Brænder du for bekæmpelsen af digital kriminalitet og vil du bidrage til efterforskningen af digitale spor i straffesager? Har du de tekniske kompetencer, analytiske evner og den nødvendige viden til at opklare af nogle af landets mest alvorlige og komplekse sager? Så er du måske vores nye kollega.
Din nye hverdag
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi arbejder med den mest komplekse sager inden for it- relateret kriminalitet og spiller en stor rolle i at sikre trygheden i Danmark.
NC3 har det overordnede politifaglige ansvar for at understøtte dansk politis efterforskning af kompleks it-relateret kriminalitet. Vi understøtter efterforskningen i hele dansk politi inden for den mest alvorlige og komplekse kriminalitet, og vi har et tæt og godt samarbejde med politikredsene, som vi bistår med at finde spor og beviser på digitale enheder.
Vi søger lige nu 2 IT-efterforsker til NC3, Sektionen for Teknisk Efterforskning. Her bliver du en del af en spændende hverdag, hvor man på lige fod med erfarne og dygtige kollegaer arbejder sammen for at løse de vigtige og komplekse efterforskningsopgaver. Vi er en fleksibel og uformel arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på god trivsel i hverdagen.
Vi er et team af dygtige og dedikerede medarbejdere, både politiuddannede og civile. Sammen løser vi de mange forskellige opgaver, hvoraf hoveddelen er med fokus på efterforskning af kriminalitetsområder som drab, terror, økonomisk kriminalitet, handel med narkotika.
Du bliver en del af efterforskningen og samarbejder tæt med den anmodende kreds eller under NSK´s regi. Vi forventer, at du bruger din faglighed og logik til at udlede vigtig information til brug i efterforskningen.
Du skal være parat til at møde for retten som ekspertvidne i de sager, som du bliver involveret i.
En typisk opgave kunne se således ud:
En politikreds har beslaglagt en computer hos en person, som er mistænkt for narkohandel og ønsker nu at få undersøgt, om computeren har været brugt i relation til forbrydelsen.
Politikredsen anmoder derfor NC3 om assistance til at få foretaget analyse af data fra den beslaglagte computer.
Du går herefter i gang med at analysere data for at undersøge, om der for eksempel er chat- og internethistorik, mailkorrespondance eller dokumenter, der kan være afslørende.
I efterforskningsprocessen har du løbende en tæt dialog med politikredsen i forhold til eventuelle nye spor i sagen, ønsker til analysen mv.
Når du er færdig med sagen, udfærdiger du en it-teknisk erklæring om resultatet af din undersøgelse, og den vil senere kunne blive brugt til bevisførelse i retten.
Vores nye kollega
Vi søger dig, der ønsker, at blive en skarp it-efterforsker i dansk politi.
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for it-området som eksempelvis datamatiker eller datafagteknikker. Det er en fordel, hvis du har erfaring med it-efterforskning, men det er ikke noget krav.
Du har en systematisk tilgang til dokumentation og fokus på detaljer og har kendskab til, og interesse i, at lære endnu mere om operativsystemer og filsystemers opbygning.
Du har gode skriftlige evner og kan formulere tekniske problemstillinger, på en måde, der er forståeligt for andre, som ikke har den fagtekniske viden - herunder korrekt sprogbrug, grammatik og retskrivning.
Det er vigtigt, at du er robust, da arbejdet også vil indebære analyse af fotos og videoer, der kan indeholde voldsomt materiale af voldelig og seksuel karakter.
Du har en analytisk tilgang til opgaveløsningen og har evnerne til at kombinere og strukturere store mængder af informationer til et helhedsbillede.
Du tænker kreativt og alternativt i forhold til at se mulige løsninger, og du er opsøgende og nysgerrig på at indsamle og bearbejde viden, som du fornemmer kan bidrage til efterforskningen.
Du har gode engelskkundskaber i skrift og tale i relation til IT-spørgsmål.
Du skal gennemføre Nordic Computer Forensic Investigation-uddannelsen, som dansk politi gennemfører i samarbejde med de øvrige nordiske lande, samt en uddannelse i videnskabsteori med kriminalteknisk fokus.
Vi forventer, at du holder dig løbende opdateret på udviklingen inden for området, og deltager i relevante uddannelser, både nationalt og internationalt.
Løn og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Hvis du er kontortjenestemand i politiet, kan du bevare denne ansættelsesform.
Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.
Stillingen er på er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, og der er flekstid i stillingen. Arbejdstiden ligger primært inden for normal kontortid.
NSK har røg- og nikotinfri arbejdstid. Dette gælder, uanset hvor arbejdet udføres.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.
Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest 1. august 2025.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 12 og 2. samtaler i uge 14.
I forbindelse med 2. samtalerne vil der være en faglig case.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær, Simon Manly Moresco på tlf. 5148 3353. Hvis du har spørgsmål til ansættelsesforhold i stillingen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Sebastian Oehlenschlæger på 6198 6299.
Du kan følge NSK på LinkedIn og finde information om politiet som arbejdsplads på https://job.politi.dk/.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi beder dig uploade ansøgning, CV og eksamensbevis for din relevante grunduddannelse.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
OM NATIONAL ENHED FOR KRIMINALITETSÆRLIG
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.
Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og digital kriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.
De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.
Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.
I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.
NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.
Glostrup