Jobbeskrivelse
Stud.jur eller stud.ha.jur. søges til understøttelse af efterforskning af økonomisk kriminalitet
Stud.jur eller stud.ha.jur. søges til understøttelse af efterforskning af økonomisk kriminalitet

Fyns Politi søger studentermedhjælper til understøttelse af efterforskningen af økonomisk kriminalitet.

 

Afdelingen for økonomisk kriminalitet arbejder med meget forskelligartede sagstyper – lige fra den mindste sag om bedrageri til store indviklede sager. Det kan være sager vedrørende skat, bedrageri, hvidvask og andre kriminalitetsformer, der retter sig mod både samfund og borgere. Da det er et område i rivende udvikling, skal vi konstant udvikle nye metoder til at bremse den igangværende kriminalitet.

 

Som studentermedhjælper vil du bistå med forskelligartede administrative opgaver, som understøtter efterforskningen.

 

Opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver:  
•    Understøtte visitationen af anmeldelser om økonomisk kriminalitet og klargøre sager til efterforskning, f.eks. ved at indhente kontoudskrifter, bilag, videoovervågning og behandle det indhentede materiale.
•    Udfærdige udkast til juridiske afgørelser og anmodninger til retten vedr. kendelser, editionspålæg og internationale retsanmodninger.
•    Bistå efterforskere med visualiseringer af relationer, pengestrømme m.v.
•    Lettere sagsbehandling og kontorarbejde

 

Opgaverne tilpasses din faglighed.

 

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:
•    Er fagligt velfunderet studerende, der har bestået 4. semester på bacheloruddannelsen.
•    Du er god til at arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver. 
•    At du har gå-på-mod og er indstillet på at samarbejde på tværs af fagligheder. 
•    Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdsopgaverne.

 

Om afdelingen
Hos os bliver du del af et team af dygtige og engagerede efterforskere og konsulenter med fokus på faglighed og kvalitet. Vi lægger vægt på at have et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø. Politiet er i disse år i hastig udvikling og efterforskning af økonomisk kriminalitet er i fokus. Vores fornemste opgave er at sikre, at opgaverne bliver løst, så de får størst mulig samfundsmæssig værdi

 

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Der er tale om en stilling på 15 timer ugentligt, på hovedpolitistationen i Odense, Hans Mules Gade 1, 5000 Odense C

 

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt af PET inden 3 måneder, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

 

Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte politikommissær Claus Falden, ckf001@politi.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen

 

Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en
ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Du skal derfor ikke slette tidligere
dokumenter, hvis du søger endnu en stilling. Det er først, hvis du får afslag på en søgt
stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Du bedes navngive dine
dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i
pdf-format.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  05.11.2025
Ansøgningsfrist:  05.11.2025
Arbejdsgiver:  Fyns Politi
Jobsted (langt): 

Odense

Deltid / fuldtid:  Deltid