Jobbeskrivelse
Rigspolitiet søger akademiker til ledelsesstøtte i Politiområdet
Rigspolitiet søger akademiker til ledelsesstøtte i Politiområdet

Har du lyst til at arbejde i en udadvendt og central rolle i Rigspolitiets Politiområdet, hvor kvalitetssikring og samarbejde er i højsædet? Arbejder du selvstændigt og har et godt overblik – og har du lyst til at navigere på tværs af hele organisationen, så har vi en spændene stilling ledig. 
 

Om stillingen
Politiområdets Ledelsesstøtte i Rigspolitiet søger en akademiker. Som akademiker i Ledelsesstøtte bidrager du til at sikre kvalitet og fremdrift i understøttelsen af Politiområdets øverste ledelse, bl.a. politidirektøren, chefpolitiinspektøren og den juridiske afdelingschef. Du er skribent på materiale, hvor du sikrer, at informationerne indhentes og formidles med fokus på kvalitet og med modtageren for øje. Du er også ansvarlig for planlægning af møder og seminarer samt for at udarbejde mødemateriale til Politiområdets politidirektør. Aftagerne af Ledelsesstøttes produkter er bl.a. Politiområdets øverste ledelse, Rigspolitiets direktion, politiets koncernledelse og Justitsministeriet eller ledergruppen i Politiområdet. I Ledelsesstøtte får du et unikt indblik i Politiområdets opgaver og en bred berøringsflade med hele Politiområdet og får derved også indblik i de mange forskellige typer af spændende opgaver, som hver dag løses i fagcentrene og på tværs af Politiområdet. Du koordinerer høringer på tværs af Politiområdet og er med til at sikre kvalitet og optimere de tværgående processer. 

Der er også et meget tæt samarbejde med Rigspolitiets øvrige koncernområder, herunder bl.a. i forhold til understøttelse af direktionen, ligesom vi bl.a. har et tæt samarbejde med Den Uafhængige Politiklagemyndighed. 

Vi er en mindre sektion på p.t. 5 kolleger med såvel akademisk som administrativ baggrund. Hverdagen er præget af alsidige og ofte uforudsigelige opgaver. Vi har fokus på høj kvalitet, samtidig med vi har en uformel omgangstone i sektionen. Du får dedikerede kolleger, der hjælper og inspirerer hinanden gennem godt samarbejde. I Ledelsesstøtte er du også med til at skabe sammenhæng og sammenhold på tværs af Politiområdets afdelinger og medarbejdere. 
 

Din profil

Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse 
  • har gode skriftlige og mundtlige kompetencer i forhold til formidling både på dansk og engelsk. 
  • kort og præcist kan fremhæve essensen af tungt materiale, så materialet fremstår overskueligt og i et forståeligt sprog for modtageren.
  • har gode metodiske kompetencer, som gør dig i stand til at overskue komplekse problemstillinger.
  • trives med tværfagligt samarbejde, hvor du gør brug af dine kollegers viden og forskellige fagligheder i din opgaveløsning.
  • har et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab og skabe fremdrift i dine opgaver på trods af små bump på vejen.
  • har en serviceminded og udadvendt natur, der gør det nemt for dig at opbygge og vedligeholde de relationer, som er nødvendige i dit daglige arbejde.
     

Ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

Dit arbejdssted bliver Politiområdet med aktuel adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Matilde Blak på telefon 25184215. 
 

Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist er den 1. maj 2025.  
 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
 
Du kan finde generel information om politiet her.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.05.2025
Ansøgningsfrist:  01.05.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid