Politikommissær til Efterforskningsenheden i Københavns Politi
Vi søger en politikommissær til Afdelingen for Efterretning og Analyse (AEA)
OM STILLINGEN
Som politikommissær og sektionsleder i AEAs sektion 3, får du ansvaret for den faglige og personalemæssige ledelse af følgende områder;
- OSINT
- Teledataanalyse
- Monitering af kriminelle grupper og netværk
- Exitindsatsen
Ud over de kerneområder, som er placeret i sektionen, er der i AEA også en lang række tværgående områder, som du ad hoc eller i en kortere eller længere periode kan få ansvaret for. Der er således mulighed for stor variation i opgaverne, og du vil i stillingen opnå en stor og bred kontaktflade – ikke kun internt i Københavns Politi, men også med andre kredse og myndigheder.
Du vil som en del af dit daglige arbejde deltage i flere ugentlige møder, enten som fast deltager i diverse stabe eller som substitut for afdelingslederen.
Stillingen kræver, at du har fingeren på pulsen i forhold til de efterretninger, som kommer til afdelingens kendskab, at du er opsøgende i din indhentning og kan omsætte din viden, så andre kan bruge den. Det forventes endvidere, at du er en væsentlig spiller i forhold til legalitets- og kvalitetssikring af sektionens produkter, der forventes at have en høj standard. Modtagere af afdelingens produkter spænder bredt over alle niveauer i politikredsen.
AEA er organisatorisk placeret i Efterforskningsenheden (EFE), men yder støtte til hele Københavns Politi. Det kan være i form af produkter, som anvendes i et forebyggelsesøjemed, til patruljen på gaden, til den strategiske ledelse eller noget helt fjerde.
Efterforskningsenheden (EFE) i Københavns Politi er organiseret under overskriften ”Ét EFE”, hvilket understreger at enheden skal anses som ét fællesskab omkring de opgaver, der tilfalder den. Med værdierne ordentlighed, tillid og sammenhold som overligger, er de faglige fællesskaber essentielle; man hjælper hinanden, man kan stole på hinanden og man spiller hinanden gode – alt sammen med udgangspunkt i borgerne, som skal have den bedst mulige sagsbehandling.
I AEA vil du indgå i et velfungerende lederteam, som ud over dig, består af to politikommisærer og en afdelingsleder.
OM DIG
Du har en viden inden for sektions kerneområder, eller som minimum lyst og kapacitet til at kaste dig ind i et nyt område og hvor læringskurven kun motiverer dig.
Sektionen består af flere forskellige faggrupper og medarbejdere med høj specialviden, hvorfor det er vigtigt, at du ser dine medarbejdere som dygtige og kompetente sparringspartnere, men også at du kan sætte krav og være med til at udvikle både medarbejderne og sektionen i takt med udviklingen i kriminalitetsbilledet og i samfundet generelt.
Du leder gennem retfærdighed og anerkendelse samt medvirker til høj trivsel og psykologisk tryghed. Det gør du blandt andet ved at understøtte den enkeltes ansvar, at acceptere og lære af fejl samt ved at realisere din kommunikation og ledelse gennem handling og eksemplets kraft.
Du medvirker positivt til Københavns Politis strategiske pejlemærker, ser store muligheder i det tværfaglige samarbejde og via din evne til at perspektivere, ser du oftest løsninger frem for udfordringer. Generelt at kunne se potentialer og spille organisationen god, er en af dine helt store styrker.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse og er allerede udnævnt politikommissær eller, har gennemført Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere. Derudover har du gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt 45.220 kr.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret i Københavns Politi og du skal forrette foreløbig tjeneste på Teglholm Alle 1-3, 2450 København SV.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, fg. vicepolitiinspektør Anders Lykkegaard tlf. 5153 1487, aln003@politi.dk
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 23. april 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
København V