Jobbeskrivelse
PET søger AD-specialister til Danmarks mest hemmelige AD-infrastruktur
PET søger AD-specialister til Danmarks mest hemmelige AD-infrastruktur

Er struktureret og løsningsorienteret ord, du bruger om dig selv? Og motiveres du af at arbejde med IT-infrastruktur, og er du erfaren inden for Active Directory? Så er du måske vores nye AD-specialist.

 

Vær med til at definere vores tekniske komponenter 
Som AD-specialist hos PET skal du fordybe dig i vores løsninger, så du kan bidrage til løbende at videreudvikle og modernisere vores infrastrukturservices. Du har muligvis ikke set noget helt magen til før – men dine kompetencer, din nysgerrighed og dine dygtige kollegaer skal nok hjælpe dig godt på vej. Du kommer til at arbejde med on-premise-løsninger, som vi selv bygger, vedligeholder og videreudvikler, så de bedst understøtter vores unikke organisation og den samlede opgaveløsning.

Du bliver en del af vores platformsektion, hvor vi har ansvaret for bl.a. AD og Exchange samt for at skabe optimal sammenhæng mellem de grundlæggende infrastrukturservices i PET. Vores mål er at sikre en moderne, automatiseret infrastruktur med høj ydeevne, forenklet drift og sikkerhed i alle løsninger. 

Rollen som AD-specialist passer til dig, hvis du vil være med til at definere løsninger, tage teknisk ansvar og sætte retning for vores services. 

Bliv involveret i helheden omkring løsningerne   
Du kommer til at sidde i hjertekulen af vores IT-drift, hvor vi, via regler og politikker, definerer og styrer alle dele af PET’s IT-infrastruktur. Vi har helt naturligt et skærpet fokus på kvalitet og sikkerhed, og du kan se frem til at fordybe og specialisere dig i AD-strukturer og -sammenhænge. 

Vi arbejder udelukkende med on-premise-løsninger, som vi selv bygger, styrer og videreudvikler. Du får derfor indflydelse på de rammer, som kollegaer på tværs af organisationen arbejder under. Gennem dit arbejde kan du være med til at sikre, at de kan løse vigtige opgaver på en ny og mere effektiv måde. 

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som AD-specialist i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Du er struktureret og har lyst til at fordybe dig 
Hvad skal der til for at blive AD-specialist hos PET? Det vigtigste er din evne til at se sammenhænge og arbejde struktureret. Derudover skal du bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg – også når vilkårene for din opgave ændrer sig. 

Vi ser gerne, at du har: 
•    Erfaring med AD-infrastruktur, og har lyst til at specialisere dig endnu mere
•    Forståelse for alle brugeres behov ift. applikationer, grupper, inddelinger og politikker 
•    Omfattende viden om de omkringliggende komponenter og deres integration ind i AD 
•    Stærke samarbejdsevner og har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver
•    Erfaring med Microsoft Exchange eller lignende mail- og samarbejdsværktøjer vil også være et plus, ligesom det vil være en fordel, hvis du har kendskab til koncepter som IAM, PAM og PAW

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. I stedet lægger vi vægt på din nysgerrighed og dit mod til at lære nyt og udvikle dig. 

Fællesnævneren for de kollegaer, vi ansætter, er dedikation, robusthed, god dømmekraft, en positiv tilgang til udfordringer samt kapacitet til at gennemskue store mængder information og løse nye typer af opgaver.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. januar eller efter aftale. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 43. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job

Vi søger medarbejdere til fuldtidsstillinger med mulighed for på sigt at komme på plustid, hvis det er ønsket fra egen side (op til 42 timer), så vi kan helt sikkert ramme dit ønske på dette område. 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  06.10.2025
Ansøgningsfrist:  06.10.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid