Vi søger pb/pa, tidsbegrænset stiling – Vagtchefassistent til Vagtcentralen, Nuuk, Grønlands Politi
Nuuk – Grønlands hovedstad med ca. 19.000 indbyggere – er en ”storby” i rivende udvikling, her er gode jobmuligheder for evt. samlever,
ligesom byen byder på et væld af muligheder både kulturel og sportslig, samt rigtig gode muligheder for friluftsliv både til vands og til lands.
Såfremt du og evt. din familie er klar på et eventyr, har vi ledige stillinger i vores helt nye vagtcentral i Nuuk.
Om jobbet
Vagtcentralen er oftest borgenes indgang til kontakt med politiet, hvorfor du skal yde en professionel behandling og en optræden med høj faglighed.
Herudover vil dine opgaver blandt andet være følgende:
- Taktisk disponering og opgaveløsning i samråd med vagtchefen, og i begrænset omfang optage mindre anmeldelser, sagsbehandling, og evt. deltage i udrykning efter vagtchefens vurdering.
- Visitation af indkomne opkald og opgaver fra hele kredsen til vagtcentralen, og prioritering af opgaverne.
- Fungere som radiooperatør for kredsens operative personale.
- Foretage sagsstyring og kvalitetssikring i anmeldelsesfasen og evt. efterfølgende efterforskning.
- Deltage i tilsyn af detentionsanbragte og føre dokumentation af tilsynene i overensstemmelse med gældende regler.
- Evt. indgå som stabsmedlem under oprettelsen af KSN.
- Der arbejdes i 3-holdsskift, ligesom der vil forekomme weekendvagter.
- Der vil være mulighed for at deltage i transportantrejser internt i Grønland og til Danmark.
Om dig
- du har en politifaglig uddannelse (politiets basissuddannelse) og har interesse i arbejdet i travl hverdag.
- du har gode samarbejdsevner på alle niveauer, og du kan arbejde både selvstændigt men også i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere.
- du er initiativrig, positivt indstillet, loyal og har en forståelse for politikredsens mål og rammer eller har et ønske om at opnå denne forståelse.
- du evner at omsætte ny læring til ny praksis og deltager gerne i oplæring af nye kollegaer.
- du udviser ansvar og ønsker medindflydelse.
Det er en forudsætning, at inden rejsen til Grønland er uddannet på Karabin M10 Grønland. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du søger stillingen fra Danmark eller Færøerne bliver der tale om en udsendelse i 2 år med mulighed for forlængelse. Efter udsendelse bliver du stationeret i din egen kreds på ny.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen (som pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. Aflønningen under udstationeringen sker efter stedtillægssats 0.
Ved udsendelse fra Færøerne bortfalder FÆRØ tillægget efter gældende regler.
Du bliver omfattet af det grønlandske arbejdstidsreglement, herunder at der er en arbejdsuge på 40 timer.
Under udsendelsen fra Danmark/Færøerne oppebæres et ikke pensionsgivende tillæg på kr. 6.703 pr. måned.
Der ydes fri bohaveflytning samt tiltrædelsesrejse til tjenestestedet i Grønland ved udstationeringens påbegyndelse og fratrædelsesrejse ved det ordinære fratrædelsestidspunkt.
Hvis du ansættes fra en stilling uden for Nuuk i Grønland, eller fra Danmark/Færøerne sørger Grønlands Politi for nedpakning af og transport af dit indbo efter gældende regler, ligesom vi sørger for selve rejsen for dig og din familie til Nuuk/Grønland – og retur igen efter 2 års tjeneste.
Du bliver skrevet op til en bolig, hvor huslejen er stort set som i Danmark, og indtil du har fået fast bolig og dit indbo er kommet frem,sørger vi indkvartering i møbleret bolig, hvor der betales skat af værdien af fri bolig efter gældende regler. Der betales skat af værdien af den frie bolig.
Der gøres opmærksom på, at der i Grønland er indført en obligatorisk pensionsopsparing, der betyder, at alle indkomster der ud over grundlønnen overstiger 120.000 kr, skal der indbetales til særskilt pensionsordning.
Flyttegodtgørelse og tiltrædelsesrejse ydes efter gældende regler.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende politikommissær Bent Johnsen på tfl. 00299 276395.
Husk 3 timers tidsforskel.
Der henvises også til nedenstående link vedr. Grønlands Politi organisation:
https://polintra.politinet.net/organisation/kredse/Grønland/Sider/Politisøjlen.aspx
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Ansøgningsfrist: den 15. august 2025
Bemærk at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Kalaallit Nunaanni Politiit
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
Grønlands Politi
Sammen skaber vi tryghed
Nuuk