Jobbeskrivelse
Proces manager til Rigspolitiets Koncern IT
Proces manager til Rigspolitiets Koncern IT

Er du den fødte koordinator med struktur og overblik i dit arbejde? Trives du i en rolle som problemknuser, og kan du skabe resultater? Vil du være med i opbygningen et nyt fagdomæne, hvor vi har samlet alle internationale applikationer og it-projekter på det internationale område? Vi søger lige nu en ny kollega, som skal være med til at sikre, at politiet kan løse deres kritiske opgaver effektivt og sikkert.

Din rolle i en vigtig mission

I Rigspolitiets Koncern IT har vi etableret International digitalisering som et nyt fagdomæne. Vi beskæftiger os med opgaver som f.eks. digital understøttelse af internationale efterlysninger, samarbejde om international efterforskning, digital håndtering af fingeraftryk, grænsekontrol og generelt med at styrke Danmarks nationale sikkerhed. 
Domænet og vores interne processer er nye og under opbygning, og som vores nye Proces manager vil du få stor få mulighed for at påvirke måden, vi sikrer det gode samarbejde og kollegaskab på både internt i domænet og med kolleger i resten af Koncern IT og med samarbejdspartnere i Rigspolitiet og internationalt. 

Procesoptimering og tværgående samarbejde 

Da domænet stadig er under opbygning, er det vigtigt, at du motiveres af en arbejdsplads i udvikling, hvor rammerne er omskiftelige, og hvor du vil spille en aktiv rolle i at definere de fremtidige processer. Vi forventer derfor også, at dine opgaver vil udvikle sig og variere over tid, og i takt med domænets udvikling, så du med tiden vil have mere fokus på håndtering af forretningsbehov, ledelse af mindre projekter mv.

Dine arbejdsområder vil være inden for emner som:

  • Drive initiativer, som fx nye tiltag på tværs i domænet.
  • Udarbejde analyser, rapporter og præsentationer, herunder økonomioverblik, rapporter til Staten-IT mv.
  • Procesoptimering herunder bidrage til udvikling og optimering af driftsprocesser, implementere ændringer og samarbejdsprocesser mv.
  • Kvalitetssikre leverancer og processer.  
  • Sikre samarbejde med sektionens interessenter i forbindelse med ændringer.
  • Være med til at planlægge og koordinere audit af leverandører.
  • Bidrage til budget- og økonomi overblik for domænet.
  • Tovholder ved eksterne henvendelser.
  • Løfte ad hoc-opgaver for ledelsesgruppen.

Det må forventes mere klassiske it-discipliner på sigt vil blive tilføjet til dine opgaver:

  • ITSM
  • Porteføljestyring

Du er en systematisk, resultatorienteret og empatisk kollega

Du er struktureret, kan kommunikere og bygge relationer. Der er styr på detaljerne og overblikket, og vi forventer, at du er vedholdende ved opstart, udførsel og afslutning af aktiviteter. Du kan bidrage både teknisk og organisatorisk.

Du arbejder selvstændigt og er opsøgende i din opgaveløsning, og arbejdet er præget af kvalitet, præcision og ansvarsbevidsthed. Du har forståelse for IT-anvendelse og kan formidle komplekse IT-tekniske koncepter. Du formår selv at fremskaffe den nødvendige information til løsning af opgaver, og bruger gerne dine opbyggede relationer i forretningen til understøttelse af dit arbejde.

Du har et stort personligt drive, og som person er du serviceminded og bidrager med personlig og faglig interesse i dine omgivelser. Du er en glad og hjælpsom kollega – gerne med let til smil. Du har evnen til at agere i en kompleks organisation med et komplekst systemlandskab.

Erfaring og uddannelse

Din uddannelsesmæssig baggrund er sekundær. Vi forestiller os, at den rette kandidat har følgende kompetencer og erfaringer:

  • 3-5 års erfaring i en lignende rolle
  • Erfaring med projektledelse
  • Kendskab til ITIL
  • Erfaring med porteføljestyring
  • Evner styring af projektøkonomi
  • Vant til at arbejde med store mængder data og videreformidling heraf
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk på forhandlingsniveau
  • Interesse i at kvalitetsforbedre leverancer og processer
  • Erfaring med opbygning og pleje af kunderelationer
  • Erfaring og nysgerrighed på at forstå tekniske betegnelser og funktionalitet

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. Hele Rigspolitiet bliver samlet i løbet af 2026 og 2027 med adresse på Frederikskaj.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Dorte Møller på mail dmo017@politi.dk.

Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist: 4. januar 2026

Vi afholder samtaler i uge 2.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  04.01.2026
Ansøgningsfrist:  04.01.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid