Jobbeskrivelse
ML OPS til udvikling og støtte af Computer Network Exploitation
ML OPS til udvikling og støtte af Computer Network Exploitation

Vi leder efter én, der forstår LLM, AI hardware, agent loops, og tooling.
Vær med til at skabe PET’s CNE frontier model.


Velkommen til Center for CNE-operationer
Trives du i et miljø med mange fagligheder og med stort ansvar? Vil du have et unikt job, hvor du gør en afgørende forskel hver dag? Og har du stærke tekniske kompetencer? Så er det måske dig, vi leder efter, som vores nye ML/AI udvikler i Center for Computer Network Exploitation (CNE) Operationer.


Hvad du skal – og hvad får du muligheden for?

  • Udvikling og drift af specialiserede AI-løsninger i en eksotisk netværkskonfiguration
  • Udvikling af sofistikerede, selvmodificerende agent loops
  • Udvikling af esoteriske og komplicerede verifier rutiner
  • Indsamling af relevant data til CNE-udvikling og fremvisning af dette

 

Vi giver dig:

  • En plads i en højt specialiseret enhed med stor teknisk frihed og høj handlefrihed
  • Mulighed for at sætte dit personlige og faglige aftryk fra dag ét – i et miljø med høj energi, korte beslutningsveje og stor frihed til at præge vores fælles retning
  • Et fællesskab af fagligt kompromisløse og passionerede specialister
  • Adgang til state-of-the-art værktøjer – og muligheden for selv at bygge det, du mangler
  • Kurser og uddannelse i offensive værktøjer og viden
  • Alt den compute du kunne tænke dig!

 

Hvad vi forventer af dig:
Du er teknisk nysgerrig, metodisk og løsningsorienteret. Du har evnen til at fordybe dig i komplekse teknologier og kan bringe idéer til virkelighed.

Vi forestiller os, at du har kendskab til de fleste af nedenstående teknologier og områder:

  • De gængse LLM inference engines, såsom;
    • llama.cpp
    • vLLM
    • SGLang
    • TensorRT-LLM
  • Praktisk erfaring med at sætte AI-agenter op fra bunden både lokalt og via cloud compute
  • Praktisk erfaring med at indhente, opbevare og vedligeholde eksterne datakilder, arkiverede kontekster og databehandling
  • DAG generering
  • RAG embedding og reranking
  • MCP server udvikling og konfiguration

Derudover er det et plus, hvis du har kendskab til eller erfaring med:

  • Multi-model AI konfigurationer med drafter og best-of-N
  • Multi-lags data repræsentation med gennemløbende provenance

 

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. december eller hurtigst muligt. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 39. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”yderst hemmeligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

Dit arbejdssted bliver på vores kontor på Klausdalsbrovej 1 i Søborg lige ved siden af Buddinge Station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren.

 

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på mail hr-rekruttering@politi.dk eller i hverdagene på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  08.09.2026
Ansøgningsfrist:  08.09.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid