Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen, Uddannelsescenter Øst (Brøndby UCØ)
Har du passion for at forme de politibetjente, der skal sikre samfundets tryghed? Søger du en stilling hvor du kan kombinere din faglige ekspertise med en dynamisk og udviklende arbejdsplads? Så læs videre her!
På Politiskolen uddanner vi Danmarks nuværende og kommende politibetjente. Vi kan tilbyde dig højt til loftet, og mulighed for at påvirke dit ansøgte fagområde. Som underviser vil du arbejde med engagerede studerende, og blive en del af et team af engagerede og fagligt dygtige kolleger, der brænder for at levere den bedste uddannelse.
En arbejdsplads med fællesskab og formål
Du bliver en del af et stærkt, kollegialt fællesskab med både politifaglige og akademiske undervisere med stor dedikation og engagement. Vi arbejder tværfagligt, men med højt til loftet for faglig og personlig udvikling. Du vil undervise og vejlede engagerede studerende i teoretiske og praktiske discipliner, og bidrage til udviklingen af undervisningsmateriale og metoder.
Politiskolen søger i dette opslag politifaglige undervisere inden for Beredskabsuddannelser, sektion 3, UCØ: Fysisk uddannelse og magtanvendelse samt Skydning
- Fysisk uddannelse og magtanvendelse, hvor du har ansvaret for uddannelse af klasser i magtanvendelse og fysisk træning, i samarbejde men en anden erfaren underviser der enten har akademisk eller politifaglig baggrund. Du bliver ansvarlig for specifikke klasser progression, og skal bidrage til evaluering mv. i tæt samarbejde med klasselæreren. Konkret skal der arbejdes med principper for politiets magtanvendelse, forberedelse på givne magtanvendelsessituationer, fysisk og mental parathed, vejledning i træningsforløb m.m. Medarbejdere i dette fagområde deltager i uddannelse af forsvarets personel, hvorfor der må påregnes enkelte perioder fordelt over året, at tjenesten i forbindelse hermed udføres forskellige steder i landet.
- Skydning, hvor du har ansvaret for uddannelsen af klasser inden for skydning med pistol og karabin, i samarbejde med andre erfarne undervisere med politifaglig baggrund. Du vil opleve skytter med forskellig erfaringsgrundlag, hvorfor du får mulighed for at gøre brug af dine pædagogiske evner, når du skal lære folk at skyde som aldrig tidligere har rørt et våben. Lektionerne foregår primært på skydebanen, men der er også lektioner i klasselokalet her på UCØ, hvorfor det ikke er 5 dage om ugen på skydebanen.
Det er muligt at kombinere faglighederne efter nærmere aftale med sektionslederne.
Vi tilbyder
Et job som underviser i en meningsfuld og udfordrende stilling, med mulighed for at påvirke fagområdet. Et inspirerende arbejdsmiljø, med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Regelmæssige arbejdstider, og en god balance mellem arbejde og fritid. Fysisk aktivitet indbygget i arbejdstiden, da du kommer til at bevæge dig i arbejdet. Mulighed for ansvarsområder såsom: Magtlokale x, depot skydebanen mv.
Mulighed for at assistere andre sektioner som Patruljetjeneste ved behov.
I Skydegruppen tilbydes en stor pakke med tilbehør du skal bruge på skydebanen såsom: Elektroniske in-ear formstøbte høreværn, gode skydebriller, skydebanetaske mv.
Hvem er du?
Vi søger erfarne og nysgerrige politifolk med baggrund i beredskab, patruljetjeneste, efterforskning, forebyggelse eller lignende politi-operative områder. Du skal have lysten og evnen til at formidle – og ikke mindst modet til at stå foran en gruppe og dele ud af din erfaring.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse)
- Har bred politifaglig erfaring
- Er engageret, struktureret og samarbejdsorienteret
- Har lyst til at undervise og lære fra dig
- Er åben for feedback og faglig udvikling
Tidligere undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Din erfaring og lysten til at videreformidle den er vigtigst, så hjælper vi dig med resten.
Du får bl.a.:
- En struktureret oplæring og mentorordning
- Adgang til undervisningsfaglig efteruddannelse
- Mulighed for at opbygge din egen undervisningsprofil
- Mulighed for at læse diplomfag inden for voksen pædagogik
Vi imødeser en motiveret ansøgning fra dig – en ansøgning, hvor du beskriver dine forudsætninger, og ikke mindst din motivation for at søge en stilling som underviser på Politiskolen.
Hvis din ansøgning/profil passer ind i det vi aktuelt søger, vil du blive indkaldt til en uddybende samtale på Politiskolen.
Løn og ansættelsesvilkår
Du stationeres tidsbegrænset i en 2 års PU-stilling med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste på Rigspolitiet Uddannelsescenter Øst, UCØ, Brøndbyøster Boulevard 30 i Brøndby.
Der ydes et særligt skoletillæg til undervisere på Politiskolen efter gældende regler. Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Hvis du er tjenestegørende på Politiskolen enten i en turnusstilling eller i en fast stilling vil du fortsætte i nuværende ansættelsesvilkår.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i din egen politikreds
Vi forventer, at du i vist omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder – f.eks. i en politikreds eller Uddannelsescenter Vest.
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Stillingerne er som udgangspunkt til besættelse snarest muligt.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pk. Stefan Skov Escorza Jensen, tlf. 2349 9908 (Sommerferieafvikling uge 28-30).
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk. og job i politiet.
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/FaellesDokumenter/Actioncard%20om%20ans%C3%B8g%20en%20stilling%20(jobportal).pdf
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte en motiveret ansøgning samt et CV.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du vedhæfte bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 31. juli 2026.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler fra uge 32 med ansættelsessamtaler i uge 34.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Brøndby