Jobbeskrivelse
Administrativ medarbejder til Grænseanalyseteamet i Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA vest)
Administrativ medarbejder til Grænseanalyseteamet i Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA vest)

Vil du være med til at styrke kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet gennem understøttelse af politiets arbejde med bekæmpelse af bl.a. menneskehandel og omrejsende kriminelle grupperinger? 

 

Så har du nu mulighed for at søge stillingen som administrativ medarbejder i Grænseanalyseteamet (GAT), hvor en væsentlig del af arbejdet bliver at håndtere den internationale kommunikation i relation til de kriminalitetsområder, der arbejdes med i UKA Vest.
 

 

Arbejdsområde: 

I UKA Vest identificerer, imødegår og efterforsker vi kompleks kriminalitet. GAT er UKA Vests efterretnings- og analyseenhed, hvor vi har en central rolle i at indhente, bearbejde og levere efterretninger samt analyseprodukter, der understøtter, udvikler og prioriterer aktiviteterne i UKA Vest – og på flere områder i hele dansk politi.


GAT har primært fokus på kriminalitetsområderne menneskehandel, menneskeudnyttelse, menneskesmugling samt på området for omrejsende kriminelle grupperinger. Derudover arbejder vi med det lokale dansk-tyske samarbejde samt understøttelse af grænsekontrollen ved den dansk-tyske landegrænse.

 

Som administrativ medarbejder i GAT vil du dagligt arbejde med Europols internationale beskedsystem, hvor vi modtager henvendelser fra retshåndhævende myndigheder i udlandet. Behandlingen af disse henvendelser indebærer blandt andet søgning efter oplysninger samt registrering og opdatering af data i politiets forskellige systemer. Derudover skal du efter nærmere anvisning fra sektionslederen varetage sekundære arbejdsområder for at sikre en fleksibel og robust opgavevaretagelse.

 

 

Primære ansvarsområder og arbejdsopgaver:

 

  • Skriftlig kommunikation – primært via Europols beskedsystem 
  • Oversættelse mellem dansk og engelsk i forbindelse med den løbende kommunikation 
  • Indhentning af oplysninger i politiets systemer 
  • Registrering og opdatering af oplysninger i politiets systemer 
  • Udførelse af administrative ad hoc-opgaver samt understøttelse af ledelsen

 

 

Faglige og personlige kompetencer:

 

  • Arbejder struktureret og har udpræget ordenssans 
  • Kommunikerer klart og korrekt – både mundtligt og skriftligt – på dansk og engelsk 
  • Håndterer deadlines og journalisering sikkert 
  • Arbejder selvstændigt, er initiativrig og løsningsorienteret 
  • Bidrager med en positiv og hjælpsom tilgang og er en værdsat kollega 
  • Samarbejder konstruktivt med kolleger og samarbejdspartnere 

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

 

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT. Stillingen indplaceres, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, som enten overassistent (løntrin 2.2) eller kontorfuldmægtig (løntrin 3.1). 

 

Dit arbejdssted bliver Syd- og Sønderjyllands Politi, Udlændingekontrolafdeling Vest med adresse Toldbodvej 8, 6330 Padborg.

 

Din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. betalt frokostpause. Vores normale arbejdstid er mandag-onsdag kl. 8-16, torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14, men vi tilbyder flekstid og mulighed for i høj grad selv at tilrettelægge din arbejdstid, ligesom vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde. 

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober eller efter nærmere aftale.

 

 

Kontakt og ansøgning:

 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:

 

Politikommissær Lasse Bjørnskov på tlf. 5130-6241, der kan træffes i uge 27 og uge 28,

 

eller

 

Vicepolitiinspektør Jan Rasmussen på tlf. 6139-1973, der kan træffes i uge 31
 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk under ”job i politiet”.

 
Du skal vedhæfte CV og en motiveret ansøgning.
 

 

 

 

Ansøgningsfrist er søndag den 2. august 2026.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. august 2026.

 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.08.2026
Ansøgningsfrist:  02.08.2026
Arbejdsgiver:  Syd- og Sønderjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Padborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid