Om stillingen
Som organisationspsykologisk konsulent i Fyns Politi får du en central rolle i politikredsen ift. at varetage kompetent ledelsesunderstøttelse og yde sparring til politikredsens mange ledere. Du skal bl.a. varetage iværksættelse af forebyggende, bæredygtige indsatser, der har til hensigt at styrke det gode arbejdsmiljø i politikredsen.
Arbejdet med at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø er af stor betydning for politikredsen, hvilket også fordrer et kontinuerlig fokus på stærk under-støttelse med en høj faglig kvalitet. At arbejde med trivsel, forebyggelse af sygefravær og ledelsesunderstøttelse kræver samarbejde, koordinering, planlægning, og kommunikation på mange niveauer i politikredsen.
Som organisationspsykologisk konsulent refererer du til HR-chefen og vil være det faglige omdrejningspunkt i arbejdet med at sikre den røde tråd i lokale tiltag såvel som strategiske arbejdsmiljøindsatser.
Dine opgaver
• Bistå ledelsen i at sikre overblik og retning ift. de strategiske ar-bejdsmiljøindsatser og relaterede projekter, herunder løbende at sikre kvalitet, progression og faglig sammenhæng.
• Sekretariatsbetjening af Arbejdsmiljøorganisationen og i HAMU (Hovedarbejdsmiljøudvalg), herunder oplæg om arbejdsulykker m.v. samt kontakt til personaleledere ved potentielt traumatiserende hændelser eller anden hændelse af alvorlig karakter.
• Rådgive og vejlede ledere ift. forebyggende indsatser, konkret sy-gefraværshåndtering og trivselstiltag i afdelingerne.
• Undervisning og facilitering i arbejdsmiljøorganisationen.
• Monitorere og analysere sygefraværet på de relevante organisatoriske niveauer.
• Understøtte det forebyggende arbejde i relation til høje følelsesmæssige krav i organisationen.
• Udvikle, anvende og evaluere værktøjer og metoder der skal under-støtte ledelsen i at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.
• Initiere tværgående processer på tværs af ledergrupper, Arbejdsmil-jøorganisationen og Samarbejdsudvalget mhp. at sikre at resultater og erfaringer med de forebyggende indsatser løbende integreres i organisationen.
• Onboarde nye ledere i forhold til kredsens håndtering af sygefravær og de tilknyttede procedurer.
• Samarbejde med kredsens Sygefraværskoordination omkring at kvalitetssikre og optimere politikredsens sygefraværsindsatser.
• Sparring til ledere ifm. trivselsdialoger, herunder udarbejde analyser af trivselsdata og strukturere den organisatoriske læring gennem afrapportering og formidling.
Om dig
Du er uddannet cand.psych. og har alsidig erfaring med klinisk arbejds-psykologi, organisationspsykologi og ledelsesunderstøttelse i politisk styrede organisationer.
Vi lægger vægt på din organisationspsykologiske viden og indsigt, herunder både teoretisk og praktisk forståelse af arbejdet med strategiske ar-bejdsmiljøindsatser, organisationsudvikling og koordinering af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
Du har bred viden om optimale rammer for god trivsel og samarbejde, herunder det systematiske arbejde med sikkerhedskultur og forebyggelse ift. høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Det er en fordel, hvis du har viden om forandringsprocesser, erfaring med at omsætte strategi til praksis og sikre stærk implementering på tværs.
Det er tillige en fordel, hvis du har erfaring med undervisning, skriftlig formidling og projektledelse i en større politisk styret organisation.
Du er systematisk, analytisk og motiveres af at skabe resultater.
Du har desuden gennemslagskraft, gode kommunikative evner og formår via en empatisk fremtoning at opbygge gode relationer på alle niveauer i organisationen.
Du trives i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere, og du har et godt blik for et konstruktivt samarbejde med ledere, de faglige organisationer og arbejdsmiljøorganisationen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som akademiker bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes
Centralorganisation som enten fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Basisløn som fuldmægtig udgør med 1-2 års anciennitet (basistrin 4): kr. 363.169 årligt og hertil rådighedstillæg kr. 46.727 årligt. Årlig løn incl. pension udgør samlet kr. 481.361.
Som specialkonsulent udgør lønnen (nedre kvartil) årligt kr. 574.099 + pension kr. årligt 103.740. Samlet udgør lønnen kr. 677.839 årligt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt inden 3 måneder, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Dit arbejdssted vil være hos Fyns Politi, Hans Mules Gade 1-3, 5000 Odense C.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Kim Munksgaard på telefon 20837693 eller mail KMH004@politi.dk.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.
Ansøgningsfrist: søndag den 25. november 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 48-49.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.
Odense