Jobbeskrivelse
Sektionsleder til Strategi og Organisation
Sektionsleder til Strategi og Organisation

Vil du stå i spidsen for den enhed, der forbinder strategi, ledelse og udvikling i Midt- og Vestsjællands Politi?
Har du lyst til at lede højt specialiserede medarbejdere, der arbejder tæt på den øverste ledelse og har reel indflydelse på politikredsens retning og prioriteringer? Så er du måske vores nye sektionsleder for Strategi og Organisation.

 

Om enheden    
Strategi og Organisation er politikredsens centrale udviklings- og analysefunktion. Vi understøtter kredsens ledelse med:


•    Strategisk planlægning og opfølgning
•    Ledelses- og styringsinformation
•    Organisations- og udviklingsprojekter
•    Projektporteføljestyring
•    Understøttelse af tværgående samarbejder – herunder med kommuner og kredsråd

Sektionen er organisatorisk placeret i HR-afdelingen, der samlet rummer ca. 35 medarbejdere med både administrative, analytiske og politifaglige kompetencer.

 

Om stillingen
Som sektionsleder får du ansvaret for en strategisk nøglefunktion i politikredsen. Du leder et team på 8 medarbejdere med forskellig faglig baggrund – akademikere og politifaglige profiler – og du refererer til HR-chefen.

Din opgave bliver at sikre, at Strategi og Organisation:

•    Leverer solid, rettidig og brugbar ledelsesinformation
•    Datakvalitet og controlling
•    Driver kredsens strategiprocesser og opfølgning
•    Skaber fremdrift i organisationsudvikling og større forandringsinitiativer
•    Har styr på projektporteføljen og prioriteringerne
•    Understøtter ledelsen med kvalificerede analyser og beslutningsoplæg

Du skal kunne balancere stabil drift og strategisk udvikling – og trives i en hverdag, hvor tempo, kompleksitet og politisk bevågenhed er høj.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er en leder med stærke analytiske og organisatoriske kompetencer. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – men din evne til at skabe retning, struktur og fremdrift i komplekse sammenhænge er. Som leder har du en dialogorienteret, åben og anerkendende ledelsesstil, der skaber høj motivation og arbejdsglæde.

Du er kendetegnet ved, at du:

•    Har erfaring som personaleleder
•    Har stået i spidsen for større organisations- og udviklingsprojekter
•    Har arbejdet med projektporteføljestyring og strategisk prioritering
•    Har erfaring med ledelsesinformation, styringsdata og beslutningsoplæg
•    Er strategisk tænkende – men også operationelt handlekraftig
•    Har gennemslagskraft og kan navigere i en organisation med stærke faglige miljøer
•    Skaber tillid, engagement og samarbejde på tværs

Kendskab til politiet vil være en fordel.

 

Vi tilbyder
En nøgleposition i en politikreds med stor samfundsmæssig betydning – og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på både ledelse, styring og udvikling.

Du bliver en del af et professionelt og engageret HR-miljø og får en stor kontaktflade i hele politikredsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Politigården, Skovbogade 3, 4000 Roskilde.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8.

 

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Lars Harder på mail: lha042@politi.dk.

For ansøgning bedes du fremsende CV, ansøgning samt relevante bilag. 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. 

Ansøgningsfrist: fredag den 30. januar 2026

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  30.01.2026
Ansøgningsfrist:  30.01.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Roskilde

Deltid / fuldtid:  Fuldtid