Jobbeskrivelse
Pb/pa til Teknisk Efterforskning i Nuuk med mulighed for efteruddannelse, tidsbegrænset i 2 år
Pb/pa til Teknisk Efterforskning i Nuuk med mulighed for efteruddannelse, tidsbegrænset i 2 år

Grønlands politi søger en pb/pa. til Teknisk Efterforskning – en ny sektion i Efterforskningsafdelingen i Nuuk. Stillingen er tidsbegrænset i 2 år med mulighed for forlængelse.


Tiltrædelse: efter aftale. 

 

Om Nuuk: 
Nuuk er Grønlands hovedstad og største by med cirka 19.000 indbyggere. Byen er det politiske, økonomiske og kulturelle centrum i landet og byder på moderne faciliteter såsom universitet, hospital, kulturhus og museer – alt sammen kombineret med et levende caféliv og gode shoppingmuligheder. Nuuk er en by med dybe historiske rødder, grundlagt i 1728, hvor den traditionelle inuitkultur smelter sammen med nutidens moderne livsstil. Omgivet af spektakulære fjorde, bjerge og isfjelde giver Nuuk unikke muligheder for naturoplevelser året rundt, og du kan opleve både midnatssolen om sommeren og det magiske nordlys om vinteren. Som politibetjent i Nuuk får du en central rolle i et travlt og dynamisk miljø, hvor du er med til at skabe tryghed i en by, der balancerer mellem tradition og udvikling.

 

Om Teknisk Efterforskning: 
Teknisk Efterforskning er en nyoprettet sektion i Grønlands Politi, hvis formål er at bistå med håndtering af digitale spor og efterforskning i kriminalsager, der kræver en speciel IT kompetence, og hermed bidrage til en effektiv og kvalitetsbevidst efterforskningsindsats inden for IT efterforskning. Sektionen er SPOC i forhold til NC3. 

 

Som medarbejder i Teknisk efterforskning vil du varetage en række forskelligartede opgaver, visitation, IT-efterforskning og sagsbehandling for flere sagskategorier. 

 

Teknisk Efterforskning er sammen med Efterforskningssektionen og Overgrebssektionen en del af Efterforskningsafdelingen. Du kan derfor forvente, at du fra tid til anden også kan blive involveret i efterforskningen af denne type sager efter konkret vurdering i relation til situationen og kompetencebehovet.

 

Om stillingen:
Stillingen er en oplagt mulighed for dig med interesse for IT og dataanalyse. Du vil blive en del af opbygningen af den nye sektion i Grønlands politi, hvor du i tæt samarbejde med kolleger vil arbejde med datasikring og dataundersøgelser som støtte til efterforskning af alvorlig personfarlig og grænseoverskridende kriminalitet.

 

Du tilbydes et varierende job i en nyoprettet sektion, hvor du er med til at finde beviser i IT-relaterede miljøer, computere, telefoner, overvågning, og øvrige IT udstyr. Herudover indeholder jobbet vejledning af kolleger omkring IT-relaterede udfordringer samt operativ understøttelse ved f.eks. ransagninger og indhentning/sikring af overvågning. 

 

Jobbet vil være varierende, hvorfor du skal være omstillingsparat og klar til at støtte med vejledning til de kolleger, der til stadighed søger råd og IT-vejledning. 

 

Dine primære opgaver består i: 

  • Datasikring og dataundersøgelse ved anvendelse af udlæsningsprogrammer.
  • Udlæsning af mobiltelefoner, Tablets mv.
  • Behandle sektionens opgaver samt assistere i nødvendigt omfang med al behandling af komplekse IT relateret arbejdsopgaver i hele politikredsen.
  • Deltagelse i datasikringer ved online ransagninger.
  • Deltagelse ved ransagninger som IT ressourceperson.
  • Give konstruktiv feedback til leder og kolleger.

 

Vi tilbyder helt overvejende dagtjeneste med fri i weekenderne, men du skal være klar på tilkald, når der er behov for dine kompetencer.

 

Vi tilbyder dig uddannelse inden for arbejdsområderne, hvor vi i fællesskab vil udarbejde et uddannelsesforløb for dig umiddelbart efter ansættelsesstart.

 

Om dig
For at komme i betragtning til stillingen har vi en forventning om, at du:

  • Har en politifaglig uddannelse (polititets basisuddannelse), samt interesse i at IT-efterforske i komplicerede og ressourcetunge sager. Det vil være en fordel, at du har erfaring inden for IT efterforskning, men det er ikke et krav
  • Har gode samarbejdsevner på alle niveauer og kan arbejde selvstændigt såvel som i tæt samarbejde med Efterforskningsafdelingens øvrige medarbejdere med prioriterede opgaver 
  • Er initiativrig, positivt indstillet, loyal og har en forståelse for politikredsens mål og rammer
  • Kan omsætte ny læring til praksis og kan træffe logiske og rationelle beslutninger
  • Er indstillet på personlig og faglig udvikling
  • Deltager i relevant kursusvirksomhed og uddannelse såvel lokalt som i Danmark vedrørende IT efterforskning

 

Det er en forudsætning, at inden rejsen til Grønland er uddannet på Karabin MCX Grønland. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa, eventuelle lokallønstillæg bortfalder jf. gældende regler. Aflønningen under udstationeringen sker efter stedtillægssats ”0”.

 

Ved udsendelse fra Danmark eller Færøerne oppebæres i stedet et ikke-pensionsgivende tillæg, der pt. udgør 6.730 kr pr. måned. 


Hvis du udsendes fra Færøerne eller Danmark er udsendelsesperioden er minimum 2 år med mulighed for forlængelse. Ved ansættelse som hjemmehørende i Grønland vil ansættelsen være indtil videre.

 

Efter udsendelsen stationeres du på ny i din egen kreds.


Den ugentlige arbejdstid i Grønland er 40 timer, og du vil være underlagt kontrollabel tjeneste i henhold til det grønlandske arbejdstidsreglement.


Der ydes fri bohaveflytning samt tiltrædelsesrejse for dig og din familie til tjenestestedet i Nuuk ved udstationeringens start og fratrædelsesrejse ved det ordinære fratrædelsestidspunkt. Flyttegodtgørelse, tiltrædelsesrejse og feriefridage ydes efter gældende regler. 

 

Hvis du ansættes fra en stilling uden for Nuuk i Grønland, eller fra Danmark/Færøerne sørger Grønlands Politi for nedpakning af og transport af dit indbo efter gældende regler, ligesom vi sørger for selve rejsen for dig og din familie til Nuuk/Grønland – og retur igen efter 2 års tjeneste. Du bliver skrevet op til en bolig, hvor huslejen er stort set som i Danmark og indtil du har fået fast bolig og dit indbo er kommet frem, sørger vi indkvartering i møbleret bolig. Der skal i den periode du bor i vores møblerede bolig betale skat af fri bolig efter gældende regler.

 

Skattestyrelsen i Grønland har indført en obligatorisk pensionsordning for alle tjenestemænd. Det betyder, at du kan blive pålagt at indbetale til pensionsordningen for indtægter ud over grundlønnen, herunder særlige ydelser og lokallønstillæg, der overstiger p.t. 125.000 kr.


Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse. 

 

Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.

 

Kontakt og ansøgning
Er du interesseret i stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte fg. pk. Kim Winther på mail kwi009@politi.dk eller telefon +299 567168. Bemærk venligst, at der er 3 timers tidsforskel, hvis du ringer fra Danmark
 
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk under sektionen job i politiet.

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (Kopiér og indsæt linket i browseren på POLintra).

 

Du skal vedhæfte både CV og en motiveret ansøgning (følgebrev).

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 1. marts 2026


Bemærk: Dette stillingsopslag er et internt, landsdækkende jobopslag i politiet. For at komme i betragtning skal du være politiuddannet og have en aktiv politimail. Ved spørgsmål om fortrinsret bedes du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger. 

 

Kalaallit Nunaanni Politii
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
Grønlands Politi
Sammen skaber vi tryghed

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.03.2026
Ansøgningsfrist:  01.03.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid