Jobbeskrivelse
Midt- og Vestsjællands politi søger flere medarbejdere til Teknisk Efterforskning
Midt- og Vestsjællands politi søger flere medarbejdere til Teknisk Efterforskning

Teknisk Efterforskning søger civile kompetencer til bekæmpelse af kriminalitet i IT-miljøer. Er du nysgerrig, struktureret og vil deltage i opklaring af kriminalitet. Så er her muligheden for at blive en del af et højt specialiseret team med stort teknisk flair.

 

Politiets efterforskningsarbejde bliver i stigende grad udfordret af kriminelle aktørers anvendelse af moderne kommunikationsteknologier på tværs af forskellige platforme og devices. Du vil som ansat i ITK, komme til at løse en lang række opgaver, som understøtter konkrete efterforskninger.

Arbejdet foregår i et inspirerende miljø. Du vil ligeledes komme til at samarbejde med andre sektioner i politiet, herunder særligt kredsens efterforskningssektioner, samt andre politimyndigheder.

 

Som en del af ansættelsen, skal du være villig til at tage relevant intern og ekstern uddannelse.

 

Opgaver
• Datasikring af digitale medier, herunder systematisk gennemgang af sikret data
• Digitale undersøgelse af IT devices, herunder telefoner, tablets, pc' er mv.
• Fortolkning og analyse af sikret data
• Teknisk assistance til kredsens efterforskere ifm. ransagninger
• Sikring og opsætning af videoovervågning
• Video- og lydforbedring til brug i straffesager

 

Om dig
• Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, men det forventes, at du har en stor interesse for IT-systemer, herunder generel forståelse for hardwarekomponenter
• Taler flydende dansk og er skriftlig stærk, da du skal udarbejde rapporter, som efterfølgende vil skulle bruges i retten. Endvidere foretrækkes det, at du har haft engelsk på A-niveau
• Evner til og interesse i at blive uddannet på et højt IT-niveau, samt selvstændig evne til at kunne indhente og tillære relevant IT-viden til brug for arbejdet
• Gode kommunikations- og formidlingsevner, samt helhedssyn ift. opgaveløsningen
• Evne til at arbejde detaljeorienteret, selvom du har mange opgaver i gang på samme tid
• Omstillingsparat og fleksibel i forhold til opgaveløsningen og evnen til at planlægge arbejdsdagen
• Generel positiv indstilling og lyst til at arbejde i et team bestående af både politi- og civilt personale

 

Vi ser gerne, at du besidder en eller flere af disse kompetencer:


-    Struktur i opgaveløsningen
-    Nysgerrig på mobiltelefoners opbygning og indhold
-    Mobileforensic
-    Analyse af data fra mobiltelefoner
-    Reverse engineering af apps
-    Kendskab til programmering/scripting af plugins
-    Kunne se forbedringer med AI ift. eksisterende opgaveløsning
-    Erfaring med Machine learning

 

Teknisk Efterforskning - ITK
Hos os bliver du del af en sektion, bestående af dygtige og engagerede politiansatte og konsulenter (civile) med højt fokus på faglighed og kvalitet. Vi lægger vægt på at have et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø i sektionen, og der er mulighed for fleksibilitet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag i
koordination med fagkoordinator og sektionslederen.

 

Der er højt fokus på understøttelse af kredsens efterforskninger ift. dataudlæsning og analyse af beslaglagte elektroniske medier, og i takt med den teknologiske udvikling, søger vi konstant at være på forkant både kompetence og udstyrsmæssigt. Vi ønsker i stigende grad at følge med tiden ved brug af kunstig intelligens og machine learning, hvilket du kan blive en del af.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant
Overenskomst.

 

Du bliver ansat i Midt- og Vestsjællands Politi med tjeneste i Teknisk Efterforskning, Roskilde Politistation.
Tjenestetiden er som udgangspunkt mandag-onsdag fra kl. 08.00 til kl. 16.00, torsdag fra kl. 08.00 til kl. 15.00 og fredag fra kl. 08.00 til kl. 14.00. Afvigelser herfra vil være muligt efter aftale med sektionslederen.

Der forventes fleksibilitet i forhold til mødetider, idet der kan forekomme aften/nattearbejde ved hastende opgaver.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Stillingen er til besættelse snarest.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Anders Kauffmann, tlf. 5089 3448 eller mail akh@politi.dk eller fagkoordinator/specialkonsulent Per Baj Steenstrup, tlf. 2487 1791 eller mail pbs005@politi.dk, (e-mailadresserne kan ikke
anvendes til ansøgning).

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

 

Når du søger en stilling i politiet bedes du fremsende CV, ansøgning samt relevante bilag. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.


Ansøgningsfrist: 5. januar 2026.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  05.01.2026
Ansøgningsfrist:  05.01.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Roskilde

Deltid / fuldtid:  Fuldtid