Jobbeskrivelse
Kinesisk sprogkyndig søges til PET's kontraspionageindsats imod Kina
Kinesisk sprogkyndig søges til PET's kontraspionageindsats imod Kina

Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed afhænger af evnen til at analysere komplekse problemstillinger og omsætte information til præcise, handlingsorienterede produkter der kan styrke den operative fremdrift. PET søger nu kinesisk sprogkyndige analytikere til at beskytte Danmark og Rigsfællesskabet fra kinesisk spionagevirksomhed

 

 

Bliv en del af PET´s Kontraspionageafdeling

 

Truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Rigsfællesskabet er blevet mere markant, og i PET har vi i de senere år styrket vores kontraspionageindsats. Vi tilbyder nu en central rolle i at identificere, forebygge og udnytte efterretningsaktiviteter udført af fremmede stater i Rigsfællesskabet og mod Rigsfællesskabets interesser i udlandet


Kontraspionageafdelingen består af en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og at skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem.


Som en del af arbejdet i kontraspionageafdelingen vil der indgå tjenesterejser i kortere og længere tid til både ind- og udland.

 

 

Om stillingen


Som sprogkyndig på kinaområdet bliver du en del af et team bestående af engagerede og dygtige medarbejdere. Din opgave bliver bl.a. at oversætte, analysere og bibringe kulturel forståelse og perspektiv i komplekse og til tider længerevarende efterretningsoperationer. Du vil indgå i et meget tæt samarbejde med andre fagligheder og discipliner på tværs af PET og med PET’s nationale- og internationale partnere.


Vi forestiller os du har kompetencer indenfor:
•    Behersker kinesisk skriftsprog i tilstrækkelig grad til at kunne skrive, læse og oversætte mere komplekse kinesiske tekster.
•    Behersker kinesisk talesprog i tilstrækkelig grad til at kunne lytte og oversætte. 
•    Kinesisk kultur- og perspektivforståelse.
•    Analytisk kunne anvende dine sprogkundskaber i samspil med kulturforståelse

 

Du vil få mulighed for at præge din hverdag i samspil med teamet og ledelsen – og du skal være indstillet på at veksle mellem det sproglige, analytiske og samarbejdsdrevne i de operationelle opgaver.

 

 

Om dig


Vi forestiller os, at du har en af følgende baggrunde – eller en stærk kombination
•    Behersker mandarin på højt niveau (Læse, lytte og skrive primært, tale sekundært)
•    Uddannelsesmæssig baggrund, der har givet dig evner inden for kritisk tænkning og analyse.
•    Er samarbejdes- og helhedsorienteret.
•    Har højt engagement og ønsker at blive en aktiv del af et fagligt fællesskab. 
•    Selvstændigt kan erhverve dig ny viden og anvende den i praksis

 

Du behøver ikke være ekspert i analyse og kritisk tænkning fra dag ét – det vigtigste er, at du har de fornødne sprogkompetencer, drivet og lysten til at kaste dig ud i nye udfordringer sammen med os. Du vil i stillingen få mulighed for at udvikle dine kompetencer i en efterforsknings og efterretningsmæssig kontekst.

 

 

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag


Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.


Mange af os valgt PET for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.


Selvom vores arbejde er præget af alvoren i formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

 

 

Ansættelsesforhold


Ansættelsesstart er hurtigst muligt. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 47. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.


Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.


Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.


Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

 


Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.   

 

 

Yderligere information


Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.


Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.


Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.


Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  03.11.2025
Ansøgningsfrist:  03.11.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid