Jobbeskrivelse
Politianklagere (pb/pa) til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Politianklagere (pb/pa) til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vi søger politianklagere (pb/pa) til Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Næstved

Har du lyst til at udvikle dine kompetencer, behandle straffesager om færdsel og møde i retten.

 

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en politianklager til vores færdselsteam, der blandt andet består af tre andre politianklagere.

 

Om stillingen:

Du kommer til at arbejde i et færdselsteam med høj faglig viden og gode muligheder forkompetenceudvikling. Dine opgaver vil hovedsagelig bestå i at træffe afgørelse om  tiltalespørgsmålet i straffesager og gennemføre straffesager primært ved Retten i Næstved og Retten i Nykøbing Falster. Derudover vil du fungere som sparringspartner for anklagere, anklagerfuldmægtige og politikredsen som helhed. Der vil også væreøvrig sagsbehandling inden for færdselsretsområdet.

 

Om dig:

Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse). Vi lægger vægt på, at du har lyst til at være en del af anklagemyndigheden og prøve kræfter med anklagerfaget.

 

Du er ordentlig og har en positiv indstilling til dit arbejdsliv. Du har høj faglig integritet og fokus på kvalitet og legalitet. Du har lyst til at bidrage til at udvikle politikredsen inden for færdselsområdet. Du har lyst til at udvikle dig selv og dine kompetencer. Du er god til at samarbejde og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

 

Om os:

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis består af ca. 70 medarbejdere, heraf ca. 40 jurister fordelt på de tre advokaturer og tre politianklagere.

 

Anklagemyndigheden er placeret på politistationen i Næstved, og anklagerne møder i byretterne i Næstved og Nykøbing Falster.

 

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis er en arbejdsplads med stor fokus på trivsel og fleksibilitet.

 

Vi arbejder målrettet med, at anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal være et godt sted at gå på arbejde. Det skal være et sted, hvor vi er én samlet anklagemyndigheden, der er integreret i politikredsen, og hvor vi hjælper hinanden, er ordentlige og er dedikerede omkring anklagerfaget.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres indtil videre i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med foreløbig tjeneste som politianklager, Parkvej 50, 4700 Næstved

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chefanklager Marie Bindslev på tlf. 2434 7058

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev)

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 21. oktober 2025 

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

Lidt om politikredsen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn. 

Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.  Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk og juridisk baggrund m.m. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  21.10.2025
Ansøgningsfrist:  21.10.2025
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Næstved

Deltid / fuldtid:  Fuldtid