Jobbeskrivelse
Politikommissær Politiskolen UCØ 2 + 2 år
Politikommissær Politiskolen UCØ 2 + 2 år

OM STILLINGEN

Der er en stilling som politikommissær ledig i Center for Grunduddannelser (GRU). Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres til centerchefen for Politiskolens Center for Grunduddannelser.

 

Du har som politikommissær på Politiskolen ansvaret for de ledelsesmæssige opgaver inden for din sektion, og du skal sikre, at opgaverne i din sektion udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for Politiskolen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus.

Den konkrete stilling er som leder på Politiskolens grunduddannelser (GRU), hvor du blandt andet vil have ansvaret for dele af politiets basisuddannelse og politikadetuddannelse. Du vil have personalelederansvar for såvel politiuddannede som civile/akademisk uddannede undervisere.

 

OM DIG

Du har en politifaglig lederuddannelse i politiet (jf. uddannelseskrav til politiledere) og er udnævnt politikommissær.

 

Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med gode evner til at omsætte de strategiske indsatser inden for dit ansvarsområde, og du skal kunne følge op på indsatserne. Du skal bistå Politiskolen i at levere sikker og ensartet uddannelsesdrift i en tid præget af store forandringer. Derfor skal du også kunne agere i forandringer og være handlekraftig, have gode samarbejds-evner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner. 

 

Der er i stillingen behov for skriftlige leverancer, så det er vigtigt, at du kan kommunikere sikkert og tydeligt på skrift. Du er nysgerrig på læring og dannelse, ligesom du er indstillet på fortsat at uddannede/udvikle dig som leder, og herunder i forhold fagfagligheden på Politiskolen.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsoriente-ret fokus på opgaveløsningen. Dit blik er hele tiden på at sikre at driften fungerer og at den løbende optimeres med et særligt fokus på kvalitet. 

Du kan motivere din ansøgning på skrift og mundtligt ved evt. indkaldelse til samtale ad stillings-ansøgningen.

 

OM POLITISKOLEN

Politiskolens opgaver og uddannelser er i konstant udvikling. Politiskolens grunduddannelser om-fatter Politiets Basisuddannelse (PBU1 og PBU3) og Politikadetuddannelsen (PKA) inkl. Politika-det-overbygningsuddannelsen (PKO). Der er endvidere operative uddannelser inden for patrulje-tjeneste, skydning, magtanvendelse/konflikthåndtering samt køreuddannelse.
Derfor søger Politiskolen en engageret, dedikeret og kompetent politikommissær, der sammen med den øvrige ledelse på Politiskolen kan sikre, at dansk politis grunduddannelse udvikles og gennemføres med høj kvalitet. 


POLITIKOMMISSÆR PÅ POLITISKOLEN

Generelt varetager politikommissærerne på Politiskolen ledelsesmæssige opgaver med ledelse af medarbejdere i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget og ledelse af processer mv. 

Opgaverne som politikommissær i Politiskolens Center for Grunduddannelser (GRU) omfatter blandt meget andet:

  • personaleledelse af medarbejdere
  • driftsledelse af uddannelserne inden for politiets grunduddannelser,
  • udvikling og optimering af den daglige drift i sektionen samt i centeret,
  • indgå i ledelsen af centeret og herunder bidrage til fælles løsninger på tværs af Politisko-lens øvrige centrer, 
  • indgå i Politiskolens faggruppekoncept, der skal bidrage til at Politiskolens uddannelser løbende opdateres og derigennem sikre, at uddannelserne har det rette faglige niveau,
  • varetage opgaven som vagthavende på Politiskolen,
  • ad hoc arrangør for eksterne besøgende på Politiskolen
     
    Flere opgaver løses i tværfaglige projekter internt på Politiskolen såvel i tæt samarbejde med Rigspolitiets øvrige områder og med deltagelse fra politikredsene.  

 

DAGLIGDAGEN PÅ POLITISKOLEN
Politiskolen tilbyder en travl og alsidig arbejdsdag med både faglige og ledelsesmæssige udfordringer og gode kolleger. Vi skaber gode resultater gennem medbestemmelse og anerkendelse af medarbejdernes indsats, og vi tilbyder gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder i et gensidigt inspirerende arbejdsmiljø.

Politiskolen er ud over at være uddannelsesinstitution for politiet også Rigspolitiets strategiske reserve, hvorfor du skal være forberedt på, at du også skal løse politioperative lederopgaver med føring af medarbejdere og studerende. Hvis du ikke har forudsætningerne for at kunne føre, så vil du blive tilbudt den nødvendige uddannelse.

 

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD 

Du beholder lønnen efter politiets gældende lederklassificeringsaftale i lønramme 33 med et årligt pensionsgivende tillæg på kr. 39.300 (marts 2012-niveau). Eventuelle nuværende lokalløn fx kvalifikations- eller funktionstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Du bliver stationeret tidsbegrænset i Rigspolitiet i 2 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år (2+2), og du skal foreløbig forrette tjeneste på Politiskolen, Uddannelsescenter Øst (UCØ) Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.


Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.


KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politiinspektør/centerchef Per Allan Hansen på tlf. nr.: 4199-9777. 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 
Du skal vedhæfte CV og en motiveret ansøgning (brev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette bevis herfor.
 
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
 

Ansøgningsfrist den 28. juli 2025.

 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  28.07.2025
Ansøgningsfrist:  28.07.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Brøndby

Deltid / fuldtid:  Fuldtid