsansatte i Danmark og på Færøerne. 

 

Der kan derfor komme ændrede vilkår i perioden fra 1. april 2026 og frem.
 

Der ydes fri bohaveflytning, flyttegodtgørelse samt til- og fratrædelsesrejse efter de til enhver tid gældende regler.
 

Hvis du ansættes fra en stilling uden for eget tjenestested i Grønland, eller fra Dan-mark/Færøerne sørger Grønlands Politi for nedpakning af og transport af dit indbo efter gældende regler, ligesom vi sørger for selve rejsen for dig og din familie til Nu-uk/Grønland – og retur igen efter 2 års tjeneste.

 

Ved ansættelsen bliver du skrevet op til en bolig, hvor huslejen stort set er som i Dan-mark. Indtil du får din bolig, og dit flyttegods er kommet frem, bor du i en møbleret va-kantbolig, hvor du alene betaler skat af værdien af vakantboligen. 

 

Skattestyrelsen i Grønland har indført en obligatorisk pensionsordning, som omfatter alle tjenestemænd. Det betyder, at du bliver pålagt at indbetale til en pensionsordning for indtægter ud over din grundløn, eksempelvis særlige ydelser, lokallønstillæg mv., der på nuværende tidspunkt overstiger 125.000 kr.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad end din nuværende er nødvendig. 
 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Stationering indtil videre fra Grønland til Danmark/Færøerne (efter de to år):
Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Hvis du er hjemmehørende polititjenestemand i Grønlands Politi og får en stilling i Danmark, betyder det fx, at du modtager et nyt ansættelsesbrev, og du vil blive omfattet af reglerne om ATP og tjenestemandspension i Danmark. 
 

Flyttegodtgørelse ydes efter gældende regler. Læs mere herom på POLintra.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad end din nuværende er nødvendig. 
 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 
Kontakt og ansøgning
Spørgsmål til fast track-opslaget kan rettes til Koncern HR: KHR FP Kredsønsker eller til Specialkonsulent Majbrit Christoffersen (mch126@politi.dk).

 

Spørgsmål om den tidsbegrænsede stilling ved Grønlands Politi: HR-Chef Martin Bern-hard, tlf. 00299 567329, HR-konsulent Khady Tauber Koné, tlf. 00299 580663 (Husk tre timers tidsforskel) eller funktionspostkasse: GRL FP Stab HR (bemærk: der kan ikke sendes ansøgninger hertil). 

 

Spørgsmål om den tidsbegrænsede stilling ved Bornholms Politi: HR-Chef Jane Schnei-der Blaabjerg, tlf. +45 93501540 eller funktionspostkasse: BORNH FP HR, Tjenesteplan-lægning og Uddannelse (bemærk: der kan ikke sendes ansøgninger hertil). 

 

Spørgsmål om den tidsbegrænsede stilling ved Færøernes Politi: Stabschef Martin Dahl Fuglsang tlf. +298 792022 eller funktionspostkasse: FO FP HR Partner (bemærk: der kan ikke sendes ansøgninger hertil).
 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
-    Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt pass-word) eller
-    Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mail-adresse.

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
 

Ansøgningsfrist: den 31. maj 2026. 

 

Bemærk, vi behandler løbende de indkomne ansøgninger.
 
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  31.05.2026
Ansøgningsfrist:  31.05.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Rønne

Tórshavn

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid