Vil du være med til at lede en stærk afdeling med dygtige og dedikerede medarbejdere?
Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet er en fagligt stærk afdeling, der efterforsker nogle af de mest alvorlige og komplekse sager i Nordsjællands Politi. Afdelingen består af fire sektioner med specialiserede kompetencer og arbejder både fremadrettet og bagudrettet med efterforskning.
Afdelingen arbejder blandt andet med:
- Drab, drabsforsøg og brand
- Overgrebssager, røveri, vold, æresrelaterede sager og psykisk vold
- Videoafhøring af børn
- IT-relaterede seksualforbrydelser
- IT-kriminalitet og kriminalteknik
Som politikommissær bliver du en del af et stærkt lederteam og et fagligt miljø med dygtige, engagerede og dedikerede medarbejdere. Du får både personalemæssigt og fagligt ledelsesansvar og bliver samtidig en del af en større ledergruppe, hvor samarbejde på tværs er afgørende for at lykkes med den samlede politiopgave.
En tydelig, moderne og helhedsorienteret leder
Vi søger en leder, der er positiv, relationel og nærværende, og som skaber tillid, trivsel og følgeskab. Du skal være tydelig i din ledelse, kunne sætte retning og samtidig give plads til faglighed, initiativ og nye idéer.
Du skal være innovativ og have mod til at udfordre eksisterende arbejdsgange, når det kan skabe bedre løsninger. Samtidig forventer vi, at du leder med loyalitet og ordentlighed og har blik for både medarbejderne, opgaven og organisationen som helhed.
Du skal kunne omsætte strategiske prioriteringer til konkrete og meningsfulde mål og sikre, at opgaverne løses effektivt, med høj kvalitet og inden for gældende lovgivning og fastsatte mål.
Du skal have gode analytiske, kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer samt en stærk organisationsforståelse. Du skal kunne prioritere og træffe beslutninger – også når tempoet er højt, og opgaverne ændrer sig hurtigt.
Når det virkelig gælder
Afdelingen arbejder med nogle af de mest alvorlige forbrydelser i politikredsen. Derfor skal du kunne bevare overblikket og skabe retning, når situationen kræver det.
Du skal med kort varsel kunne indgå i nøglefunktioner ved større, uvarslede hændelser og kunne håndtere både de akutte opgaver og de langsigtede udviklingsopgaver.
Vi forventer, at du
- Har en politifaglig uddannelse og har bestået Lederforløb 1 jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere.
- Har ledelseserfaring og gerne erfaring fra flere områder af politiet.
- Er positiv, udviklingsorienteret og nysgerrig.
- Er innovativ og tør tænke nyt.
- Leder med loyalitet, ordentlighed og respekt.
- Er reflekteret, rummelig og relationel.
- Har stærke analytiske, kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer.
- Har god organisationsforståelse og et naturligt helhedsblik.
- Kan skabe følgeskab og omsætte strategi til konkrete mål og resultater.
- Kan prioritere og træffe beslutninger under pres.
Du bliver en del af noget, der betyder noget
Som politikommissær i Personfarlig Kriminalitet får du mulighed for at stå i spidsen for en afdeling med høj faglighed, stærkt engagement og et fælles fokus på at løse en vigtig samfundsopgave.
Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab og et miljø med dygtige og dedikerede medarbejdere, hvor samarbejde, udvikling og ordentlig ledelse er afgørende.
Vi søger dig, der vil tage ansvar, sætte retning og udvikle organisationen – uden at miste blikket for menneskerne, opgaven og det fælles mål.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2027 eller efter nærmere aftale.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 46.092 kr.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Nordsjællands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Personfarlig Kriminalitet.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Vpi Rikke Thestrup tlf. 5135 7697 eller pr. mail rth003@politi.dk
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra under Stillingsopslag.
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 20. oktober 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Helsingør