Jobbeskrivelse
Fyns Politi søger 1 måleoperatører til automatisk trafikkontrol
Fyns Politi søger 1 måleoperatører til automatisk trafikkontrol

Som måleoperatør af hastighedsovertrædelser med mobil automatisk trafikkontrol (ATK), understøtter du færdselspolitiets arbejde. Du får muligheden for helt konkret at bidrage til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og dermed 
øge trafiksikkerheden og trygheden i trafikken. Din indsats er værdsat og en vigtig del af at optimere politiets arbejde.


Om jobbet
I operatørjobbet foretager du hastighedsmålinger i hele politikredsen, som dækker de 
Fynske kommuner og øerne. Du stiller hver dag udstyret op med ansvar for at sikre, at målinger foretages korrekt. Vi har fokus på præcision og høj kvalitet af målingerne, og udveksler kollegialt erfaringer om opgaveløsningen. Vi lægger desuden stor vægt på positiv dialog og kontakt med borgere.

Da du primært arbejder alene, tilbyder vi et job til dig, som er robust og trives med høj grad af selvstændighed samt frihed under ansvar.

Vi giver en grundig oplæring i jobbet og vores måleudstyr, relevant lovgivning, radio m.v., inden du begynder opgaverne.

Om dig

•    Du er mødestabil.
•    Du har kørekort til kategori B og basalt kendskab til færdselsloven – særligt hastighedsbestemmelser. Endvidere har du god teknisk forståelse og IT-kendskab på brugerniveau.
•    Som person er du selvstændig og formår at prioritere dine opgaver. Det fungerer fint for dig at arbejde alene, og du trives med, at hovedparten af din arbejdsdag foregår i en bil,  som holder stille.
•    Du besidder situationsfornemmelse og kan håndtere tilspidsede situationer på en konstruktiv måde.
•    Du er grundlæggende af den mening, at man skal overholde gældende hastighedsbegrænsninger, og at politiets ATK-indsats er en nødvendig og vigtig del af den præventive          indsats for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Vi opfordrer ansøger til at fremsende en motiveret ansøgning samt CV.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2021, samt organisationsaftale for overenskomstansatte i politiet under Politiforbundets forhandlingsområde. 

Stillingen er på 37 timer om ugen, men evt. ønske om færre timer kan aftales. Arbejdstiden er som udgangspunkt fordelt på 8 timers vagter, og arbejdstiderne vil variere mellem dag-, aften- og natarbejde, inklusiv weekender.

Dit arbejdssted bliver som udgangspunkt med udkørsel fra Thulevej i Odense. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt indenfor 3 måneder, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansættelse forventes at finde sted pr. 1. januar 2026.


Kontakt og ansøgning
Vi forventer at afholde samtaler i uge 48-49.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte politikommissær Søren Blomgren Wind-Hansen tlf. 41 38 23 92

Du kan finde mere generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  20.11.2025
Ansøgningsfrist:  20.11.2025
Arbejdsgiver:  Fyns Politi
Jobsted (langt): 

Odense NV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid