Jobbeskrivelse
Grønlands Politi søger en specialkonsulent (politi) til Grænseområdet og Schengen
Grønlands Politi søger en specialkonsulent (politi) til Grænseområdet og Schengen

Grønlands Politi søger en specialkonsulent (politi) til Grænseområdet og Schengen

 

Grønlands Politi søger en erfaren politiassistent til en nyoprettet stilling som specialkonsulent med ansvar for grænseområdet, herunder Schengen.

 

Grønlands Politi står over for en fortsat udvikling af opgaverne på grænseområdet. Grønlands geografiske placering, internationale forbindelser og særlige transport- og rejsemønstre stiller krav til en professionel, sammenhængende og sikker håndtering af grænsekontrol, ind- og udrejse samt de myndighedsmæssige opgaver, der knytter sig hertil.

 

Vi søger derfor en erfaren og fagligt stærk polititjenestemand, som kan varetage en central funktion i udviklingen, koordineringen og kvalitetssikringen af Grønlands Politis samlede indsats på grænseområdet.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter nærmere aftale.

 

Arbejdssted: Nuuk/Grønland.

 

Om Grønlands Politi

Grønlands Politi er en organisation med en helt særlig opgave. Vi løser politiopgaver i et geografisk område, der på mange måder adskiller sig fra resten af riget. Afstandene er store, infrastrukturen anderledes, og opgaverne løses ofte under vilkår, der kræver både fleksibilitet, selvstændighed og stærkt samarbejde. Det gør også arbejdet på grænseområdet særligt.

 

Grønland er ikke kun et geografisk område. Grønland er en international indgang til Arktis og en del af et stadigt mere komplekst internationalt rejse-, transport- og sikkerhedsbillede.

 

Som specialkonsulent (politi) får du mulighed for at være med til at udvikle Grønlands Politis håndtering af dette område og dermed være med til at sætte retningen for en vigtig del af politiets fremtidige opgaveløsning.

 

Om stillingen

Som specialkonsulent (politi) får du et særligt fagligt ansvar for grænseområdet, herunder Schengen, og bliver en central faglig ressource for Grønlands Politi på området.

 

Du skal blandt andet bidrage til at sikre, at Grønlands Politis opgaveløsning på grænseområdet sker på et højt og ensartet fagligt niveau og i overensstemmelse med gældende regler, procedurer og internationale forpligtelser.

 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • faglig koordinering og udvikling af Grønlands Politis opgaver på grænseområdet
  • rådgivning af ledelsen og relevante faglige enheder om grænserelaterede spørgsmål
  • ansvar for og opfølgning på forhold vedrørende Schengen og grænsekontrol
  • faglig understøttelse af arbejdet ved Grønlands lufthavne og øvrige grænseovergangssteder
  • udvikling og vedligeholdelse af procedurer, instrukser og arbejdsgange på området
  • kvalitetssikring og faglig opfølgning på grænsekontrollen
  • koordinering med relevante myndigheder, herunder danske og grønlandske samarbejdspartnere
  • deltagelse i relevante nationale og internationale fora, netværk og samarbejder
  • understøttelse af kompetenceudvikling og faglig opdatering af medarbejdere, der arbejder med grænserelaterede opgaver
  • analyse og vurdering af nye krav, risici og udviklingstendenser på grænseområdet
  • bidrag til beredskabs-, sikkerheds- og kapacitetsmæssige vurderinger relateret til grænseområdet

 

Du vil få en funktion, hvor du både skal kunne fordybe dig i det juridiske og faglige stof og omsætte det til praktisk politiarbejde. Det kræver, at du kan bevæge dig sikkert mellem regler, operationel praksis, myndighedssamarbejde og strategisk udvikling.

 

Vi forventer, at du

Du er har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og har solid erfaring fra politiet. Det er en forudsætning, at du har et indgående kendskab til politiarbejde og erfaring med opgaver relateret til grænsekontrol, lufthavne, udlændingeområdet, sikkerhed eller internationalt myndighedssamarbejde.

 

Det er et krav at du har:

  • konkret erfaring med grænsekontrol eller grænserelaterede politiopgaver
  • høj specialiseret viden og kompetencer fra grænseområdet
  • kendskab til Schengen-regler og den praktiske håndtering af grænseovergange
  • erfaring fra lufthavn eller anden transportrelateret sikkerheds- eller kontrolfunktion
  • erfaring med myndighedssamarbejde på tværs af organisationer
  • erfaring med udarbejdelse af instrukser, procedurer, analyser eller faglige oplæg
  • interesse for internationalt politiarbejde og udviklingen på grænse- og sikkerhedsområdet.

 

Det vigtigste er dog, at du har faglig tyngde, dømmekraft og evnen til at tage et selvstændigt ansvar for et komplekst fagområde.

 

Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig have blik for, at løsningerne skal fungere i praksis – også i en organisation med store geografiske afstande og særlige arktiske vilkår.

 

Du kommunikerer klart og præcist på dansk, både mundtligt og skriftligt. Gode engelskkundskaber er en fordel, ligesom grønlandsk vil være en fordel.

 

En funktion med særligt ansvar

Stillingen er oprettet som en specialkonsulentstilling, fordi opgaven indebærer et særligt fagligt ansvar for et komplekst og væsentligt område af Grønlands Politis virksomhed.

 

Som specialkonsulent (politi) forventes du derfor ikke alene at løse konkrete opgaver, men også at kunne se på tværs, identificere udviklingsbehov og omsætte regler, erfaringer og nye krav til løsninger, der kan anvendes i hele Grønlands Politi.

 

Du bliver en faglig referenceperson på området og vil få en central rolle i at sikre sammenhæng mellem den overordnede regulering, den lokale praksis og den daglige operative opgaveløsning.

 

Stillingen indebærer derfor en høj grad af selvstændighed og et betydeligt fagligt ansvar.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som specialkonsulent (politi) i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46 og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Du stationeres indtil videre i Grønlands Politi med foreløbig tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte VPI. Gideon Nukagpianguak Quist på +299 598975 eller via mail på GQU001@POLITI.DK 
Husk 3-timers tidsforskel. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

 
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

 

Ansøgningsfrist: D. 30. august 2026 

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  30.08.2026
Ansøgningsfrist:  30.08.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid