Midt- og Vestsjællands Politi søger en civil konsulent til 1 års midlertidig ansættelse. Stillingerne henvender sig særligt til tidligere polititjenestemænd.
Civil konsulent til beredskabsfaglige uddannelser
Vil du arbejde med beredskabsfaglige uddannelser, hvor teori, praksis og virkelighed mødes – og hvor opgaverne giver mening?
Som civil konsulent får du en central rolle i at understøtte politikredsens beredskabsfaglige uddannelsessektion. Du forventes aktivt at bidrage med faglig sparring med instruktørgruppen samt sikre, at politikredsens arbejde er baseret på best practice og opdateret viden inden for det beredskabsfaglige område, herunder krisestyring og stabsarbejde.
Opgaverne vil blandt andet omfatte:
• Faglig understøttelse af politikredsens beredskabsfaglige uddannelseskoordinator
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af stabsuddannelse og -øvelser, herunder facilitering og erfaringsopsamling med klare læringsmål
• Faglig sparring til ledelse og stabsfunktioner på både taktisk og operationelt niveau
• Bidrage til udvikling af politikredsens robusthed og operative parathed
• Aktiv deltagelse i krisestyring samt understøttelse af stabsarbejde ved større hændelser
Om dig
Vi søger dig som efter pensionering fra politiet fortsat har lyst til at arbejde med beredskabsfaglige uddannelser, herunder øvelsesplanlægning og -afvikling samt stabsarbejde i forbindelse med krisestyring.
Du:
• Har en baggrund som fx vagtchef i politiet, med erfaring som underviser og instruktør
• har solid erfaring med planlægning og gennemførelse af beredskabsfaglige uddannelser samt øvelsesvirksomhed, herunder evaluering og implementering af læring
• har indgående erfaring med tværfagligt og samarbejde på tværs af myndigheder
• kan levere kvalificeret sparring til både taktiske og operationelle funktioner
Vi tilbyder
Et spændende fagligt miljø, udfordrende arbejdsopgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med inspirerende og fagligt kompetente kollegaer. Der vil være mulighed for selv at være med til at planlægge din egen arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på individuelle vilkår eller på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Arbejdstiden er som udgangspunkt fra 14 til 24 timer ugentligt. Stillingerne er tidsbegrænset og har en varighed af 1 år med mulighed for forlængelse.
Ansættelsesområdet er Midt- og Vestsjællands Politi i Staben.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Midt- og Vestsjællands Politi har en røgfri arbejdstid.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt efter aftale.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Christina Laursen fra HR på mail: CLA058@politi.dk
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk, om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 10. november 2026
Roskilde