Er du teknisk stærk inden for IT-sikkerhed og brænder du for at implementere sikkerhedsløsninger i en organisation med særlige sikkerhedsbehov? Vil du trives i et job og en rolle med strenge krav til fortrolighed? Kan du bidrage med at definere og implementere robuste tekniske løsninger? Har du erfaring med kompleks drift og/eller tekniske problemløsninger som systemadministrator, IT-sikkerhedstekniker, sikkerhedskonsulent eller sikkerhedsarkitekt? Så er du måske en af vores nye IT-sikkerhedsspecialister i PET’s IT-sektor.
Bliv en del af arbejdet med teknisk IT-sikkerhed i PET
Som IT-sikkerhedsspecialist forventer vi, at du kan trygt kan bevæge dig i spændet mellem sikkerhedsarkitektur og teknik. Det er derfor vigtigt, at du har en bred teknisk baggrund, men samtidig kan operere på et højere niveau end teknisk udførsel og kan sparre med kollegaer, der fokuserer på sikkerhedspolitikker, -krav og -arkitektur.
Du bliver en del af Center for Digitale Services i Sektionen IT-sikkerhed & -strategi. Vi søger flere IT-sikkerhedsspecialister med kompetencer inden for teknisk IT-sikkerhed, herunder f.eks. kompetencer inden for penetrationstests, incident response, netværk, certifikathåndtering og/eller identitetssystemer. Vi forventer ikke at du er ekspert i alle, men at du har interesse og evner inden for flere af felterne.
Dine opgaver bliver blandt andet at
• Rådgive andre tekniske specialister om sikkerhed
• Tilse at sikkerhedsløsninger bliver korrekt implementeret og ført til måls
• Bistå med ekspertise til it-sikkerhedshændelser og operationer
• Forestå sikkerhedstest af eksisterende løsninger (penetrationstest o.a.)
• Teste sikkerhedsprodukter
• Udføre sikkerhedsvurderinger af tekniske løsningsforslag
• Bidrage til risikovurdering af tekniske løsningsforslag
• Deltage i projekter, udviklingsinitiativer og ad hoc-opgaver som sikkerhedsrådgiver
Du vil indgå i PET’s IT-sikkerhedsteam, hvor du i det daglige skal forvente forskelligartede opgaver, der involverer mange forskellige fagligheder og kompetencer. Det bliver din opgave at udarbejde og realisere produkter for at styrke og sikre PET’s nuværende og fremtidige IT-sikkerhed og sørge for at IT-systemer, der bidrager til PET’s sikkerheds- og efterretningstjeneste altid har det bedst mulige forsvar og kontroller.
Du vil få en rådgivende og til tider drivende rolle i vores projekter og udviklingsinitiativer, hvor du er med til at sikre de gode, sikkerhedsbevidste teknologivalg og sammenhæng til resten af IT-landskabet. Det er vigtigt for os, at du er en, der tager ansvar for at sikre implementering og organisatorisk forankring af dine leverancer. Vores forventning til dine produkter er, at de er sammenhængende, pragmatiske og passer ind i vores organisation og modenhed.
Som IT-sikkerhedsspecialist i PET får du en meget bred samarbejdsflade, både blandt andre tekniske specialister, arkitekter, ledere, projektledere og specialister inden for felter du ikke møder andre steder. Vi forventer du bidrager til en kultur, hvor vi respektfuldt samarbejder med samfundsnyttige formål.
For at få succes i rollen er det desuden vigtigt, at du:
• Er teknologi interesseret, men forstår at teknologi ikke er målet
• Tænker ud af boksen, når det sædvanlige produkt eller måde at arbejde på ikke rækker
• Er nysgering og vil forstå hvordan systemer og protokoller virker under overfladen
• Kan lave sikkerhed der hjælper fremfor at forhindre
• Formår at se udover typiske leverandører og/eller teknologier
• Besidder en realisme i forhold til løse problemer med et enkelt tiltag eller produkt
• Afprøver hypoteser praktisk fremfor at stole på formodninger
Det er vigtigt, at du har kendskab til moderne sikkerhedsteknologier og erfaring med praktisk implementering af etablerede sikkerhedsprincipper. Derudover at du kan designe og implementere sikre løsninger i komplekse IT-miljøer på baggrund af en bred viden om IT-infrastruktur.
Du har dokumenteret erfaring fra en IT-driftsorganisation, en SOC, som sikkerhedskonsulent eller lignende. For profilen er det en fordel, at du har erfaring fra organisationer med høje sikkerhedskrav. Det er en fordel, hvis du har en relevant teknisk uddannelse samt certificeringer såsom OSCP, BLT1, SANS GPEN eller lignende. Du vil få adgang til udvikle og videreuddanne dig på måder som meget få andre steder kan tilbyde. Vi forventer, at du er interesseret i løbende videreudvikling af dine kompetencer, således du altid holdes skarp på ny teknologi og muligheder.
Som person er du:
Vi forventer du er proaktiv, pragmatisk i din opgavetilgang. Derudover har du gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, og du kan oversætte komplekse problemstillinger til alle niveauer i organisationen. Vi forventer at du arbejder struktureret og detaljeorienteret, ligesom vi forventer, at du er pligtopfyldende og sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen og følger opgaverne til dørs.
Det er vigtigt for os, at du kan samarbejde med forskellige profiler. Din evne til at samarbejde og kommunikere både i og udenfor IT-organisationen er nødvendig for, at dit arbejde også bliver til de nødvendige succeser. Det tætte samarbejde med vores forretning er afgørende, og du skal derfor have interesse for at opbygge viden om forretningsområderne i PET.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver it-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Ansættelsesstart pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Yderligere information
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 43
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Søborg