Grønlands Politi søger fagkoordinator til Qaqortoq politistation
Qaqortoq søger en ansvarlig, systematisk og fagligt stærk rollemodel til at indtræde som fagkoordinator med ansvar og overblik over distriktet sagsbeholdning- og flow
Stillingen kan søges af uchargerede politiuddannede fra Danmark, Færøerne og Grønland.
Om afdelingen
Driftscentret i Qaqortoq omfatter 1 fagkoordinator samt 2 politibetjente. Som fagkoordinator vil du dagligt indgå i et tæt samarbejde med kollegaer fra beredskabet samt sektionslederen, samtidig med at du løbende vil være i dialog med retten i Qaqortoq og juristerne i Nuuk.
Grønlands Politi har i slutningen af 2025 indført sagsbehandlingssystemet POLSAS.
Faglig koordinator
Som fagkoordinator vil du være en rollemodel for det øvrige personale på stationen.
Stillingen indebærer tværfagligt samarbejde både internt og eksternt. Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
- Ansvar for uddannelsesforløbet for politiskoleelever under deres praktikophold
- Udvikling af personalets beredskabsfaglige kompetencer, herunder faglig sparring og undervisning i politifaglige koncepter
- Udvikling og vedligeholdelse af sektionens drift og udstyr
- Koordinering af ad hoc-opgaver i forbindelse med større begivenheder
Du vil desuden indgå i tæt samarbejde med ledelsen vedrørende sektionens behov og have ansvaret for implementeringen af nye projekter.
Tiltrædelsesdato: 1. april 2026
Om Qaqortoq
Qaqortoq er regionshovedstad i Sydgrønland med cirka 3.000 indbyggere og ligger smukt ved fjorden, omgivet af fjelde, søer og et levende lokalsamfund. Byen kombinerer unikke naturoplevelser med et rigt kulturliv og tilbyder blandt andet sportshaller, caféer og uddannelsesinstitutioner. Her kan du opleve Grønlands kontrastfyldte natur året rundt – fra varme sommernætter med midnatssol til sneklædte fjelde og det magiske nordlys om vinteren. Omgivelserne byder på fantastiske muligheder for vandreture, skiløb, bådture og snescootereventyr. Dyrelivet i området er rigt, og chancen for at spotte sæler, hvaler og forskellige fuglearter er stor. Som politibetjent i Qaqortoq får du en central rolle i et engageret samfund, hvor nærvær, synlighed og tryghed er i fokus.
Politistationen i Qaqortoq består af 1 politikommissær, 9 politiuddannede samt reservebetjente og administrative medarbejdere. Under Qaqortoq politidistrikt er der ydermere to lokale politistationer i Narsaq og Nanortalik.
Om dig
Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) samt flere års tjenesteerfaring. Derudover forventes det, at du er selvstændig, engageret, struktureret og har fokus på rettidighed og kvalitet. Vi forventer samtidigt, at du er omstillingsparat og har et godt helhedssyn. Endelig forventer vi, at du har flair for sagsflow og processer og vil tage del i den løbende optimering af processer og arbejdsgange. Da du bliver en del af et mindre team, er det vigtigt at du har gode samarbejdsevner.
Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for:
- Efterforskning
- Drift
- Politianklagererfaring
- Sagsvejledning
Det er en forudsætning, at inden rejsen til Grønland er uddannet på Karabin MCX. Det anbefales desuden, at du har gennemført PFT-uddannelsen i din hjemkreds samt har deltaget i den halvårlige skydning.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb /pa, eventuelle lokallønstillæg bortfalder jf. gældende regler. Aflønningen under udstationeringen sker efter stedtillægssats 0.
Ved udsendelse fra Danmark eller Færøerne oppebæres i stedet et ikke-pensionsgivende tillæg, der pt. udgør 6.730 kr pr. måned.
For tiden er der tillagt stillingen et månedlig ureguleret og ikke pensionsgivende tillæg i omegnen af ca. kr. 2500 pr. måned.
Hvis du udsendes fra Færøerne eller Danmark er perioden minimum 2 år, med mulighed for forlængelse. Eventuelt færøtillæg ophører efter gældende regler.
Ved ansættelse som hjemmehørende i Grønland vil ansættelsen være indtil videre
Efter udsendelsen stationeres du på ny i din egen kreds.
Den ugentlige arbejdstid i Grønland er 40 timer, og du vil være underlagt ukontrollabel tjeneste i henhold til det grønlandske arbejdstidsreglement.
Der ydes fri bohaveflytning samt tiltrædelsesrejse for dig og din familie til tjenestestedet i Qaqortoq ved udstationeringens start og fratrædelsesrejse ved det ordinære fratrædelsestidspunkt. Flyttegodtgørelse, tiltrædelsesrejse og feriefridage ydes efter gældende regler.
Hvis du ansættes fra en stilling uden for Qaqortoq i Grønland, eller fra Danmark/Færøerne sørger Grønlands Politi for nedpakning af og transport af dit indbo efter gældende regler, ligesom vi sørger for selve rejsen for dig og din familie til Grønland – og retur igen efter 2 års tjeneste. Du bliver skrevet op til en bolig, hvor huslejen er stort set som i Danmark og indtil du har fået fast bolig og dit indbo er kommet frem, sørger vi indkvartering i møbleret bolig. Der skal i den periode du bor i vores møblerede bolig betale skat af fri bolig efter gældende regler.
Skattestyrelsen i Grønland har indført en obligatorisk pensionsordning for alle tjenestemænd. Det betyder, at du kan blive pålagt at indbetale til pensionsordningen for indtægter ud over grundlønnen, herunder særlige ydelser og lokallønstillæg, der overstiger p.t. 125.000 kr.
Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse.
Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Er du interesseret i stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte politikommissær Christian Illum, på telefon +299 567340. Bemærk venligst, at der er 3 timers tidsforskel.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk under sektionen job i politiet.
Du kan søge på to måder:
- via karriereportalen, hvor du logger ind med din politimail under fanerne ”fra kandidat til kollega” og ”medarbejder login”. Hvis du logger ind første gang, kan du benytte funktionen ”glemt password”
- via jobportalen, hvor du opretter en profil og søger med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (Kopiér og indsæt linket i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte både CV og en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 8. februar 2026
Samtaler afholdes løbende
Bemærk: dette stillingsopslag er et internt, landsdækkende jobopslag i politiet. For at komme i betragtning skal du være politiuddannet og have en aktiv politimail. Ved spørgsmål om fortrinsret bedes du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Kalaallit Nunaanni Politii
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
Grønlands Politi
Sammen skaber vi tryghed
Qaqortoq