Jobbeskrivelse
Studentermedhjælper til budgetsekretariatet ved Midt- og Vestsjællands Politi
Studentermedhjælper til budgetsekretariatet ved Midt- og Vestsjællands Politi

Vil du være med til at sikre de bedst mulige rammer for politiets og anklagemyndighedens vigtige opgaver med at sikre tryghed, sikkerhed og strafforfølgning af kriminalitet, så er der en spændende stilling ledig som studentermedhjælper i Midt- og Vestsjællands Politis Budgetsekretariat.

 

Om jobbet
Din vigtigste arbejdsopgave bliver at understøtte budgetsekretariatets medarbejdere med at levere god og kvalificeret økonomistyring til politikredsens ledelse. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med de faste medarbejdere og økonomichefen. Du vil prøve kræfter med fag-ligt relevant arbejde, anvende og udbygge dine analytiske kompetencer fra studiet gen-nem praktisk erfaring, få indblik i politiet som organisation og få et ansvar, der følger dine evner og indsats.

 

Dine primære opgaver vil være


•    Dataindhentning og bearbejdning
•    Vedligeholdelse og opdatering af faste dataprodukter
•    Budgettering og budgetopfølgning
•    Rapportering og BI
•    Økonomiske analyser
•    Præsentationer

 

Derudover vil du som medarbejder i økonomiafdelingen også kunne indgå i samarbejder på tværs af afdelingen og bidrage til afdelingens andre ansvarsområder.

 

Dine nærmeste kolleger vil ud over Budgetsekretariatet være ansatte i Økonomiafdelin-gen, der tilsammen tæller omkring 25 kollegaer fra Driftssektionen, der har ansvar for drift af kredsens bygninger, køretøjer, materiel, herunder uniformer og udrustning, indkøb, ammunition samt Regnskabssektionen, der har ansvar for kredsens bogføring og regn-skab. 

 

Din profil
Din præcise uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du forventes som udgangspunkt at være i gang med en relevant videregående økonomisk eller samfunds-faglig uddannelse. Du er f.eks. stud.merc., stud.polit., stud.scient.oecon., stud.scient.pol., eller lignende. Det vil være en fordel, at du har minimum to år tilbage af studiet.

 

Vi forventer, at du er struktureret, selvstændig og tager ansvar og samtidig har lyst til at bidrage til økonomistyringen af Midt- og Vestsjællands politikreds. For at få suc-ces i jobbet kræves der gode Excel kompetencer, sans for systemer og systematikker, og du skal være drevet af at få oversigter og databehandling primært i Excel til at fungere op-timalt.

 

Vi tilbyder 
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med skiftende opgaver i en organisation, der ny-der stor offentlig bevågenhed. Du bliver en del af en sektion med et godt og uformelt ar-bejdsmiljø, hvor flere fagligheder supplerer og hjælper hinanden, og hvor humor og sam-arbejde er nøgleord. Du kommer ligeledes til at lære en del om politiet, blive superbruger i Excel, og får skærpet dine formidlingsevner. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet medarbejder, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være 15 timer. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til undervisning, eksamener mv. Arbejdstiderne vil som udgangspunkt skulle tilret-telægges i hverdage mellem 07:00 og 17:00.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår efter den til enhver tid gældende organisationsaf-tale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

 

Dit arbejdssted bliver Midt- og Vestsjællands Politi med adresse på Politigården i Roskilde, Skovbogade 3, 4000 Roskilde.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes samt opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Kontakt og ansøgning

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Økonomichef Anne Bender på tlf. 91 35 76 41.

 

Generel information om politiet kan findes på www.jobipolitiet.dk.

 

Ved ansøgning bedes du fremsende CV, ansøgning samt dokumentation for, at du er i gang med eller tilmeldt en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfrist: 09.11.2025

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  09.11.2025
Ansøgningsfrist:  09.11.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Roskilde

Deltid / fuldtid:  Deltid