Jobbeskrivelse
Trivselskonsulent til Fyns Politi
Trivselskonsulent til Fyns Politi

Trivselskonsulent til Fyns Politi

 

Brænder du for at arbejde med trivsel, sygefravær, organisationsudvikling og for at fremme et bæredygtigt arbejdsliv i en politikreds? Så er du måske vores nye trivselskonsulent

 

Om stillingen
Som trivselskonsulent i Fyns Politi får en central rolle i projektet ”Et bæredygtigt arbejdsliv i Fyns Politi”, som delvist finansieres af midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet bygger på STARS indsatsmodel og har til formål at sikre en systematisk sygefraværsindsats i politikredsen, gennemføre de rette undersøgelser af årsager til sygefravær i udvalgte afdelinger og på denne baggrund iværksættelse af forebyggende bæredygtige indsatser, der har til hensigt at nedbringe sygefraværet og dermed styrke det gode arbejdsmiljø i politikredsen.

 

Stillingen er tidsbegrænset fra 1. november 2025 til 31. december 2026, med mulighed for evt. forlængelse.

 

Arbejdsmiljøet er af stor betydning for politikredsen, hvilket også fordrer et kontinuerlig arbejde med sygefravær. At arbejde med sygefravær kræver samarbejde, koordination, planlægning, og kommunikation på mange niveauer i politikredsen.

 

Som trivselskonsulent referer du til HR-chefen og du vil være det faglige omdrejningspunkt for sygefraværsindsatsen, som er forankret i politikredsens HR-afdeling.

 

Dine opgaver
•    Sikre fremdrift i projekt ”Et bæredygtigt arbejdsliv i Fyns Politi”, herunder yde sekretariatsbetjening til styregruppen.
•    Rådgive og vejlede ledere om fx konkrete forebyggende tiltag, i konkrete sygefraværssager og/eller til trivsel- og sygefraværssamtaler.
•    Rådgive og vejlede ledere ift. dokumentation i sygefraværssager.
•    Følge sygefraværet på alle organisatoriske niveauer og udlede tendenser mv. til brug for iværksættelse af analyse og forebyggende indsatser. 
•    Screening og sagsbehandle konkrete personalesager, herunder i forhold til om, der bør foretages trivselssamtaler og indledes et samarbejde med sygefraværskoordinationen, f.eks. i tilfælde med mange drypvise sygefraværsperioder.
•    Udvikle og afprøve værktøjer og metoder der skal understøtte ledelsen i at reducere sygefraværet og højne trivslen.
•    Initiere tværgående processer på tværs af ledergrupper, Arbejdsmiljøorganisationen og Samarbejdsudvalget med henblik på at sikre, at resultater og erfaringer med den forebyggende indsats spredes i organisationen.
•    Onboarde nye ledere i forhold til kredsens sygefraværsprocedure og de tilhørende redskaber. 
•    Koordinere politikredsens trivsel- og sygefraværsindsatser.
•    Undervisning i arbejdsmiljøorganisationen.

 

Da den datamæssige understøttelse af politikredsens sygefraværsindsats samt understøttelse af arbejdsmiljøorganisationen er forankret i Udvikling og Kommunikation indebærer stillingen også et tæt samarbejde med bl.a. medarbejdere fra afdelingen.

 

Om dig
Vi lægger mere vægt på din erfaring fra arbejde med trivsel, nedbringelse af sygefravær og organisationsudvikling, end din uddannelsesmæssige baggrund. Du kan derfor være fx socialrådgiver med overbygning eller have en videregående samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse.

 

Du har viden om de retmæssige rammer for arbejdet med personalesager, herunder særligt sygefravær og viden om hvordan man kan arbejde systematisk med forebyggelse af sygefravær.

 

Det er en fordel hvis du har viden om udfordringer, der vedrører trivsel og sygefravær og har erfaring med at iværksætte og evaluere forebyggende indsatser, der sætter dig i stand til at omsætte det til konkrete løsninger og handlinger.

 

Det er tillige en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse gerne i en større politisk styret organisation.


Du er systematisk og har et analytisk sind, og kan indsamle og bearbejde viden. Du er holdspiller og motiveres af at skabe resultater.


Du trives i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere, og du har et godt blik for et konstruktivt samarbejde med de faglige organisationer og arbejdsmiljøorganisationen.

 

Du har også gennemslagskraft, gode kommunikative evner og formår via en empatisk fremtoning at opbygge gode relationer på alle niveauer

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende organisationsaftale på fagområdet.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgod-kendt inden 3 måneder, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Dit arbejdssted vil være hos Fyns Politi, Hans Mules Gade 1-3, 5000 Odense C.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef Kim Munksgaard på telefon 20837693 eller mail KMH004@politi.dk.

 

Du kan ansøge stillingen i politiets rekrutteringssystem Link


Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 40-41.

 

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2 og har aktiviteter på flere lokationer i politikredsen. Politikredsen har ca. 850 medarbejdere, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med juridisk eller anden akademisk baggrund og administrative medarbejdere. Du kan læse mere om os på Politi.dk eller følge os på X og på Facebook.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  22.09.2025
Ansøgningsfrist:  22.09.2025
Arbejdsgiver:  Fyns Politi
Jobsted (langt): 

Odense

Deltid / fuldtid:  Fuldtid