Midt- og Vestsjællands Politi søger en engageret stud.jur. til Ledelsessekretariatet i Roskilde. Hos os får du et studiejob med faglig dybde, ansvar og et unikt indblik i, hvordan jura anvendes i praksis i en kompleks og samfundsbærende organisation.
Motiveres du af faglig udvikling, selvstændige opgaver og et arbejde, der har reel betydning for borgere og myndighed? Så kan det være dig, vi leder efter.
Om jobbet
Du bliver en del af Jura & Service i Ledelsessekretariatet – et juridisk stærkt team, der arbejder med både klassisk forvaltningsretlig sagsbehandling og politijura i praksis. Stillingen giver dig en bred kontaktflade på tværs af politikredsen og indblik i mange forskellige juridiske problemstillin-ger.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
• Behandling af aktindsigtssager
• Besvarelse af borgerhenvendelser
• Arbejde med klage- og erstatningssager
• Sikring af juridisk kvalitet og struktur i sagsbehandlingen
• Arbejde med informations- og databeskyttelsesretlige problemstillinger
• Juridisk understøttelse af politioperationer og lignende opgaver
Du får en grundig introduktion til opgaverne og løbende faglig sparring med erfarne jurister, så du på sigt vil være klædt på til en karriere i politi og anklagemyndighed.
Om dig
Du er jurastuderende og har interesse for at omsætte teori til praksis. Du har særlig interesse for for-valtningsret, erstatningsret, strafferet, databeskyttelsesret og politiret, og du arbejder strukture-ret og omhyggeligt.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
• Er nysgerrig, fagligt engageret og tager ansvar for dine opgaver
• Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
• Trives i samarbejde med mange forskellige faggrupper
• Bidrager aktivt til et godt og uformelt arbejdsmiljø
Kendskab til politi- og anklagemyndighed er en fordel, men ikke en forudsætning.
Hvad tilbyder vi?
• Et studiejob med høj faglig relevans og stor samfundsmæssig betydning
• Praktisk erfaring med centrale juridiske discipliner
• Indblik i beslutningsprocesser i en stor offentlig organisation
• Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
• Samarbejde med jurister, politiuddannede, anklagere og administrative medarbejdere
• Kompetencer og erfaring, der styrker dit CV og giver et solidt fundament for din videre karriere i politiet og anklagemyndigheden
Vi prioriterer din faglige udvikling højt og lægger vægt på, at du bliver en integreret del af teamet – ikke “bare” stud.jur., men en vigtig juridisk ressource.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid vil være ca. 15 timer. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale, og vi er selvføl-gelig fleksible i forhold til undervisning, eksaminer mv.
Ansættelsesområdet er Midt- og Vestsjællands Politi, og dit arbejdssted er hovedstationen i Roskilde, Skovbogade 3, 4000 Roskilde. Hovedstationen ligger tæt på motorvejsafkørsel og 10 minutters gang fra Roskilde Station.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kon-torfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til relevant niveau samt opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Karina Bull Petersen på telefon 9135 7869 eller sekretariatschef Emil Maegaard-Hoffmann på telefon 2464 3633.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis/studiedokumentation.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.
Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnisk til-hørsforhold.
Ansøgningsfrist: 29. januar 2026
Roskilde