Jobbeskrivelse
Grønlands Politi søger inkasso medarbejder
Grønlands Politi søger inkasso medarbejder

Om stillingen:
Grønlands politi opretter en ny stilling som inkasso medarbejder, hvor den primære arbejdsopgave bliver at inddrive bøder og øvrige indfordringer.

Da det er en nyoprettet stilling, får du sammen med din nærmeste leder stor indflydelse på tilrettelæggelsen af de daglige arbejdsrutiner, herunder at få skabt strukturerede og effektive arbejdsgange.

Det er hensigten med stillingen at der udover at behandle inkasso sager også skal tilgå bødesagsbehandling med resten af teamet. 

Du bliver en del af Politiets understøttende administration under økonomiafdelingen. Det betyder, at du skal arbejde på tværs i organisationen for at kunne udføre dit arbejde effektivt. Vi forventer, at du på sigt vil få det faglige ansvar for at koordinere den samlede udvikling af inddrivelses- og evt. foged opgaverne.   

Om dig 
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet og har siddet med opgaver i en udadvendt stilling eksempelvis ved direkte borger- eller kundekontakt. Du behøver ikke have kendskab til incasso- eller fogedforretning, da oplæring vil finde sted, men har du eventuelt arbejdet med lovgivning, regler eller økonomi vil dette være en fordel.

Da du skal møde folk både ved fysisk fremmøde og telefonisk, er det vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse og en rolig fremtoning, da de folk, du henvender til, kan være i en svær situation. Desuden lægger vi stor vægt på, at du er helhedsorienteret i din opgaveløsning, og det er en forudsætning at du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk.  

For at få succes i jobbet er det nødvendigt at:
•    Du har en stærk vilje til at inddrive gæld til politiet
•    Du besidder stærke faglige kompetencer i kommunikation
•    Du fremstår troværdig og ansvarlig 
•    Du kan arbejde selvstændigt og vedholdende
•    Du er opsøgende og initiativrig
•    Du er teams orienteret og struktureret anlagt
•    Du er indstillet på at tage over på andre opgaver i sektionen

Stillingen er 40 timer om ugen.

Dit arbejdssted er beliggende centralt i Nuuk.

Du bliver en del af Regnskabssektionen. Vi er i dag fem regnskabsmedarbejdere og en sektionsleder, som er en del af Økonomi afdelingen.  

Vilkår

Aflønning vil enten ske efter uddannelsesniveau og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation eller efter konkret vurdering af erfaring og kvalifikationer. 

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt og ligger fortrinsvist mellem kl. 08.00 og 16.00.

Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de enhver tid gældende regler herom. Såfremt du er bosat i Nuuk, stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

Dit arbejdssted er Grønlands Politis Hovedstation, som er beliggende centralt i Nuuk. 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Torben Tang Christensen på e-mail: tch059@politi.dk eller telefon: +299 565166. 

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, kan du besøge vores hjemmeside www.politi.dk. Du kan finde mere om Grønlands Politi på vores Facebook-side ”Grønlands Politi” eller hjemmeside www.politi.gl.
 
Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk. 
 
Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Enten ved personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams, hvis du er bosiddende uden for Nuuk.
 
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri. 

Ansøgningsfrist er den 20. marts 2026.


KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  20.03.2026
Ansøgningsfrist:  20.03.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid