Jobbeskrivelse
Projektleder
Projektleder

Politiskolen søger en projektleder til udvikling af politiets uddannelser. 
 

Vil du være med til at sikre, at vi altid har de rette kompetencer i politiet? Indholdet af blandt andet politiets efter- og videreuddannelser er afgørende for politiets evne til at sikre tryghed og sikkerhed i Danmark, og det skal sikres, at udbuddet af uddannelser følger udviklingen i samfundet og kriminalitetsbilledet. 
 

Om jobbet
Som projektleder er du en del af Politiskolens Udviklingsenhed. Opgaverne i enheden er af varierende størrelse. Nogle opgaver kan fx være udvikling af en konkret efteruddannelse, mens andre opgaver vil være som projektleder for større projekter, der indeholder både analyse-, udviklings- og implementeringsfaser. 

Arbejdet som projektleder er selvstændigt, men du indgår i en enhed med andre projektledere og digitale læringskonsulenter, som du enten samarbejder med i det konkrete projekt, eller som du til daglig sparrer med. Du refererer til lederen af Udviklingsenheden, men du vil i projekter med styregrupper også have et tæt samarbejde med styregruppeformanden. Du vil i dine opgaver typisk have et samarbejde med medarbejdere fra forskellige niveauer og fra alle dele af politiets organisation. 

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være relevant for stillingen, at du kan matche følgende krav:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Stærke skriftlige kommunikationsevner
  • Erfaring med projektarbejde
  • Arbejder struktureret og kan overskue større mængder af data og information
  • Kan præsentere kompleks viden på en overskuelig måde
  • Udtalte samarbejdsevner
  • Forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Det er en fordel men ikke et krav, at du har kendskab til politiet
     

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant aftale. Som AC’er bliver du indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.
 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Politiskolen, Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.
 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 

Politiskolen har røgfri arbejdstid.
 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Pernille Brinch på 4023 7789. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.


Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
 

Ansøgningsfrist: 13. maj 2025
 

Vi forventer at afholde samtaler den 21. maj 2025
 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  13.05.2025
Ansøgningsfrist:  13.05.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Brøndby

Deltid / fuldtid:  Fuldtid