Jobbeskrivelse
Politikommissær til Syd- og Sønderjyllands Politi
Politikommissær til Syd- og Sønderjyllands Politi

Politikommissær til Teknisk efterforskning og kredsobservation i Syd- og Sønderjyllands Politi

 

Vil du være med til at sætte retning i et komplekst IT-kriminalteknisk felt, der er i rivende udvikling? Kan du se dig selv dykke dybt ned i verdenen for IT-tekniske undersøgelser og understøtte efterforskninger med afgørende sikring af digitale spor? Så er stillingen som politikommissær i Teknisk efterforskning og kredsobservation under Central efterforskning noget for dig.

 

OM STILLINGEN I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI
Syd- og Sønderjyllands Politi søger en politikommissær til Teknisk efterforskning og observation. 

 

Som politikommissær i Teknisk efterforskning og kredsobservation understøtter du efterforskninger professionelt gennem såvel overordnet faglig ledelse og koordinering af understøttende efterforskningsskridt i efterforskninger fra hele politikredsen. Som en del af det daglige arbejde er det dit ansvar at udvikle nye, bedre og mere effektive arbejdsgange med et økonomisk afbalanceret perspektiv. Derudover bliver det din opgave at videreudvikle sektionerne til at være på forkant med ny viden inden for fagområderne, så understøttelsen af kredsens efterforskninger og indsatser fortsat er på et højt niveau og med en proaktiv tilgang til opgaveporteføljen.

 

Opgaveporteføljen i sektionen er todelt. I Teknisk efterforskning viderefører du det grundlæggende arbejde som kredsunderstøttende sektion indenfor ITK-arbejdet, og du arbejder for at implementere initiativer i flerårsaftalen. Her skal du skal arbejde for at styrke politikredsens muligheder for at sikre, udnytte og analysere digitale spor i udvalgte sager, bl.a. i et samarbejde med politikredsens teledataanalytikere. 

 

I Kredsobservation bidrager du til at sikre et helhedsorienteret syn på opgaveprioriteringerne og udvikler samarbejdet med den øvrige kreds, bl.a. med proaktiv observation i UKA Vest samt områdecentrene og beredskabet. 

 

For begge dele af sektionen sikrer du et grundlæggende bredt helhedssyn på organisationen og samarbejder tæt med øvrige sektioner i særligt Central Efterforskning, men også på tværs i hele politikredsen.

 

Du vil i nogle tilfælde blive anvendt som efterforskningsleder, hvor du skal etablere og sikre et tæt samarbejde med anklagemyndigheden og andre relevante samarbejdspartnere. Det er derfor et krav, at du er efterforskningsleder, eller er indstillet på at udvikle kompetencen. Du vil desuden skulle deltage i følgestabe mm.

 

OM DIG I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI
I stillingen som politikommissær i Teknisk efterforskning og observation forventes det, at 

 

  • Du har stærke efterforskningskompetencer og flair og interesse for IT
  • Du er en synlig leder, der kan videreformidle komplekse opgaver og dispositioner i krævende efterforskninger, og som sikrer kvalitet i de faglige løsninger og etiske standarder
  • Du besidder gode relationelle evner og bidrager til medarbejdernes motivation 
  • Du har en inkluderende ledelsesstil og går forrest for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor alle trods forskelligheder føler sig værdsatte, respekterede og har lige muligheder for at bidrage og udvikle sig. 

 

Det forventes desuden, at du i nogen udstrækning kan stå tid rådighed for telefonisk vejledning og tilkald uden for normal arbejdstid. Der kan i kortere perioder være behov for, at du kan yde dagligt merarbejde og forrette tjeneste på forskudte tidspunkter. 

 

Som en del af opstarten i stillingen skal du gennemføre NCFI Core uddannelsen. 

 

GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.

 

Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.

 

GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR

Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra. 

 

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.

 

Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 

 

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale. 

 

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.220. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Syd- og Sønderjyllands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Esbjerg.

 

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. vicepolitiinspektør Karsten Lykke Hulmose på tlf. 3046 2926 eller HR-chef Pia Holm Hansen på tlf. 4013 4557.
 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
-    Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
-    Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   

 

Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

 

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (brev) og evt. evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være 1 år gammel.  

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette bevis herfor.
 

Hvis du er udnævnt på politikommissær forvejen, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

 
Ansøgningsfrist: den 17. marts 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  17.03.2026
Ansøgningsfrist:  17.03.2026
Arbejdsgiver:  Syd- og Sønderjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Esbjerg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid