Jobbeskrivelse
Grønlands Politi søger 4 dygtige og engagerede HR-konsulenter
Grønlands Politi søger 4 dygtige og engagerede HR-konsulenter

Brænder du for HR-området, og motiveres du af at arbejde med en bred opgaveportefølje inden for personaleadministration og rekruttering? Har du samtidig en særlig interesse for løn, databehandling og administrative processer samt rekruttering, og trives du i en rolle med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med ledere og kolleger? Så er du måske vores nye kollega til HR i Grønlands Politi.

 

Tiltrædelse: Efter aftale

 

Din nye hverdag

I HR-afdelingen i Grønlands Politi arbejder vi for at sikre en professionel og effektiv understøttelse af organisationen, så vores kolleger bedst muligt kan fokusere på kerneopgaven. Vores arbejde danner rammen om både trivsel, ledelsesbeslutninger og korrekt sagsbehandling.


HR er opdelt i to sektioner med ansvar for uddannelse og udvikling, rekruttering, tjenesteplanlægning, løn- og personaleadministration samt juridisk rådgivning. Du ansættes dog i HR-afdelingen generelt, hvor du kan/vil indgå i den samlede afdeling med en bredde af sags- og opgavehåndteringer.

Om end du derfor måtte påbegynde arbejdet i en af sektionerne, så nødvendiggør opgavernes kompleksitet, at du kan/vil blive allokeret til andre opgaver i den anden sektion.

 

Sektionen HR Administration og Tjenestetid

I sektionen HR Administration & Tjenestetid varetages en bred vifte af personaleadministrative opgaver. Vi understøtter ledelsen i Grønlands Politi, og du vil få en central rolle i den daglige drift, hvor du blandt andet skal bidrage til at sikre høj kvalitet og stabilitet i opgaveløsningen. 


Stillingen rummer også en vis beslutningskompetence, og du vil i tæt dialog med ledere på forskellige niveauer være med til at finde gode og brugbare løsninger i konkrete sager.
Vi modtager dagligt henvendelser via fællespostkasser, telefon og personlig kontakt. Henvendelserne spænder fra konkrete administrative spørgsmål til mere komplekse personalesager. En væsentlig del af opgaven er derfor at understøtte ledelsen med klare svar, realistiske løsninger og fremdrift. Det kræver, at du kan navigere i mange forskellige typer dialoger, bevare overblikket og sikre, at den enkelte oplever at blive taget alvorligt og hjulpet videre.

 

Dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:

  • Behandling af lønrelaterede opgaver og øvrige personaleadministrative sager 
  • Sagsbehandling af barsel og tjenestefrihed
  • Tjenestetidsplanlægning
  • Systemtilpasninger i forbindelse med organisationsændringer
  • Sagsbehandling i relation til sikkerhedsgodkendelser
  • HR-data og rapportering
  • Generel understøttelse af ledere og kolleger med vejledning inden for HR-området

I tillæg til ovenstående lægger vi vægt på, at du er nysgerrig på arbejdsgange og processer, og at du bidrager med nye perspektiver og idéer til, hvordan vi kan arbejde endnu bedre og mere effektivt.

 

Sektionen HR Rekruttering og Uddannelse
I sektionen HR Rekruttering og Uddannelse varetages primært fokus på sikring af rekruttering og uddannelse til/i politikredsen. Dette omfatter rekruttering af både politifaglige ledere og medarbejdere samt rekruttering af en række civile medarbejdere, som indgår både i politisøjlen, hos Anklagemyndigheden samt hos staben. Der er fokus på den gode rekruttering, herunder dialog med ledere, medarbejdere, kandidater samt samarbejdspartnere i andre politikredse og endelig ved Koncern HR. 

 

Dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:

  • Sikring af rette match samt en kandidat til tiden
  • Onboarding og formidling til forståelse af den kontekst, som Grønlands Politi er en del af
  • Understøttelse af de ledelsesmæssige sigtepunkter, hvor den menneskelige kapital vægtes højt
  • Finde/afsøge og gå i dialog med ledere og kandidater. 


Stillingen rummer også en vis beslutningskompetence, og du vil i tæt dialog med ledere på forskellige niveauer være med til at finde gode og brugbare løsninger i konkrete sager.
Arbejdet ved Grønlands Politis HR består både af tilbagevendende driftsopgaver, hvor kvalitet, korrekthed og rettidighed er afgørende – ydermere så kan der være rekrutteringsopgaver, der kræver, at du undersøger, afklarer og finder løsninger i dialog med kolleger, ledere og Rigspolitiets Koncern HR. 

 

Generelt om stillingen i HR
Som medarbejder i HR kommer du tæt på beslutningsprocesserne i en politisk styret organisation med stor samfundsmæssig betydning.
Du får selvstændigt ansvar for udvalgte områder og mulighed for at præge, hvordan opgaverne løses. Vi lægger vægt på, at hver især tager ansvar for vores egne sager og samtidig rækker ud og hjælper hinanden, når der er behov.


Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der er præget af:

  • selvstændige og meningsfulde opgaver 
  • et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og plads til humor 
  • tæt tværgående samarbejde 

 

Vores nye kollega

Vi forestiller os, at du har en administrativ baggrund, gerne med erfaring fra offentlig administration – dog ikke et krav, og gerne har erfaring med personaleadministrative opgaver og HR-processer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP/HR og er en rutineret bruger af Excel og Word. Det vigtigste er dog, at du har systemforståelse og hurtigt kan sætte dig ind i nye digitale løsninger og arbejdsgange. 


Som person er du imødekommende og professionel i din kontakt med både ledere og medarbejdere. Du kan møde forskellige behov og forventninger med ro og tydelighed, og du har lyst til at gøre en forskel i den daglige understøttelse af organisationen. Du har et naturligt servicegen og finder tilfredsstillelse i at skabe overblik, orden og klare løsninger - også når vejen dertil kræver vedholdenhed.


Du arbejder struktureret og har blik for detaljen. Du er vant til at håndtere flere sager samtidig og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt. Du motiveres af at få opgaver helt i mål og følger dem til dørs - både de rutineprægede driftsopgaver og de mere komplekse sager, hvor du må undersøge praksis, slå op i regelgrundlag eller indhente viden for at finde den rigtige løsning.

Du trives med selvstændigt ansvar og tager naturligt ejerskab for dine opgaver. Samtidig forstår du værdien af at dele viden og sparre med kolleger, så vi sammen sikrer en ensartet og professionel opgaveløsning. Du bidrager til et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar for, at opgaverne bliver løst.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Der foregår i øjeblikket et større arbejde med så vidt muligt at ligestille løn- og ansættelsesvilkår for statsansatte i Grønland med vilkårene for statsansatte i Danmark og på Færøerne. Der kan derfor komme ændrede vilkår i perioden fra 1. april 2026 og frem.

 

Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Alternativt ansættes du på overenskomstlignende vilkår.
Du bliver ansat på fuld tid svarende til 40 timer ugentligt, inkl. frokosttiden.  

 

Du vil blive ansat i Nuuk, men da vi servicerer hele politikredsen i Grønland kan rejseaktivitet forekomme. 

 

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv indbetaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der kan forekomme indkvartering på hotel i en kortere periode, hvis der også er ventetid på en vakantbolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk. 

 

Der ydes fri bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din husstand i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom. 

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold. 

 

Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. 

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Martin Bernhard på +299 567 329 eller mail: MBE070@POLITI.DK (Mails kan IKKE bruges til ansøgninger).
Husk tidsforskel på 3 timer mellem Danmark og Grønland. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Vi beder dig uploade ansøgning, CV og eksamensbevis for din relevante grunduddannelse.


Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.


Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk 

 

Ansøgningsfrist: 18.05.2026.

Vi behandler de indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi trygheden

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.05.2026
Ansøgningsfrist:  18.05.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid