Jobbeskrivelse
HR-medarbejdere til ledelsesunderstøttelse, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
HR-medarbejdere til ledelsesunderstøttelse, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vil du hjælpe vores politiledere med at få mere tid til ledelse?

 

Vi søger dygtige HR-medarbejdere, som kan støtte politilederne på alle vores politistationer i udfyldelsen af deres ledelsesopgaver i forhold til særligt medarbejderudvikling, lønforhandlinger og opfølgning på ledelsesinformation.

 

Stillingerne er nye, og er bl.a. et udtryk for, at politikredsen ønsker at sætte fokus på løbende, målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne gennem skabelse af gode rammer for politilederne til at udfylde deres rolle i denne ambition.


Om stillingen 
Stillingerne er en del af politikredsens målrettede prioritering af arbejdet med at skabe tydelige karriereveje og målrettet kompetenceudvikling for alle medarbejdere. 

 

Du ansættes i HR-afdelingen i Karrierevejsteamet med organisatorisk base i Næstved, men du får din daglige arbejdsplads blandt lederne på én af følgende stationer:

  • Slagelse
  • Næstved
  • Vordingborg
  • Nykøbing Falster
  • Rødby 

 

Du vil skulle arbejde tæt sammen med de lokale ledere på den station, hvor du primært bliver tilknyttet, og du forudsættes at få et indgående kendskab til medarbejderne på stationen. Du vil blive en central administrativ støtte for de lokale ledere og et vigtigt bindeled til HR-afdelingen og kredsens øvrige stabsfunktioner. 

 

Du får en bred kontaktflade og en varieret arbejdsdag med mulighed for både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med de lokale ledere, Karrierevejsteamet og resten af HR.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Administrativ ledelsesunderstøttelse i forbindelse med karrierevejsindsatser 
  • Koordinering og opfølgning på 1:1-dialoger og medarbejderforløb
  • Praktisk og administrativ understøttelse af stillingsbesættelsesprocesser
  • Understøttelse af onboarding og interne rokeringer
  • Understøtte lederne ved de årlige lønforhandlinger
  • Opfølgning på ledelsesinformation og lokale initiativer
  • Bidrage til opfølgning på trivsel, fravær og udviklingsaktiviteter
  • Planlægning, koordinering og administrativ understøttelse af temadage, politifaglige fagdage og kompetenceudviklingsaktiviteter i samarbejde med ledere, undervisere og HR – herunder både forberedelse, praktisk gennemførelse og opfølgning 

 

Du vil være en synlig samarbejdspartner for lederne i hverdagen og hjælpe dem med de opgaver, som de har brug for understøttelse til, samt medvirke til, at HR opleves nærværende og tilgængelig i organisationen.

 

Da stillingerne er nyoprettede, får du samtidig mulighed for at præge både rollen og den lokale implementering.

 

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har en kontoruddannelse samt erfaring fra HR-, sekretariats- eller koordinerende funktioner
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • trives med selvstændigt ansvar og lokal forankring
  • er god til at skabe relationer og samarbejde med mange forskellige faggrupper    
  • kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • har interesse for organisationsudvikling, trivsel og medarbejderprocesser
  • er fleksibel og motiveres af en varieret arbejdsdag 

 

Erfaring fra en offentlig organisation eller politiet er en fordel, men ikke et krav. 

 

Vi tilbyder

  • En ny og vigtig funktion tæt på politikredsens ledere
  • Mulighed for at præge implementeringen af vores karrierevejsindsats lokalt
  • Et stærkt HR-fagligt fællesskab
  • En arbejdsdag med både drift, samarbejde og udvikling
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og professionalisme 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til enhver til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du bliver ansat som kontorfuldmægtig eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer. 

 

Du bliver organisatorisk forankret i HR-afdelingen i Næstved, men med daglig tjeneste på den lokalstation, du ansættes til. Der må forventes mødeaktivitet på tværs af politikredsen.

 

Du bedes i din ansøgning angive, hvilken politistation du søger ansættelse til.


Stillingerne er på 37 timer ugentligt og ønskes besat efter aftale.

 

Vi har røgfri arbejdstid og arbejder aktivt for en god balance mellem arbejde og fritid.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Faglig Koordinator, Pernille Almsgaard på tlf.: 2347 8702.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist er den 12. juli 2026. Vi indkalder til samtaler i uge 32 og de forventes afholdt den 13, 17, 18., 19., og 20. august 2026.

 

Om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har en hovedstation placeret i Næstved og fem lokalstationer placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er politikredsens udlændingekontrolafdeling placeret i Rødbyhavn. 

 

Politikredsen omfatter i alt 7 kommuner: Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der i alt bor ca. 390.000 borgere. I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der ansat ca. 900 medarbejdere, hvoraf hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med bl.a. akademisk og administrativ baggrund.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.07.2026
Ansøgningsfrist:  12.07.2026
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Nykøbing Falster

Rødby

Næstved

Slagelse

Vordingborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid