Jobbeskrivelse
PET søger IT-sikkerhedsspecialister, der vil være med, når det gælder
PET søger IT-sikkerhedsspecialister, der vil være med, når det gælder

Er du teknisk stærk inden for IT-sikkerhed, og brænder du for at definere sikkerhedsløsninger i en organisation med særlige sikkerhedsbehov? Kan du omsætte sikkerhedspolitikker til robuste tekniske løsninger? Og har du erfaring med informationssikkerhed, sikkerhedsarkitektur og/eller teknisk problemløsning? Så er du måske en af vores nye IT-sikkerhedsspecialister.


Bliv en del af arbejdet med IT-sikkerhed i PET

Som IT-sikkerhedsspecialist bevæger du dig i spændingsfeltet mellem informationssikkerhed, sikkerhedsarkitektur og teknik. Din overordnede opgave bliver at opretholde et sammenhængende og sikkert IT-landskab, der understøtter organisationens kritiske behov. Du får en central rolle i at sikre, at vores løsninger både er robuste og fremtidssikrede, idet vi har et konstant fokus på at styrke vores tekniske sikkerhedsniveau gennem moderne løsninger og teknologier.

Du bliver en del af Center for Digitale Services i Sektionen IT-Sikkerhed & -Strategi. Vi søger flere forskellige kompetencer inden for IT-sikkerhed, herunder profiler med en teknisk baggrund såvel som profiler med fokus på informationssikkerhed / compliance. Har du viden om, og/eller erfaring med begge dele, er det en fordel.

Fælles for profilerne er, at du vil indgå i PET’s IT-sikkerhedsteam, hvor du i det daglige skal forvente forskelligartede opgaver, der involverer mange fagligheder og kompetencer. Det bliver din opgave at udarbejde og realisere produkter med det formål, at forbedre og sikre PET’s nuværende og fremtidige IT-landskab, hvor høj sikkerhed afgørende.
 
Vores forventning til dine produkter er, at de er sammenhængende, pragmatiske og passer ind i organisationen. Du får en rådgivende rolle i projekter og udviklingsinitiativer, hvor du er med til at sikre de gode, sikkerhedsbevidste teknologivalg og sammenhæng til resten af IT-landskabet. Det er vigtigt for os, at du er en, der tager ansvar for at sikre implementering og organisatorisk forankring af dine leverancer.

Sikkerhedsarkitekt / IT-sikkerhedsspecialist med teknisk baggrund
Som sikkerhedsarkitekt / IT-sikkerhedsspecialist med teknisk baggrund forventer vi, at du trygt kan bevæge dig i spændet mellem sikkerhedsarkitektur og teknik. Det er derfor vigtigt, at du har en bred teknisk baggrund og samtidig kan operere på et højere niveau end teknisk udførsel samt kan oversætte sikkerhedspolitikker og -krav til udførlige løsninger.

Dine opgaver bliver blandt andet, at:

•    Rådgive om sikkerhed for de tekniske specialister
•    Definere sikkerhedsprincipper og -standarder
•    Udføre arkitektur-reviews med sikkerhedsfokus
•    Tilse at sikkerhedsløsninger implementeres korrekt 
•    Forestå sikkerhedstest af eksisterende løsninger (penetrationstest o.a.)
•    Udføre sikkerhedsvurderinger af tekniske løsningsforslag
•    Bidrage til risikovurdering af tekniske løsningsforslag
•    Omsætte og sikre implementering af compliancekrav i løsninger
•    Deltage i projekter, udviklingsinitiativer og ad hoc-opgaver som sikkerhedsrådgive

Det er desuden vigtigt, at du har kendskab til moderne sikkerhedsteknologier og har erfaring med Zero Trust og cloud-arkitektur. Derudover skal du kunne designe sikre løsninger i komplekse IT-miljøer på baggrund af en bred viden om IT-infrastruktur. Det er en fordel, hvis du har en relevant teknisk uddannelse og certificeringer samt har erfaring fra organisationer med høje sikkerhedskrav.

IT-sikkerhedsspecialister med fokus på informationssikkerhed / compliance
Som IT-sikkerhedsspecialist med fokus på informationssikkerhed / compliance forventer vi, at du kan trygt kan bevæge dig i spændet mellem kravoversættelse og sikkerhedsarkitektur. Det er derfor vigtigt, at du har en dyb forståelse for, og erfaring med informationssikkerhed, og kan oversætte sikkerhedspolitikker og -krav til udførlige handlingsplaner.

Du kommer til, at:

•    Arbejde med implementering af 27001:2022
•    Arbejde med IT-rammeværker blandt andet om AI
•    Bistå udarbejdelse af sikkerhedspolitikker og rådgive herom
•    Arbejde med NATO-standarder
•    Arbejde med compliance og omsætte det til praktik
•    Arbejde med risikostyring
•    Omsætte komplekse krav til handlingsplaner
•    Arbejde med kontroller, kravopfølgning og ledelsesrapportering
•    Deltage i projekter, udviklingsinitiativer og ad hoc-opgaver som sikkerhedsrådgiver

Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde på et strategisk og operationelt niveau samt besidder stærke analytiske og kommunikative evner. Det er en fordel, hvis du tidligere har drevet processer med kontroller, kravopfølgning og ledelsesrapportering, og har erfaring fra organisationer med høje sikkerhedskrav. Vi forventer desuden, at du har erfaring med anvendelsen af ISO27001 og andre IT-rammeværker.

Som person er du:
Vi forventer, at du er proaktiv, pragmatisk og løsningsorienteret i din opgavetilgang. Du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner. Vi ser gerne, at du arbejder struktureret og detaljeorienteret, ligesom vi forventer, at du er pligtopfyldende og sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen.

Det er vigtigt for os, at du kan samarbejde med og har interesse for forskellige profiler, da du får en bred samarbejdsflade herunder blandt andet tilsyn, revision, tekniske specialister, ledere, projektledere og andre informationssikkerhedsspecialister. Du skal derfor også kunne oversætte komplekse problemstillinger til alle niveauer i organisationen. Din evne til at samarbejde og kommunikere både i og udenfor IT-organisationen er nødvendig for, at dit arbejde også bliver til de nødvendige succeser.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. november. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 35. Grundet sommerferie kan der gå et stykke tid, før du hører fra os. Vi håber meget, at du vil være tålmodig med os. 

Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
 
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.


Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  04.08.2025
Ansøgningsfrist:  04.08.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid