Politikommissær til Nordjyllands Politi
OM STILLINGEN I Nordjyllands Politi
Vil du stå i spidsen for en central funktion i straffesagskæden, hvor stærk medarbejderledelse, høj kvalitet og løbende udvikling går hånd i hånd – og hvor ledelse udøves i tæt makkerskab?
Vi søger en politikommissær som leder af Sagscenter Aalborg.
Du bliver en nøglespiller i at skabe retning, trivsel og fortsat udvikling i en enhed med høj aktivitet og stor betydning for kredsens samlede opgaveløsning.
Sagscenter og visitation er en bærende del af politikredsens opgaveløsning. Her visiteres, efterforskes, kvalitetssikres og afsluttes et stort antal sager hver dag.
Sagscenter Aalborg ledes af to politikommissærer i et tæt makkerskab. Du skal derfor trives i delt ledelse, hvor fælles prioritering, koordinering og løbende sparring er en naturlig del af hverdagen.
Du bliver samtidig en del af ledergruppen i Patruljecenter Aalborg sammen med lederne for beredskab, reaktionspatrulje og forebyggelse. Ledergruppen arbejder målrettet med sammenhængen i opgaveløsningen og den fortsatte udvikling heraf.
Sagscenteret er desuden uddannelsessted for politistuderende på efterforskningsturnus, og du får derfor en vigtig rolle i at sikre gode læringsrammer i tæt samarbejde med politiuddannelsen og de faglige vejledere.
Stillingen indebærer i perioder weekendarbejde i forbindelse med understøttelse af kredsens driftsledelse.
I Patruljecenter Aalborg bliver du en del af en ambitiøs ledergruppe, hvor vi arbejder målrettet med:
- Stærk medarbejderledelse
- Tydelig prioritering og drift
- Psykologisk tryghed og ordentlighed
- Løbende udvikling af vores opgaveløsning
Du får en reel mulighed for at præge både hverdagen i Sagscenteret og den videre udvikling af afdelingens rolle i straffesagskæden.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.220.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Nordjyllands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Sagscenter Aalborg.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Lasse Kragh tlf. 4012 5754.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 6. marts 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 880 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg og de 3 lokalstationer er fordelt i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.
Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.
Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning.
Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi - i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.
Ledervejen i Nordjyllands Politi er fyldt med gode tilbud. Du kan læse et uddrag omtilbuddene på POLintra.
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland
Aalborg