Vil du være med til at gennemføre og understøtte PET’s uddannelsesforløb? Og har du erfaringer med at koordinere administrative processer fra et uddannelsesmiljø? Så er det dig, vi søger til at blive vores kollega i PET Akademiet.
Vær med til at sikre gode processer, fremdrift og kvalitet i PET Akademiet
Et skræpet og omskifteligt trusselsbillede stiller store krav til PET’s operative virksomhed. PET Akademiet er en enhed, der skal bidrage til at løfte PET’s operative kapabilitet igennem uddannelse inden for efterretning og efterforskning. Enheden udgøres af forskellige fagligheder, der sammen driver og udvikler PET Akademiets uddannelser. Du kan læse om Akademiets uddannelser på her.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET, bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, der ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget er alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du har øje for detaljen og skaber struktur
Din rolle i PET Akademiet vil være at understøtte de uddannelsesadministrative processer. Du får en bred og varieret opgaveportefølje. Centrale opgaver bliver at sikre fremdrift i Akademiets årshjul og sørge for korrekt dokumentation og journalisering. Derudover vil du bidrage til udvikling og implementering af administrative arbejdsgange og processer.
Du har en relevant uddannelse og solid erfaring fra uddannelsessektoren. Du trives i en lille enhed og bidrager til det gode kollegiale fællesskab.
Derudover lægger vi vægt på at du:
- Arbejder struktureret og har fokus på detaljer og kvalitet.
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
- Har gode IT-færdigheder og tilpasser sig hurtigt nye systemer.
- Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk.
- Ser muligheder for at forbedre og effektivisere administrative processer.
- Har gode relationelle kompetencer og er god til at samarbejde med forskellige faggrupper.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. februar 2027. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 49. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på pet.dk.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Du indplaceres som fuldmægtig på AC-overenskomsten eller i løngruppe 3 på HK-overenskomsten afhængigt at din erfaring og faglige kompetencer. Hertil kan eventuelt forhandles tillæg på baggrund af en individuel vurdering.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog, letbane og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Ansøgningsfrist: den 22. november 2026.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på pet.dk, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte HR på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45 mellem kl. 08:00-11:00, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg