Jobbeskrivelse
Administrativ medarbejder til Operativ Støtte i PET
Administrativ medarbejder til Operativ Støtte i PET

Er holdspiller, kreativ og selvstændig ord, du bruger om dig selv? Og ved du, hvad vi mener, når vi skriver den operative dagligdag og kender du til logistisk understøttelse? Så er du måske vores nye medarbejder i Operativt Støtteelement.


Bliv en del af arbejdet med understøttelse af den operative dagligdag, både de kendte opgaver i dag og de ukendte i fremtiden.

Som administrativ medarbejder i PET, bliver din overordnede opgave at kunne bidrage med din viden og kompetencer i forhold til operativ understøttelse på såvel taktisk, operationel som strategisk niveau. 

Opgaverne spænder bredt, men alle tager afsæt i en kreativ, agil og udholdende tankegang, hvor der fokuseres på arbejdet i et team, men hvor også en høj grad af selvledelse og selvstændighed fordres.

Vi tilbyder en række spændende og alsidige opgaver i sektionen for Operativ Støtte, hvor du i et tæt samarbejde med øvrige aktører i og uden for PET medvirker til at opretholde en operativ understøttelse, når situationen fordrer det.

Blandt opgaverne i sektionen for Operativ Støtte er fleetmanagement, understøttelse af uddannelser og operative opgaver med indkøb af velfærd/forplejning, udstyr og håndteringen heraf.

Vi forventer, at du har mange års erfaring inden for politiarbejde, og kan bidrage din viden og kompetencer i opgaveløsningen. Sidst men ikke mindst forventer vi, at du besidder en høj beslutningskompetence og kan arbejde selvstændigt med højt specialiserede opgaver.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart hurtigst muligt. 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  28.08.2025
Ansøgningsfrist:  28.08.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Deltid