Jobbeskrivelse
Sektionsleder til Borgerservice i Grønlands Politi
Sektionsleder til Borgerservice i Grønlands Politi

Grønlands Politi søger en engageret og kompetent sektionsleder til Borgerservice i Nuuk. 


Stillingen er en civil stilling og er organisatorisk placeret i Politidistriktsafdelingen i Nuuk. Som sektionsleder får du det overordnede ansvar for den daglige drift og udvikling af Borgerservice, hvor borgerbetjening og kvalitet er i centrum.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt eller efter aftale. 


Om stillingen

Som sektionsleder bliver du leder for en gruppe servicemindede og kompetente medarbejdere, der dagligt håndterer personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser fra borgere.
Borgerservice varetager en bred vifte af opgaver, herunder blandt andet:

  • Modtagelse og registrering af anmeldelser
  • Ekspedition af pas og kørekort
  • Køretøjsregistrering
  • Håndtering af hittegods
  • Andre administrative og borgerrettede opgaver


Du vil have ansvar for at sikre en effektiv, professionel og imødekommende betjening af borgerne samt for at understøtte et godt arbejdsmiljø og høj faglighed i sektionen.
Stillingen indebærer desuden tæt samarbejde og koordinering på tværs af andre sektioner og afdelinger i Grønlands Politi, hvorfor samarbejde og udvikling er centrale elementer i jobbet.


Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund
  • Har ledelseserfaring eller dokumenteret interesse for ledelse
  • Har erfaring med projektarbejde og udviklingsopgaver, dette er en fordel, men ikke et krav.
  • Arbejder struktureret og målrettet
  • Er samarbejds- og udviklingsorienteret
  • Er god til at motivere og skabe engagement blandt medarbejdere
  • Brænder for god service og ønsker at gøre en positiv forskel for borgerne
  • Har gode kommunikative evner og en professionel tilgang til opgaveløsning
  • Har erfaring fra offentlig administration eller borgerbetjening, dette er en fordel, men ikke et krav.


Vi tilbyder

  • Et ansvarsfuldt og alsidigt lederjob
  • Et godt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode rammer for at balancere arbejdsliv og privatliv

 

Du bliver en del af en spændende og samfundsvigtig organisation med fokus på kvalitet, samarbejde og faglig udvikling.

 

Ansættelse og vilkår
Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer, og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

 

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt. 
 
Ansættelsesperioden er ubegrænset.

 

Du vil blive ansat i Nuuk, men da vi servicerer hele politikredsen i Grønland kan rejseaktivitet forekomme. 

 

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv indbetaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der kan forekomme indkvartering på hotel i en kortere periode, hvis der også er ventetid på en vakantbolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk.

 

Der ydes fri bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din husstand i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom. 

 

Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse.


Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid. 

 

Kontakt og ansøgning
Såfremt du har spørgsmål vedr. stillingens indhold m.v., er du velkommen til at kontakte VPI Katrine Sandgreen på mail kjo025@politi.dk. Husk -3 timers tidsforskel hvis du bosat uden for Grønland.
 
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse (særligt for civile ansøgere)
 
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). (særligt for polititjenestemænd, pb/pa)
 
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
 
Ansøgningsfrist: 30.04.2026
 
Vi behandler de indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende og til rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler vil ske ved enten personligt fremmøde eller alternativt via Teams.
 
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
 
KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI 
Sammen skaber vi trygheden

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  30.04.2026
Ansøgningsfrist:  30.04.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid