Jobbeskrivelse
IT-efterforskere til Fyns Politi Efterforskningscenteret, Teknisk Efterforskning
IT-efterforskere til Fyns Politi Efterforskningscenteret, Teknisk Efterforskning

 

Vi står over for et stadigt voksende og komplekst kriminalitetsbillede, hvor kriminelle kontinuerligt udvikler og anvender ny teknologi til at begå mere avancerede forbrydelser. Som IT-efterforsker ved Fyns Politi vil du spille en central rolle i indsatsen til at identificere, analysere og dokumentere digitale spor og beviser. 

 

Din rolle indebærer at forene teknisk ekspertise med efterforskningens kompleksitet. Du vil være ansvarlig for at ekstrahere afgørende beviser, kortlægge personnetværk og gennemgå data, som kan være afgørende for at opklare sager og sikre procesretfærdighed for de involverede parter i et tæt samarbejde med dygtige efterforskere. 

 

Stillingen er en civil stilling og kræver ikke politiuddannelse eller politimæssige beføjelser. 

 

Tæt på efterforskningen


Du vil have din hverdag i Odense ved Fyns Politis hovedstation. Du kan have arbejde andre steder i politikredsen, ligesom du kan anvendes på eller omkring gerningssteder. 

 

Dine kollegaer vil være både politiuddannede og civile med forskellige kompetencer indenfor dataforensics og sikring af data fra digitale enheder. Sektionen understøtter hele Fyns Politi. 

 

Dine daglige opgaver vil i samarbejde med øvrige kollegaer fra sektionen og efterforskere bl.a. være:

 

  • At ekstrahere data fra digitale enheder
  • At gennemføre digital efterforskning på sikret data
  • At identificere digitale spor og beviser
  • At analysere datasæt for at afdække mønstre og relationer
  • At udarbejde præcise og letforståelige skriftlige rapporter og dokumentation af digitale beviser
  • At understøtte efterforskning gennem IT-analyse og teknisk ekspertise
  • At efterforske og gennemgå data fra sager om seksuelt misbrug af børn
  • At være civilt sagkyndigt ekspertvidne i retten. For at gøre dig tryg i denne rolle får du undervisning i at vidne i retten

 

Din ansættelse vil indebære et kursusforløb, for at give dig den nødvendige træning og viden i at anvende de specialiserede softwareværktøjer vi bruger, samt forberede dig på de udfordringer, du kan møde i dit arbejde som IT-efterforsker. 

 

Om dig


Du har en bred it-faglig teknisk viden og gerne en relevant IT-uddannelse. Du har erfaring med databaser, har gode analytiske kompetencer, og du evner at skabe overblik og struktur i større datamængder. Det vil være en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med et eller flere af følgende programmeringssprog: Python, Bash, C#, Javascript, eller lignende; men er ikke et krav. 

 

Herudover lægger vi vægt på, at du tænker nyt, kreativt og brænder for at sætte dig ind i ny viden og holder dig naturligt opdateret på de nyeste teknologier og programmer. Du udviser parathed til at gøre tingene på nye måder, så længe at det gøres korrekt i forhold til standarder, som er gældende. 

 

Du trives i et miljø, hvor du selvstændigt tilrettelægger din arbejdsdag, og hvor du selv opsøger sparring, ledelse og arbejdsopgaver. Du er skriftlig stærk, og du trives med at skulle dokumentere dit arbejde, og formidle kompleks teknisk materiale klart, præcist og struktureret på dansk. 

 

Du fremtræder rolig og tålmodig, og ser teamarbejde som en fordel i dit arbejde. Du kan bevare overblikket og løse opgaver i pressede og stressede situationer. Du er en medspiller for positivt og behageligt arbejdsmiljø med dine kollegaer. 

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

 

Du bliver ansat på relevant overenskomst. 

 

Dit arbejdssted bliver Fyns Politi på adressen Hans Mules Gade 1-3, 5000 Odense C. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes indenfor 12 uger, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

 

 

Kontakt og ansøgning 

 

Vil du høre mere om os og om stillingen, er du velkommen til at kontakte vpi. Claus Andkjær Rosenberg på telefonnummer 50 99 74 67 eller e-mail CAP002@politi.dk (Mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger)

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på  www.jobipolitiet.dk.

 

Ansøgningsfristen er fredag den 28. august 2026

 

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  28.08.2026
Ansøgningsfrist:  28.08.2026
Arbejdsgiver:  Fyns Politi
Jobsted (langt): 

Odense

Deltid / fuldtid:  Fuldtid