Jobbeskrivelse
Pb/pa til Sektion for Udlændinge og Grænsekontrol i Nuuk, Grønland
Pb/pa til Sektion for Udlændinge og Grænsekontrol i Nuuk, Grønland

Vi søger pb/pa til Sektion for Udlændinge og Grænsekontrol i Nuuk, Grønland

 

Stillingen kan søges af uchargerede politiuddannede – både fra Grønland, Færøerne og Danmark.

 

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

 

Er du klar til en unik karrieremulighed?
Vil du udvikle dine kompetencer inden for dokumentkendskab og udlændingeloven

 

Vil du arbejde med en bred vifte af politifaglige opgaver i et dynamisk og internationalt miljø?

 

Vil du være en del af et professionelt team, hvor du møder mennesker på vej mod nye eventyr?

 

Hvis ja, så er du måske den, vi søger til vores team i Sektion for Udlændinge og Grænsekontrol.

 

Om stillingen:
Som en del af Sektion for Udlændinge og Grænsekontrol vil du have en central rolle i at sikre effektiv kontrol og sagsbehandling i forbindelse med grænserelateret aktiviteter.

 

Dine primære opgaver vil omfatte:

•    1. linjekontrol: Grænsekontrol ved ind- og udrejse, herunder pasboksbetjening og kontrol ved krydstogtanløb i Nuuk og andre steder i Grønland
•    2. linjeopgaver: Efterforskning og sagsbehandling i forbindelse med sager om personel- og dokumentfalsk, menneskesmugling, menneskehandel, afvisninger, overtrædelse af indrejseforbud og ulovligt ophold
•    Deltagelse i generelle politioperative opgave


Der vil lejlighedsvis være behov for din deltagelse i andre operative opgaver under Grønlands Politi.


Som en del af jobbet vil du møde borgere fra mange forskellige nationer. Derfor er det vigtigt, at du har mod på at anvende dine sprogkompetencer og kan kommunikere på engelsk.


•    Det første år i stillingen indgår man i en omfattende oplæringsperiode
•    Tjenesten udføres i uniform og indebærer lejlighedsvis skiftetjeneste samt weekendarbejde
•    Der kan til stillingen tilbydes uddannelse i 1. line eller 2. line uddannelse eller andet relevant uddannelse

 

Om dig:
Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse).

 

Vi søger en engageret og samarbejdsorienteret medarbejder, der:

  • Trives i et travlt og internationalt arbejdsmiljø
  • Har gode engelskkundskaber, primært i tale
  • Er ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret i forhold til både kollegaer og eksterne samarbejdspartner


Det er en forudsætning, at du inden rejsen til Grønland er uddannet på Karabin MCX. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du søger stillingen fra Danmark eller Færøerne, er det en tidsbegrænset stilling i 2 år med mulighed for forlængelse. Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen, men er under opholdet i Grønland tillagt stedtillægssats ”0”, ligesom evt. lokallønstillæg lukkes.


Ved udsendelse fra Færøerne bortfalder FÆRØ tillægget efter gældende regler.


Efter udsendelsen bliver du stationeret i egen kreds på ny.


Såfremt du bliver ansat lokalt, bliver stillingen besat ”indtil videre”.


Du bliver omfattet af det grønlandske arbejdstidsreglement, herunder at der er en arbejdsuge på 40 timer.


Eventuelle lokallønstillæg bortfalder efter gældende regler, men under udsendelsen fra Danmark/Færøerne oppebæres et ikke pensionsgivende tillæg på kr. 6.703 pr. måned i aktuelt niveau.


Der ydes fri bohaveflytning samt tiltrædelsesrejse til tjenestestedet i Grønland ved udstationeringens påbegyndelse og fratrædelsesrejse ved det ordinære fratrædelsestidspunkt. 

 

Flyttegodtgørelse og tiltrædelsesrejse ydes efter gældende regler.


Hvis du ansættes fra en stilling uden for Nuuk i Grønland, eller fra Danmark/Færøerne står Grønlands Politi for nedpakning af og transport af dit indbo efter gældende regler, ligesom vi sørger for selve rejsen for dig og din familie til Nuuk – og retur igen efter 2 års tjeneste. Du bliver skrevet op til en bolig, hvor huslejen er stort set som i Danmark og indtil du har fået fast bolig og dit indbo er kommet frem, sørger vi indkvartering i møbleret bolig, hvor der betales skat af værdien af fri bolig efter gældende regler. Der betales skat af værdien af den frie bolig.


Der gøres opmærksom på, at der i Grønland er indført en obligatorisk pensionsopsparing, der betyder, at alle indkomster der ud over grundlønnen overstiger 125.000 kr., skal der indbetales til særskilt pensionsordning.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.


Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.

 

Kontakt og ansøgning

Ønsker du at høre nærmere om stillingens indhold, kan du kontakte Pk. Hans-Jakob Frederiksen, +299 567232 – husk 3 timers forskel. Eller ved henvendelse pr. mail: HFR016@politi.dk (bemærk: ansøgninger modtages ikke på denne e-mail).

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.


- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse


Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stilingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

 

Ansøgningsfrist: onsdag den 18. juni 2025.

 

Bemærk at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.



Kalaallit Nunaanni Politiit

Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
Grønlands Politi
Sammen skaber vi tryghed

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.06.2025
Ansøgningsfrist:  18.06.2025
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid