Jobbeskrivelse
Grønlands Politi søger en administrativ medarbejder til Sagssekretariatet, Nuuk
Grønlands Politi søger en administrativ medarbejder til Sagssekretariatet, Nuuk

Vil du være med til at skabe struktur, kvalitet og gode arbejdsgange i politiets behandling af kriminalsager? Motiveres du af administrative opgaver, kvalitetssikring og muligheden for at præge udviklingen i en nyoprettet sektion? Så er du måske vores nye administrative medarbejder i Sagssekretariatet hos Grønlands Politi.

 

Tiltrædelse: 01.02.2027 eller hurtigst muligt derefter.

 

Grønlands Politi

Grønlands Politi beskæftiger ca. 430 medarbejdere, hvoraf ca. 200 er politiuddannede, 130 er civile og 90 er reservebetjente og kommunefogeder.

 

Politistationen i Nuuk er Grønlands største og huser flere specialiserede enheder, herunder Efterforskningsafdelingen, Beredskabsafdelingen, Operationsstøtteenheden, Politifaglig Strategi og Udvikling samt Politifaglig Specialafdeling.

 

Hos Grønlands Politi bliver du en del af en organisation med en vigtig samfundsmæssig opgave. Vi har høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone.
Vi hjælper hinanden både internt i afdelingerne og på tværs af organisationen, ligesom vi prioriterer trivsel, samarbejde og faglig udvikling.

 

Om Sagssekretariatet

Sagssekretariatet er en nyoprettet sektion under Politifaglig Specialafdeling og er derfor fortsat under opbygning og udvikling. Du får mulighed for at blive en del af denne proces og bidrage til at forme sektionens fremtidige arbejdsgange og samarbejdsflader.

 

Sektionen forventes i første omgang at bestå af én leder og fire-fem medarbejdere.

 

Sektionens formål er at understøtte Grønlands Politis kriminalsagsbehandling gennem gode sagsgange og procedurer. Sektionen skal desuden varetage efterbehandlingen af færdigefterforskede sager.

 

Opgaverne vil primært bestå af sagsvisitation, kvalitetssikring samt politi- og anklagerfaglig og administrativ efterbehandling af visse kriminalsager.

 

Dine primære arbejdsopgaver

Dine primære opgaver vil afhænge af kompetencer og sektionens behov, men vil blandt andet omfatte: 

  • Administrativ færdigbehandling af afgjorte kriminalsager
  • Udvikling og implementering af nye arbejdsgange med afsæt i en praktisk tilgang 
  • Fuldbyrdelse og underretning af berørte parter i kriminalsager
  • Digitalisering af fysiske kriminalsager 
  • Øvrig administrativ understøttelse af sektionens opgaver

 

Om dig

Vi søger en kollega, der kan bidrage med faglighed, struktur og nye perspektiver. 

 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har en relevant uddannelse, eksempelvis inden for offentlig administration, TNI, AU, samfundsvidenskab eller et andet beslægtet område
  • Er omstillingsparat og har lyst til at bidrage til udviklingen af sektionens arbejdsgange og samarbejde med øvrige afdelinger
  • Er initiativrig og positivt indstillet
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt såvel som i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i organisationen
  • Kan omsætte viden til praksis og være med til at implementere nye arbejdsgange
  • Behersker både dansk og grønlandsk. Det er en fordel, men ikke et krav

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra politiet, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar for dine opgaver og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet.

 

Vi tilbyder 
Hos sagssekretariatet får du: 

  • Et udfordrende og spændende job i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
  • En dynamisk arbejdsplads med en bred kontaktflade, fagligt samarbejde og en høj grad af ansvar
  • Mulighed for at præge udviklingen i en nyoprettet sektion
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde, initiativ og nye perspektiver er velkomne

 

Ansættelse og vilkår 
Der pågår aktuelt et arbejde med at tilnærme løn- og ansættelsesvilkårene for statsansatte i Grønland til vilkårene for statsansatte i Danmark og på Færøerne. Der kan derfor ske ændringer i ansættelsesvilkårene fra den 1. april 2026 og frem.

 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af din uddannelse og dine kvalifikationer i henhold til den relevante overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.

 

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen er på ubestemt tid.

 

Du vil blive ansat med arbejdssted i Nuuk. Da Grønlands Politi servicerer hele Grønland kan rejseaktivitet forekomme.

 

Der kan anvises en umøbleret personalebolig til stillingen. Du afholder selv udgifter til depositum, husleje og øvrige løbende boligudgifter. Boligens størrelse afhænger af husstandens størrelse. 

Hvis du er bosat uden for Nuuk, og der er ventetid på personalebolig, kan der stilles en møbleret vakantbolig til rådighed i ventetiden. Hvis der også er ventetid på en vakantbolig, kan der i en kortere periode blive tale om indkvartering på hotel. 

Der ydes fri bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din husstand i henhold til de til enhver tid gældende regler.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan desuden blive pålagt at varetage funktioner, der kræver en højere sikkerhedsgodkendelse. Ansættelse i politiet og i anklagemyndigheden forudsætter, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse.

 

Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Politikommissær Inunnguaq Petersen på mail ipe010@politi.dk eller tlf. +299 56 71 43. Bemærk, at der er tre timers tidforskel mellem Grønland og Danmark.

 

Du søger stillingen elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk under job i politiet. Når du søger en stilling, opretter du samtidig en profil i rekrutteringssystemet.

Vi beder dig vedhæfte følgende dokumenter til din ansøgning: 

  • Ansøgning 
  • CV
  • Eksamensbevis for din relevante grunduddannelse

 
Ansøgningsfristen er den 2. december, og samtaler kan forventes afholdt i forlængelse heraf.  
 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
 
KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT 

Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI

Sammen skaber vi trygheden

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.12.2026
Ansøgningsfrist:  02.12.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid