Vi søger en konsulent, politi, til udlændingekontrolafdelingen
Om Udlændingekontrolafdelingen
Udlændingekontrolafdelingen består af 2 sektioner; efterforskningssektionen og kontrolsektionen. Sektionerne varetager sammen den midlertidige grænsekontrol, arbejdet med omrejsende kriminelle grupper (OKG) og meget andet. UKA består af ca. 60 polititjenestemænd, 36 kadetter og et antal civilansatte. Derudover får afdelingen støtte af Hjemmeværnet/Hæren med ca. 10 hjemmeværnssoldater.
Eksternt samarbejder afdelingen med Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udlændingestyrelsen, Center mod menneskehandel, Udlændingecenter Nordsjælland, Tysk Politi, Europol etc.
Om stillingen:
Som konsulent, politi, i UKA efterforskning medvirker du til et højt fagligt niveau og kompetenceudvikling af medarbejdere i afdelingen, ligesom du skal vidensdele og være sparringspartner for resten af kredsen inden for fremadrettet efterforskning, hvorfor der forventes stor selvstændighed i opgaveløsningen.
Du skal desuden være tilgængelig for sparring med andre kredse, som søger viden og hjælp inden for OKG-området. Du skal arbejde tæt sammen med sektionslederne i efterforskningssektionen bl.a. med at kvalitetssikre sager, sætte retning for efterforskningerne og sørge for at sektionen arbejder efter gældende retningslinjer og metoder.
Om dig:
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse), og du forventes at have et højt fagligt niveau inden for alle sagskategorier i Udlændingekontrolafdelingen. Du skal have helhedsforståelse, specialiseret viden samt særlige kompetencer inden for særligt fremadrettet efterforskning og brug af PedPoint, aflytning, observation, teledata, indhentning af kendelser, internationalt samarbejde og OKG-området og være i stand til at løse specialiserede opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som konsulent (politi) i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du bliver stationeret i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi med foreløbig tjeneste i Udlændingekontrolafdelingen.
Der vil ved MUS/1:1 dialoger blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Vpi. fg. Heidi Grandt Andresen. Tlf. 4132 8177 mail: hga009@politi.dk (Mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
man kan søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 28. januar 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Lidt om politikredsen
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn.
Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.
Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk og juridisk baggrund m.m.
Rødby