Jobbeskrivelse
Pb/pa til 4 mdr. assistance til afvikling af sagsbunker på lokationer flere steder i Grønland
Pb/pa til 4 mdr. assistance til afvikling af sagsbunker på lokationer flere steder i Grønland

Grønlands Politi søger pb/pa til 4 mdr. assistancetjenester til afvikling af sagsbunker på lokationer flere steder i Grønland. 
 

Tag del i en unik karrieremulighed, hvor du samtidig får anledning til at opleve Grønlands storslåede natur og kultur. 

 

Grønlands Politi søger engagerede politiuddannede medarbejdere til flere politistationer i Grønland.

 

Stillingen kan søges af uchargerede, politiuddannede fra Danmark, Færøerne og Grønland.

 

Vi tilbyder en spændende og alsidig arbejdsdag med faglige udfordringer, hvor du i høj grad får mulighed for at præge indholdet af dit arbejde. Stillingen indebærer både ansvar og indflydelse, og du vil få mulighed for at videreudvikle dine eksisterende kompetencer samt tilegne dig nye. Du vil få et selvstændigt fagligt ansvar og indgå i tæt samarbejde med politilederen i distrikterne om planlægning og prioritering af opgaverne.

 

Stillingerne besættes som led i en målrettet behandling af ophobede sagsbunker på tværs af politidistrikterne i Grønland. Der søges nogle medarbejdere til at indgå i denne indsats på korttidsassistance. Indsatsen vil være spredt flere steder på Grønlands kyst, såvel som i Nuuk. 

 

Tiltrædelse: Snarest og efter aftale
 

Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • sagsbehandling, hvor du vil stifte bekendtskab med en bred vifte af politiopgaver med fokus på kvalitet og overholdelse af sagsbehandlingstider. 
  • Sekundært kan du under din ansættelse i særlige tilfælde blive involveret i akutte opgaver det daglige beredskab. Stillingen kan indeholde rejseaktivitet i Grønland
     

Om dig

  • du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og har interesse i arbejdet med både almindelige og komplekse, ressourcekrævende sager
  • du har gode samarbejdsevner og du trives i både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger
  • du udviser ansvar i det daglige arbejde
  • Det vil være en fordel, hvis du har tilegnet dig erfaring fra Grønlands politi tidligere i din karriere, men ikke noget krav.

 

Det er en forudsætning, at inden rejsen til Grønland er uddannet på Karabin MCX. Det anbefales desuden, at du har gennemført PFT-uddannelsen i din hjemkreds samt har deltaget i den halvårlige skydning. 
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Assistanceperioden er som udgangspunkt 4 måneder med mulighed for forlængelse. Under assistancen fastholder du din nuværende lønindplacering som pb/pa i henhold til klassificeringsaftalen, mens eventuelle lokallønstillæg bortfalder i overensstemmelse med gældende regler. 
  

Efter assistancetjenesten bliver du stationeret i egen kreds på ny.

 

Den ugentlige arbejdstid i Grønland er 40 timer. Ved stationering i Nuuk vil du være underlagt kontrollabel tjeneste, og ved stationering i det øvrige politidistrikter vil være underlagt ukontrollabel tjeneste i henhold til det grønlandske arbejdstidsreglement.
 

Politiet i Grønland afholder udgifter til til- og fratrædelsesrejse for den udtagne polititjenestemand og derudover stilles der et hotelværelse eller en møbleret lejlighed til rådighed i perioden. Værdien af den fri bolig beskattes efter gældende regler. 
 

Skat i Grønland har indført en obligatorisk pensionsopsparing, som også gælder for polititjenestemænd. Det betyder, at der skal indbetales til en særskilt pensionsordning, hvis den skattepligtige indkomst – ud over grundlønnen – overstiger 125.000 kr. 
 

Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse. 

 

Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.
 
Kontakt og ansøgning
Er du interesseret i stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte VPI Katrine Sandgreen +299 552531 eller VPI Allan Bredahl, på telefon +299 567266. Bemærk venligst, at der er 3 timers tidsforskel. 
 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk under sektionen job i politiet.

-    man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind med din politimail under fanerne ”fra kandidat til kollega” og ”medarbejder login”. Hvis du logger ind første gang, kan du benytte funktionen ”glemt password”
-    man kan også søge via jobportalen, hvor du opretter en profil og søger med din private mailadresse.   
 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (Kopiér og indsæt linket i browseren på POLintra).

 

Du skal vedhæfte både CV og en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Ansøgningsfrist: den 8. marts 2026

 

Samtaler afholdes løbende

 
Bemærk: dette stillingsopslag er et internt, landsdækkende jobopslag i politiet. For at komme i betragtning skal du være politiuddannet og have en aktiv politimail. Ved spørgsmål om fortrinsret bedes du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger. 

 

Kalaallit Nunaanni Politii
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
Grønlands Politi
Sammen skaber vi tryghed

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  08.03.2026
Ansøgningsfrist:  08.03.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid