Jobbeskrivelse
Politikommissær til Nordsjællands Politi, Udlændingekontrolsektionen
Politikommissær til Nordsjællands Politi, Udlændingekontrolsektionen

Har du lyst til at være leder i den nye Udlændinge- og Grænselinje i Nordsjællands Politi, og være med til at sætte retning og præge arbejdet med udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark og bliver udnyttet af arbejdsgiver, samt lede medarbejdere som er dedikerede til at bekæmpe dette, så har du muligheden her:

 

OM STILLINGEN I Udlændingekontrolsektionen i Politi
Stillingen som politikommissær for Udlændingekontrolsektionen er placeret på Station Syd i Gentofte. 

 

Som leder af Udlændingekontrolsektionen har du ansvaret for den daglige drift og udvikling af sektionen –  herunder:

  • Efterforskning af udlændingesager, herunder sager om ulovligt arbejde, ulovligt ophold, kontrolbesøg på restauranter, pizzeriaer, massageklinikker og bordeller. 
  • Indgå i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i organisationen.
  • Have ansvaret for en række indsatser i kredsen bl.a. grænsekontrol og indsatsen mod social dumping. 
  • Behandling af sager om rufferi samt indledende efterforskning i sager omkring menneskeudnyttelse. 
  • Indgå i et tæt samarbejde med en lang række interessenter, både internt i politiet samt eksternt, eksempelvis Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, Kommuner, Center Mod Menneskehandel, SIRI mv. 
  • At have ansvaret for et område med stor politisk fokus og herunder besvare høringsspørgsmål inden for området. 

 

Som leder af Udlændingekontrolsektionen, skal du besidde gode kommunikationsevner, være god til tværgående samarbejde samt have udpræget politisk tæft.


Om dig  
Vi søger en politikommissær til Udlændingekontrolsektionen med følgende kvalifikationer:

  • Har en bred faglig baggrund samt indgående kendskab til politiets opgaver, organisering og sagsbehandling både centralt og lokalt. 
  • Er en synlig og tilgængelig leder, der skaber tillid og stærke relationer.
  • Trives i samarbejde med både interne og eksterne aktører. 
  • Kommunikerer klart og sikkert – også i offentligheden.

 

Du skal forsat leve op til lederkompetencerne fra ledelsesgrundlaget og de personlige lederegenskaber.  https://prodsp2019polintra.politinet.net/lederportal/ledelsesgrundlag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browser på POLintra).

 

GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR

Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.

 

Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.

 

GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra. 

 

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.

 

Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.

 

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.798. 
 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
 

Du bliver stationeret indtil videre i Nordsjællands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Udlændingekontrolsektionen. 

 

Dit arbejdssted bliver Station Syd i Gentofte.

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Pi.fg. Lars Bundgård tlf. 61 37 45 86

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.

 

Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

 

Ansøgningsfrist: den 10. august 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  10.08.2026
Ansøgningsfrist:  10.08.2026
Arbejdsgiver:  Nordsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Gentofte

Deltid / fuldtid:  Fuldtid