Vil du sikre, at it-leverancerne spiller, når en ny eller renoveret politilokation tages i brug? Vi søger en projektleder, der kan stå i spidsen for it-leverancerne i komplekse byggeprojekter og være med til at omsætte operative behov til understøttende it-leverancer. Politiets bygninger udvikles i disse år gennem både nybyggeri, udvidelser og modernisering, så rammerne understøtter en tidssvarende og stabil drift på lokationerne.
Din rolle
Du bliver en del af et mindre projektledelsesmiljø i Koncern IT, hvor en håndfuld projektledere har ansvar for at gennemføre projekter på tværs af organisationen. Som projektleder får du ansvaret for at planlægge og gennemføre it-leverancerne i politiets byggeprojekter og du er med til at sikre, at netværk, arbejdspladser, sikring, krydsfelter og meget mere er planlagt, koordineret og implementeret, så hverdagen fungerer på lokationen fra første dag.
Du er med til at skabe en håndgribelig forskel for de medarbejdere i politiet, der har deres daglige gang på lokationerne.
Du evner at skabe overblik, fremdrift og tillid – og du kan navigere sikkert mellem ledelse, specialister, leverandører og brugere.
Dine primære opgaver
• Planlægge og lede it-leverancerne i politiets byggeprojekter
• Sikre klart scope, realistiske planer, risikostyring og fremdrift
• Koordinere arbejde på tværs af de forskellige tekniske forretningsejere
• Drive samarbejdet med projektejer i politikredsen samt interne og eksterne leverandører
• Sikre sammenhæng mellem forretningsbehov og tekniske løsninger
• Bidrage til fælles projektmetoder, governance og videndeling i sektionen
Om dig
• Du har erfaring med projektledelse i større it- eller byggeprojekter
• Du arbejder struktureret og kan styre både tid, økonomi, kvalitet og interessenter
• Du er stærk i kommunikation og samarbejde – også i komplekse organisationer
• Du kan skabe fremdrift uden at miste blik for mennesker og forretning
• Erfaring fra offentlig sektor eller store organisationer er en fordel, men ikke et krav
• Du behøver ikke være teknisk specialist, men du har stort kendskab til it-leverancerne og samspillet mellem dem
• Kendskab til projektmodeller og -metoder (fx PRINCE2, SAFe, Scrum, hybridmodeller) er en fordel
Vi tilbyder
• En central rolle i moderniseringen af politiet byggerier
• Projekter i hele rigsfællesskabet
• Et stærkt fagligt miljø med projektledere og med mulighed for sparring og erfaringsudveksling med specialister inden for sikring, netværk, serverrum m.fl.
• Mulighed for at udvikle dig både fagligt og ledelsesmæssigt
Ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V. Hele Rigspolitiet bliver samlet i løbet af 2026 og 2027 med adresse på Frederikskaj, København SV.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder John Anker Møller på JMO055@POLITI.DK eller fagkoordinator Tanja Foged Gammelgaard TFG001@POLITI.DK. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Ansøgningsfrist: 17. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
København V