OM STILLINGEN
Fyns Politi søger en erfaren projektleder med byggefaglig baggrund, som skal være med til at drive etableringen af ny hovedpolitistation i Odense. Projektet omfatter ombygning og indretning af eksisterende bygninger til moderne og fremtidssikrede politifaciliteter.
Bygningsstyrelsen vil være ejer af en kommende ny hovedpolitistation, og Fyns Politi vil være lejer og bruger. Projektet vil derfor også skulle gennemføres i regi af Bygningsstyrelsens strategiske rammeaftale. Du vil således være bindeled mellem Fyns Politi, Bygningsstyrelsen, rådgivere, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere og skal sikre fremdrift, kvalitet og koordinering gennem hele projektforløbet.
Som projektleder vil dine primære opgaver være:
• Projektledelse, herunder opfølgning på kravspecifikation
• Granskning af projektmateriale og tekniske løsninger
• Kontakt til interne brugere og samarbejdspartnere
• Tilsyn og opfølgning på byggeprocessen i tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen
• Koordinering med Bygningsstyrelsen, rådgivere mv.
• Sikring af fremdrift, økonomi og kvalitet i projektet, herunder også afrapportering til styregruppen
• Planlægning og koordinering af klargøring og indflytning
Stillingen er forankret i politikredsens Logistiksektion, som består af 7 medarbejdere samt en logistikchef, som refererer til økonomichefen. Projektet vil skulle gennemføres i tæt samarbejde med en lokal projektgruppe, hvor bl.a. økonomichefen indgår. Logistiksektionen har generelt et uformelt arbejdsmiljø, der er præget af højt tempo og godt humør.
OM DIG
Vi forestiller os, at du:
• Har betydelig erfaring med bygherrerollen eller bygherrerådgivning
• Kan varetage opgaver i alle byggeriets faser og har stor erfaring med byggeprojekter
• Har stærke samarbejdsevner og kan bevare ro og overblik
• Er en god kommunikator både på skrift og i tale
• Har en stærk procesforståelse, der sikrer involvering af de mange interessenter og brugere, der er involveret i projektet.
Uddannelsesmæssigt forestiller vi os, at du har en byggefaglig baggrund som ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og også meget gerne en projektlederuddannelse.
Vi forventer, at du formår at inddrage relevante interne interessenter således, at medarbejderne i Fyns Politi får de bedste rammer med henblik på at kunne betjene borgerne på Fyn bedst muligt til gavn for den samlede tryghed og sikkerhed.
LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale efter relevant overenskomst med staten.
Der er tale om 3 årig projektansættelse. Stillingen ønskes besat snarest mulig og senest 1. september 2026.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til HEMMELIG og opretholde denne gennem hele ansættelsen. Det er ligeledes en forudsætning for din ansættelse, at du har kørekort. Dit arbejdssted bliver hovedsageligt Fyns Politi, Hans Mules Gade 1-3, Odense, men tilstedeværelse på vores øvrige matrikler, bl.a. med det formål at opnå kendskab til bygningsmassen og politisøjlens kerneforretning, vil indgå i stillingen.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til økonomichef Lotte Finne Thomsen, tlf. 2963 6336 eller på mail lth042@politi.dk
Du kan finde mere information om Politiet generelt på www.politi.dk.
Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse.
Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: søndag den 14. juni 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 25 eller uge 26.
Odense