Grønlands Politi søger 1 HR-konsulent, der ønsker at understøtte arbejdet med rekruttering af primært civile medarbejdere. Du vil få en central rolle i at understøtte organisationens behov for kvalificerede medarbejdere i en tid, hvor rekruttering er en nøgleprioritet.
Tiltrædelse: d. 01.01.2026 eller efter nærmere aftale.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
• Planlægge og gennemføre rekrutteringsforløb for primært civile medarbejdere
• Rådgive ledere i hele processen fra behovsafdækning til ansættelse
• Udarbejde stillingsopslag, koordinere ansættelsesudvalg og sikre en god kandidatoplevelse
• Bidrage til udvikling af rekrutteringsstrategier og employer branding
• Sikre korrekt anvendelse af gældende overenskomster og aftaler
• Give sparring i ansættelsesretlige spørgsmål
Vi søger dig, som;
• Har erfaring med rekruttering - gerne inden for større organisationer eller offentlige myndigheder
• Har erfaring med administration og gerne med kontrakt- og overenskomstforhold
• Arbejder struktureret, grundigt og kan håndtere flere processer parallelt
• Har gode samarbejdsevner og kan skabe tillid i dialog med både medarbejdere og ledere
Vi tilbyder:
• Et udfordrende og varieret job i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
• Mulighed for at præge udviklingen af HR/People & Culture-området i Grønlands Politi
• En arbejdsplads med bred kontaktflade, fagligt samarbejde og høj grad af ansvar
Løn- og ansættelsesvilkår:
Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
Arbejdsstedet er i Nuuk, men da vi servicerer hele politikredsen i Grønland kan/vil rejseaktivitet forekomme.
Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der kan forekomme indkvartering på hotel i en kortere periode, hvis der også er ventetid på en vakantbolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk.
Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri.
Ansøgning og kontakt:
Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk.
Samtaler vil ske ved enten personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams.
Har du spørgsmål til stillingernes indhold eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte; HR-chef Martin Bernhard på +299 567 329 eller MBE070@POLITI.DK
Husk tidsforskel på 3 timer mellem Danmark og Grønland.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 30.10.2025.
Vi behandler de indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi trygheden
Nuuk