Er du typen, der kan få både kolleger og ledere til at smile – samtidig med, at du har styr på HR-opgaverne? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en HR-professionel, der tager ansvar, arbejder struktureret og samtidig bidrager med energi og godt humør i hverdagen.
Som HR-medarbejder hos os bliver du en central del af teamet. Du får en varieret og spændende hverdag, hvor du arbejder med HR-opgaver gennem hele medarbejderrejsen – fra ansættelse til fratrædelse. Dine opgaver vil blandt andet være at:
• Rådgive ledere og medarbejdere om HR-administrative spørgsmål
• Håndtere løn- og overenskomstforhold, barsel og fravær
• Visitere og håndtere mangeartede forespørgsler til kontoret
• Journalisere og opdatere HR’s systemer
• Tage ansvar for dine opgaver og drive dem proaktivt
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en arbejdsplads med et særligt formål. Opgaverne er unikke, og din hverdag vil løbende byde på nye udfordringer. Selvom arbejdet er præget af alvor, er tonen uformel. Du vil opleve et stærkt sammenhold på tværs af afdelinger og fagligheder – og en kultur, hvor vi værdsætter både forskellighed og fælles engagement.
Du er i stand til at jonglere HR-opgaver ansvarligt samtidig med at du:
• Har humor og bidrager til en god stemning på kontoret
• Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
• Arbejder proaktivt og med blik for helheden
• Har passion for HR
• Har erfaring med HR eller personaleadministration
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. oktober 2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 25. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 23 13 20 11, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg