Jobbeskrivelse
Faglig teamleder til Center for CNE-operationer i PET
Faglig teamleder til Center for CNE-operationer i PET

Forestil dig et sted, hvor din teamledelse er afgørende for, om spioner og terrorister bliver opdaget og stoppet i tide. 
Dette sted er ”Center for CNE-operationer” - her vil du komme til at stå du i spidsen for ”PET’s digitale spioner” – vores CNE-agenter der infiltrerer, overvåger og eksponerer skjulte trusler mod Danmark.

 


Om Center for CNE-operationer


Teamet er en del af sektionen for CNE-agenter som indgår i Center for CNE-operationer.


Center for CNE-operationer er en af PET’s ambitiøse, digitale satsninger – en eliteenhed i rivende udvikling med ét mål for øje: At blive blandt Europas førende aktører inden for offensive cyberoperationer og digital indhentning


Her er vi ikke blot en del af fremtiden – vi former den!


Centeret er under hastig opbygning – både teknologisk og organisatorisk. Vi samler landets skarpeste specialister inden for CNE-området og samarbejder tæt på tværs af centeret for at levere unikke resultater

 

 

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med

 

Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også f

 

 

Din rolle


•    Byg holdet – Du er med til at finde talenterne, forme teamets DNA og sammensætte et stærkt operationelt hold med skarpe profiler


•    Skabe overblik og fremdrift – Du har hånd i hanke med teamets opgaver, prioriterer skarpt og sikrer, at vi løser de rigtige opgaver på det rigtige tidspunkt – uden at kvæle tempo og initiativ


•    Løft medarbejderne til deres fulde potentiale – du er tæt på dit team, kender deres styrker og ambitioner og giver dem den støtte og sparring, der skal til for at de kan udvikle sig og være blandt de dygtigste


•    Form strategien – sammen med sektionslederen og de andre teamledere er du med til at sætte kursen for, hvor vi som sektion og center skal hen, og hvordan vi kommer derhen

 

 

Vi tilbyder dig


Vi ved at motivationen er størst, når man brænder for sine arbejdsopgaver. Derfor tilbyder vi løbende indflydelse i forhold til arbejdsopgaver, og vi vægter at balancen mellem privat- og arbejdsliv løbende er fleksibel


•    Mere end et job – en mission! Det du laver har direkte betydning for Danmarks sikkerhed – og du er med hvor det virkelig gælder


•    Mulighed for at sætte dit aftryk fra dag ét – her er ingen lange beslutningsgange. Du får frihed, ansvar og mulighed for at præge både kultur og retning


•    Et fællesskab af fagligt kompromisløse og passionerede specialister. Her leverer vi fælles løsninger på fælles udfordringer og vægter den sociale kultur samt vores stærke relationer højt


•    Plads til ambitioner!  Vi støtter dig i at nå egne mål – både som leder og som specialist


•    En arbejdsplads i vækst! Du bliver en del af en enhed under opbygning, hvor idéer og initiativer ikke bare er velkomne – de er nødvendige

 


Hvad vi forventer af dig


Du er ikke nødvendigvis en erfaren leder, men du har drive og god dømmekraft. Du har arbejdet med cyberoperationer, pentesting eller lignende. Her har du fået en god forståelse for hvordan man kombinerer mennesker og teknologi til at skabe de gode resultater


Du er teknisk nysgerrig, metodisk og løsningsorienteret. Derudover har du evnen til at fordybe dig i komplekse teknologier – og sammen med dine medarbejdere bringe idéer til virkelighed


Vi forestiller os, at du har


•    Teknisk forståelse – du behøver ikke skrive al koden, men du forstår teknologierne, og hvordan de spiller sammen i operationelle kontekster.

•    Ambitioner – på dine egne og teamets vegne. Du stræber efter kvalitet, udvikling og resultater, og er ikke bange for at sigte højt


•    Du samarbejder tillidsfuldt og effektivt – både opad, nedad og på tværs. Vi bygger i fællesskab stærke relationer og arbejder mod et fælles mål


•    Klar og tillidsfuld kommunikation – både opad, nedad og på tværs – og du bygger relationer, der holder i pressede situationer


•    Evnen til at skabe følgeskab og tillid i et miljø med høj kompleksitet og stort ansvar


•    Stærk sikkerhedsforståelse - og kan balancere tempo med omtanke

 


Hvordan du ansøger


Dette jobopslag er ikke for alle – og det er meningen


Hvis du genkender dig selv her, så send os en ansøgning.

Din ansøgning må gerne skille sig ud – vi leder ikke bare efter et flot CV, men efter de unikke profiler der kan vokse med vores center


Vis os, hvem du er – med ord, kode eller resultater


Vi læser mellem linjerne – og bag dem

 


Ansættelsesforhold


Ansættelsesstart er hurtigst muligt. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job

 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer

 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”yderst hemmeligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information

 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst

 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver

 

 

Yderligere information


Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’

 

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende

 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post

 

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillinge

 

 

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  03.08.2025
Ansøgningsfrist:  03.08.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid